Støtteordninger

Der findes flere forskellige støtteordninger, som kan tages i brug i arbejdet med unge. Beskæftigelseslovgivningens ordninger skal have et beskæftigelsesfremmende sigte, mens andre ordninger i Serviceloven kan anvendes med et livsforbedrende sigte.

Støtteordninger gennem Serviceloven er fx støttekontaktpersonsordningen. Vær opmærksom på, at personkredsen er langt snævrere i Serviceloven, da der i alle tilfælde skal være tale om personer med en betydelig (og i nogle tilfælde også varig) nedsat funktionsevne.

• Mentorordningen har snitflader til både Serviceloven og Kompensationsloven, som begge kan være relevante for særlige grupper af unge.

• SPS (Special Pædagogisk Støtte) skal sikre, at unge med en funktionsnedsættelse kan uddanne sig på lige vilkår med andre. Støtten kan bestå af it-rygsæk, støttetimer, praktisk hjælp eller særligt udstyr. SPS søges på uddannelsesstedet.

Ordningerne kan kombineres

I nogle tilfælde kan samme person fx både have et behov for generel personlig hjælp og et behov for mentorstøtte til et beskæftigelsesfremmende formål.

Ordningerne vil derfor i nogle tilfælde kunne kombineres, og det kan også være den samme støtteperson, der varetager både den ene og den anden funktion i forhold til borgeren.