Til dig, der er entreprenør

et enkelt byggeri, hvor der er gode forudsætninger for at lykkes. Det kan fx være i samarbejde med en bygherre, som også er indstillet på at tage et socialt ansvar. Her er det vigtigt, at I sammen får lagt jer fast på et mål med indsatsen og får defineret jeres succeskriterer.

Renoveringsopgaver er også gode steder at starte, da der her er mange rutineopgaver.

Det er også vigtigt, at I ikke skal stå med det hele selv. Begynd der, hvor I har gode alliancepartnere, som også vil være med til at tage et socialt ansvar.

Et godt sted at starte er fx ved at etablere et samarbejde med en boligsocial indsats. Hos den boligsociale indsats kan de hjælpe med at rekruttere ledige og igangsætte opkvalificeringsforløb.

I kan fx også bidrage ved at holde oplæg og lignende - for på den måde at motivere unge og deres forældre til at vælge byggefagene.

De har samlet:

• De ti jobcentre
• Arbejdsgiverorganisationer
• Faglige organisationer
• Bygherrer
• Entreprenører
• Uddannelsesinstitutioner.

Byg til Vækst stiller sit netværk af interessenter indenfor bygge- og anlægsbranchen til rådighed og tilbyder sparring, udvikling og gennemførsel af konkrete projekter.

Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne har gennem Byg til Vækst udviklet et særligt brancheskift forløb, som opkvalificerer ledige - inden de begynder i praktik.

Byg til Vækst indgår typisk rammeaftaler med byggerier, hvor der i aftalen er fokus på tiltrækning af arbejdskraft. Det kan fx være en aftale om snusepraktikker eller om lærepladser. En sådan aftale fylder typisk én side.

Erfaringerne fra bl.a. Byg til Vækst viser bl.a., at frivillige aftaler fungerer lige så godt som sociale klausuler i forhold til at få virksomheder til at tage imod lærlinge eller mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

Frivillige aftaler giver virksomhederne mere ejerskab, og i et frivilligt partnerskab kan målsætningerne justeres efterhånden som byggeriet skrider frem.

Se mere hos Byg til Vækst

Hent eksempel på en frivillig aftale (word)

• Kortlæg interessenter og alliancepartnere – fx bygherre, kommune, boligsocial indsats, uddannelsesinstitutioner, etc.
• Har du ildsjæle i din virksomhed, som kan være mentorer?
• Kan du sætte et mål op for indsatsen? – fx to unge i forløb.
• Husk at inddrage byggeledelsen på byggeriet. Det er vigtigt, at I holder møder sammen jævnligt og følger op.
• Vær opmærksom på, at jeres sociale ansvar skal kunne rummes inden for byggepladsens virkelighed – Hvad gør I fx med akkordteams?
• Overvej, hvordan I plejer at gøre i forbindelse med nedrivning, bortskaffelse af materialer, sortering af byggeaffald, etc. Måske kan nogle af disse opgaver varetages af mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.
• Se på funktionsbeskrivelser – Hvilke kvalifikationer er der fx brug for hos en pladsmand eller en håndmand?
• Sørg for, at byggelederen har god support fra jeres HR og administration. Fx til at håndtere samarbejde med kommune og jobcenter. Læs mere her 

Når I skal i gang med jeres indsats, er det vigtigt, at I overvejer jeres styrker og ikke spreder jer over for meget.

Det er vigtigt at overveje, hvem der passer ind på jeres arbejdsplads, hvem der kan falde godt ind i jargonen, og hvad I kan håndtere. Det kan fx være:

• Unge uden uddannelse
• Flygtninge eller indvandrere
• Tidligere kriminelle
• Personer med misbrug
• Personer med handicap
• Kvinder med ikke-vestlig baggrund.

Har I først udvalgt et bestemt byggeri for jeres indsats, er det tid til at sætte mere specifikke succeskriterier op. Det kan fx være følgende:

• X antal småjob
• X antal praktikpladser
• X antal virksomhedspraktikker
• X antal job med løntilskud
• X antal er blevet fastholdt i job efter endt projekt
• Andre sociale tiltag.

Her er et par værktøjer til dig, som skal i gang med at tage et socialt ansvar.

Med Den Sociale Beregner kan du sætte kroner og ører på samfundsværdien af det sociale ansvar, du tager.

Gå til beregner

Tager du imod ledige i virksomhedspraktik, får du i folderen her et hurtigt overblik over, hvad du har brug for at vide. 

Hent folder

Det Boligsociale Fællessekretariat har drevet Byg Op, og projektet har været med til at skabe job til lokale beboere i de områder, hvor byggeriet er foregået. Det er fx sket gennem sociale partnerskabsaftaler.

Det er en gevinst på flere planer:

• Den enkelte beboer kommer i job eller uddannelse
• Entreprenører får arbejdskraft
• Kommunen får mennesker i beskæftigelse
• Der opstår nye fortællinger om boligområdet.

Byg Op har udgivet en håndbog om Byg Op-modellen og sociale partnerskabsaftaler

Download her

Du har brug for goodwill fra beboerne, for et byggeri bringer støj og snavs ind i deres hverdag, og der er gode eksempler på, at ansatte lokale beboere opfattes som rollemodeller eller talsmænd for renoveringen. Helt lavpraktisk kan de også fungere som tolk i kommunikationen mellem beboere og håndværkere.

Der er desuden flere eksempler på, at involvering og ansættelse af de lokale beboere reducerer udgifter til hærværk.

Et eksempel er Job First i Tilst ved Aarhus. Her blev en gruppe unge fra området ansat, og de årlige udgifter til hærværk i boligområdet blev reduceret fra 1,2 millioner kr. til 180.000 kr.

Det er bl.a. sket ved at etablere arbejdspladspladser, som især de lokale ledige fik glæde af.

De har fået job som ufaglærte medarbejdere til 130-150 kr. i timen.

• Pladsmand: Oprydning, sætte skilte op, tjekke adgangsveje og forskelligt forefaldende arbejde.
• Rengørings- og servicemedarbejder: Lave kaffe og mad til håndværkerne, rengøring af skurvogne og kombivogne, rydde op, etc.
• ”Spørg mig”-medarbejder: Et lokalt ansigt, som er synligt på byggepladsen. ”Spørg mig”- medarbejderne har desuden deltaget i beboermøder og lavet opsøgende arbejde fra dør til dør.

Ved at skabe job til lokale beboere har Enemærke & Petersen og Byg Op fået uvurderlige ambassadører for byggeriet i lokalområdet. De er med til at sikre en positiv stemning om byggeriet, og Anders Sørensen fra Enemærke & Petersen vurderer, at det har haft en præventiv effekt i forhold til at undgå tyveri og hærværk fra byggepladsen.