Hurtigt overblik over lovstoffet
Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.
Fra 1. januar 2013 blev reglerne om fleksjob ændret som følge af pensions- og fleksjobreformen. Det betyder, at bevilling af fleksjob efter denne dato følger de nye regler. Personer, der er ansat i fleksjob før 2013, fortsætter på de gamle regler - se Fleksjob – ansat før 2013.
Her kan du læse mere om ordningen for fleksjob - fra 2013.
Følg linket i nedenstående liste og hop til det afsnit, du vil vide noget om:
- Personkredsen – kriterierne for visitation til fleksjob
- Rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteam
- Midlertidigt og permanent fleksjob
- Selve ansættelsen i fleksjob
- Forbud mod forskelsbehandling
- Økonomi – løn og fleksløntilskud
- Jobcentrets opfølgning på fleksjobbet
- Fleksjobbevis
- Ret til jobrettet uddannelse
- Ydelser ved sygdom og ledighed
- Fleksjob og ferie
- Særlige regler for fastholdelsesfleksjob – fleksjob på hidtidig arbejdsplads
- Hjælpemidler, mentor og personlig assistance
- Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med begrænsninger i arbejdsevnen
- Betingelser for ret til fleksydelse
1. Personkredsen – kriterierne for visitation til fleksjob
Muligheden for at blive visiteret til fleksjob gælder personer under folkepensionsalderen, der ikke modtager førtidspension eller har udnyttet retten til tidlig pension. For at blive visiteret til fleksjob skal følgende kriterier desuden være opfyldt:
- Arbejdsevnen skal være varig og væsentlig nedsat
- Personen kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet uanset støttemuligheder som fx hjælpemidler og personlig assistance
- Alle relevante beskæftigelsesrettede tilbud, herunder revalidering, skal være afprøvet eller åbenbart formålsløse
Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob på få timer ugentlig til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode. Hvis det viser sig, at personen ved første opfølgning på fleksjobbet senest 2½ år efter ikke har forbedret arbejdsevnen, bør det overvejes at påbegynde sag om førtidspension. Hvis jobcentret vurderer, at personen har brug for en længerevarende afklaring, inden det konkrete beskæftigelsesmål fastsættes, bør det overvejes, om personen i stedet skal visiteres til et ressourceforløb.
Retten til at afvise lægebehandling
Alle behandlingsmuligheder skal normalt være afprøvet, før det kan vurderes, om arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat. Der er imidlertid indført en særlig ordning, hvor personen kan afvise at medvirke ved lægebehandling i snæver forstand, uden at det må få betydning for afgørelsen om at visitere personen til fleksjob. Formålet med ordningen er, at personen skal have mulighed for at sige nej til en behandling, som vedkommende ikke føler sig tryg ved, fx en operation eller medicinsk behandling.
2. Rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteam
Alle sager om fleksjob skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam. Jobcenteret udarbejder sammen med borgeren en rehabiliteringsplan, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling og indstilling. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde følgende:
- Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål
- En beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, og
- Den praktiserende læges vurdering af personens helbred i forhold til at kunne arbejde.
Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende.
Borger og sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder.
Planen drøftes i rehabiliteringsteamet, som udarbejder en begrundet indstilling til jobcentret. På baggrund af indstillingen træffer jobcentret afgørelse om visitation til fleksjob.
3. Midlertidigt og permanent fleksjob
Et fleksjob bevilges for en periode på fem år ad gangen. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob. Dette gælder også, selv om det første midlertidige fleksjob ophører inden udgangen af 5 års perioden, fx efter ét år.
4. Selve ansættelsen i fleksjob
Inden personen ansættes i et fleksjob i en offentlig eller privat virksomhed skal jobcentret vurdere arbejdsevnen i det konkrete job – hvor mange timer ugentlig og med hvilken effektivitet kan personen arbejde. Denne vurdering er udgangspunktet for den ansættelsesaftale, som personen skal indgå med arbejdsgiveren: hvor mange timer skal personen ansættes og have løn for. Hvis arbejdsgiverens tilbud om timetal afviger væsentligt fra jobcentrets vurdering, skal jobcentret vurdere, om fleksjobbet skal godkendes. Formålet med fleksjobordningen er naturligvis, at personen bliver ansat, men også at arbejdsevnen udnyttes bedst muligt i jobbet. Hvis jobcentret godkender ansættelsen som et fleksjob, kan jobcentret dog ikke efterfølgende stille krav om, at personen opsiger sit fleksjob med henblik en ny ansættelse på et højere timetal.
Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, og det følger overenskomster og lønmodtagerlovgivning. Det er jobcentrets ansvar at påse, at reglerne om fleksjob overholdes. Spørgsmål vedrørende selve ansættelsen er som udgangspunkt et anliggende mellem arbejdsgiver og medarbejder, og eventuelle tvister skal afklares i fagretligt regi.
Den fleksjobansatte skal give samtykke, inden en kopi af ansættelsesaftalen kan videregives til jobcentret. Uden samtykke har jobcentret ikke krav på at få den udleveret.
5. Forbud mod forskelsbehandling
Fleksjobbere vil ofte være omfattet af reglerne om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Dette gælder også i forhold til ansættelsen i fleksjob. Det betyder i praksis, at arbejdsgiveren skal tilpasse arbejdet og arbejdspladsen således, at personen med handicap kan udføre sit arbejde på lige fod med sine kolleger, medmindre det medfører en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal bevise dette, fx i forbindelse med en afskedigelse. Tilpasningen angår såvel den fysiske arbejdsplads som tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne.
6. Økonomi – løn og fleksløntilskud
Den ansatte i fleksjob modtager løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, der bliver udført. Som supplement til lønnen udbetaler kommunen et månedligt fleksløntilskud til personen. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Desuden må lønnen sammen med fleksløntilskuddet ikke overstige niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid.
Tilskuddet nedsættes med 30% af lønnen indtil et vist niveau, herefter nedsættes tilskuddet med 55% af lønnen. Tilskuddet nedtrappes helt, hvis personen opnår en indtægt på et ganske højt niveau. Lønsummen er inklusive pension. Det er en betingelse for udbetaling af fleksløntilskud, at arbejdsgiver rent faktisk udbetaler løn til medarbejderen.
7. Jobcentrets opfølgning på fleksjobbet
Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet, og vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren kan inddrages efter behov.
I de midlertidige fleksjob af 5 års varighed (i samme job) skal jobcenteret desuden udarbejde en status efter 4½ år og vurdere, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.
Opfølgning på ledige fleksjobbere
Ledige, som er visiteret til et fleksjob, bliver omfattet af et kontaktforløb i jobcentret. De skal registrere sig som arbejdssøgende og lægge deres cv på jobnet. I kontaktforløbet skal personen til mindst 4 samtaler i løbet af de første 6 måneder. Herefter aftales samtaleforløbet mellem personen og jobcentret. Samtalen kan afholdes telefonisk eller digitalt, hvis personen er i beskæftigelsestilbud. Formålet med kontaktforløbet er at understøtte, at den ledige hurtigst muligt kommer i fleksjob.
8. Fleksjobbevis
Personer, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis. Fleksjobbeviset kan anvendes i forbindelse med jobsøgningen og indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen anvender den officielle skabelon, som findes på jobnet.
9. Ret til jobrettet uddannelse
Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed deltage i et jobrettet uddannelsesforløb efter eget valg i op til 6 uger. Ordningen er målrettet ufaglærte og faglærte med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Ledige med en mellemlang og lang videregående uddannelse samt ledige med en kort videregående uddannelse, der ikke samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse, har således ikke ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Ordningen omfatter kun ét kursus eller ét uddannelsesforløb. Der er tale om en ret for den ledige og ikke en pligt.
Personen kan således kun vælge ét kursus eller ét uddannelsesforløb i op til 6 uger. De kurser og uddannelsesforløb, som det er muligt at deltage i, fremgår af en landsdækkende positivliste, udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. Positivlisten findes på STAR’s hjemmeside.
Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder. Hvis et påbegyndt kursus eller uddannelsesforløb afbrydes på grund af beskæftigelse eller sygdom, har personen ret til et tilsvarende kursus eller dele af et uddannelsesforløb, hvis vedkommende igen bliver ledig.
10. Ydelser ved sygdom og ledighed
Personer i fleksjob er omfattet af sygedagpengereglerne ligesom andre lønmodtagere, dog således at kommunen altid skal udbetale sygedagpenge, eller, hvis der udbetales løn under sygdom, refundere sygedagpenge til arbejdsgiveren fra første sygedag.
