Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Brug Cabi
  3. Faglig Go' Morgen
  4. Bliv klar til dialogen med virksomheder om S’et i ESG

Bliv klar til dialogen med virksomheder om S’et i ESG

Fra årets start har de allerstørste virksomheder skullet imødekomme ESG-krav om dokumentation af deres bæredygtighed. Indirekte rammer kravene også de små og mellemstore virksomheder. Det giver jobcentre en gylden mulighed for at styrke virksomhedssamarbejdet og bidrage med data på S’et i ESG. Efter dette webinar ved du hvordan.

Bliv fagligt klædt på fra morgenstunden

Når virksomheder i din kommune yder en stor social indsats, står de også stærkt på markedet, da S´et i ESG tæller positivt med. Det gælder fx når virksomhederne skal imødekomme stigende bæredygtighedskrav fra kunder, investorer, finansielle partnere, medarbejdere m.m.

Som virksomhedskonsulent i jobcentret kan du blive en meget attraktiv samarbejdspartner, da du kan hjælpe virksomheder med at beskrive og finde data inden for social bæredygtighed (en del af S’et i ESG).

Meld dig til og få viden om, hvordan du som virksomheds- eller jobkonsulent mere specifikt kan bruge ESG i din dialog med jeres virksomheder, og hvordan du kan bidrage.

Efter webinaret har du:

  • indblik i de nye rammevilkår og de mange begreber og standarder, der findes inden for ESG-dokumentation
  • viden om, hvilke data dit jobcenter har, som kan understøtte virksomheders dokumentation
  • overblik over datamuligheder bl.a. fra jobcentrets fagsystemer samt en skabelon til dit arbejde
  • eksempler på data fra jobcentret.

Program:

Webinaret varer en time. Vi starter kl. 8.15 med maksimalt 30 deltagere for at skabe god mulighed for spørgsmål fra egen praksis.

Tidspunkt:

29. oktober 2024, kl. 8.15 - 9.15

Frist for tilmelding:

28. oktober 2024

Pris:

500 kr. (inkl. moms) Prisen er pr. deltager

Læs tilmeldingsbetingelser

Oplægsholder:

Marianne Nilsson, seniorkonsulent i Cabi.

Webinaret henvender sig til:

Virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter, der har den direkte dialog med virksomheder samt ledere i den virksomhedsvendte indsats i jobcentret.