Den ansatte har altså ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra kommunen. Hvis personen fortsat modtager løn, får personen supplerende fleksløntilskud som før sygemeldingen. Hvis personen får sygedagpenge under sygdom, fratrækkes de udbetalte sygedagpenge i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Jobcentret følger op på sygemeldingen på samme måde som for andre sygedagpengemodtagere. Læs mere om opfølgning på sygemeldte.
Hvis en sygemeldt fleksjobber efter den nye ordning bliver opsagt, har personen ikke længere ret til sygedagpenge og skal i stedet overgå til ledighedsydelse.
Bliver en fleksjobber ledig, har pågældende ret til ledighedsydelse. Ledighedsydelsen udgør som hovedregel 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
For personer, der visiteres til fleksjob fra kontanthjælp og ikke bliver ansat i fleksjob, beregnes ledighedsydelsen efter satserne for kontanthjælp.
11. Fleksjob og ferie
Den fleksjobansatte er lønmodtager og dermed omfattet af ferielovens regler. Under ansættelsen optjenes ret til betalt ferie, som enten er løn under ferie eller feriegodtgørelse. Ved ansættelse i hele optjeningsåret optjenes ret til i alt 25 dages ferie. Når den fleksjobansatte modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, kan personen få fleksløntilskud under ferien. På samme måde som ved almindelige lønudbetalinger fradrages den udbetalte løn eller feriegodtgørelse i fleksløntilskuddet, når den fleksjobansatte holder den optjente ferie. Hvis den fleksjobansatte endnu ikke har optjent ret til 25 dage med løn under ferie eller feriegodtgørelse, kan den pågældende modtage ledighedsydelse for de resterende dage.
12. Særlige regler for fastholdelsesfleksjob – fleksjob på hidtidig arbejdsplads
En person, der har mere end 6 år til folkepensionsalderen, kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det er derfor vigtigt, at det hos arbejdsgiveren bliver noteret ned, hvis arbejdsgiveren og den ansatte aftaler sådanne særlige vilkår med henblik på arbejdsfastholdelse. Jobcentret bør vejlede personen og arbejdsgiveren om dette, typisk i forbindelse med opfølgningen på en længerevarende sygemelding.
Dette krav gælder dog ikke, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job på særlige vilkår.
13. Hjælpemidler, mentor og personlig assistance
Jobcenteret kan give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Læs evt. mere i Hjælpemidler.
Der er desuden mulighed for at bevilge mentor eller personlig assistance i forbindelse med fleksjobbet, hvis det kan fremme, at personen kommer ind på eller fastholdes på arbejdsmarkedet.
14. Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med begrænsninger i arbejdsevnen
Ordningen med fleksjob til selvstændige erhvervsdrivende blev ligeledes i 2013 erstattet af ny ordning, hvis formål er at undgå, at selvstændige med begrænsninger i arbejdsevnen må opgive at drive virksomheden.
Jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som
- har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,
- udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
- er under folkepensionsalderen,
- ikke modtager førtidspension og
- forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Tilskuddet udgør et årligt beløb og nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år.
Ligesom med lønmodtagerfleksjob skal Jobcenteret følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i ordningen, herunder vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.
Efter 4½ år skal jobcentret udarbejde en status for at vurdere, om den pågældende opfylder betingelserne for tilskud i en ny 5 års periode. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne.
Der er ikke tale om en egentlig fleksjobordning, idet jobcentret alene skal vurdere arbejdsevnen i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed og ikke forhold til arbejdsmarkedet generelt. Det betyder også, at selvstændige erhvervsdrivende, som visiteres til ordningen, ikke samtidig er berettiget til et fleksjob som lønmodtager, hvis de lukker virksomheden. I så fald skal jobcentret vurdere sagen på ny.
15. Betingelser for ret til fleksydelse
En fleksjobber kan ikke få efterløn. I stedet kan vedkommende, hvis betingelserne er opfyldt, få fleksydelse.
Hovedreglen er, at man skal være nået fleksydelsesalderen (fyldt 60 år) og have betalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 30 år inden for de sidste 30 år. Der gælder dog undtagelser for 30 års perioden for personer født før 1978.
For personer født før 30.6.1959 udgør fleksydelsen årligt et beløb, der svarer til 91 procent af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. For personer født den 1.7.1959 eller senere udgør ydelsen 100% af dagpengenes højeste beløb. Beløbet kan dog ikke overstige den indtægt, personen havde i de seneste 12 måneder før overgangen til fleksydelse.
Til top^
