Flere unge med funktionsnedsættelser kan komme i fritidsjob ved at gøre brug af de handicapkompenserende ordninger. Desværre bliver ordningerne sjældent brugt i forbindelse med fritidsjob. Læs her om mulighederne for, at unge helt ned til 13 år med funktionsnedsættelser kan få støtte i fritidsjob.
Unge med funktionsnedsættelser kan have mindst lige så meget gavn af et fritidsjob som alle andre. Måske endnu mere. For når de unge oplever, at de kan udrette noget, og at der er brug for dem, på trods af deres synlige eller usynlige handicap, kan det give dem nogle gode erfaringer og kompetencer, de kan tage videre med i livet.
Hver fjerde ung med handicap mellem 16-29 år er hverken i job eller uddannelse. Handicapkompenserende ordninger kan bane vejen for, at flere kan komme i job. Og fritidsjob kan forebygge senere ledighed.
Jesper Rahbæk Pedersen, seniorkonsulent i Cabi
En funktionsnedsættelse kan for eksempel betyde, at man går dårligt, ser dårligt eller har svage muskler. Der kan også være tale om kognitive funktionsnedsættelser, som bl.a. omfatter evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer.
Læs mere om kognitive funktionsnedsættelser
Det er ikke sikkert, at en funktionsnedsættelse betyder noget for, om man kan passe et fritidsjob. Men det kan have stor betydning i nogle bestemte fritidsjob. Hvis den unge hører dårligt, vil det have stor betydning i et job som kasseassistent, men ingen betydning, hvis man har en avisrute. Jo bedre jobbet matcher funktionsnedsættelsen, jo lettere vil man kunne passe jobbet.
Hvis funktionsnedsættelsen udgør en barriere i forhold til det konkrete job, og hvis den unge har brug for særlig hjælp, findes der muligheder i de handicapkompenserende ordninger. Her er der ikke nogen aldersgrænse for, hvornår man kan få støtte, så unge mennesker med funktionsnedsættelser kan også få støtte til et fritidsjob, hvis jobcentret vurderer, at man er i målgruppen, og at der er et behov.
Brugen af handicapkompenserende ordninger skal medvirke til at sikre lige adgang til job.
Tag kontakt til jobcentret i kommunen for at høre mere om mulighederne for, at den unge kan få hjælp gennem lovgivningen, hvis der er behov for det.
Der kan være tale om indretning af arbejdspladsen eller et hjælpemiddel. Der kan også være tale om personlig assistance, hvis der er brug for det til at kompensere for funktionsnedsættelsen.
En personlige assistance er en kollega, der frikøbes i et tidsrum til at hjælpe fritidsjobberen med de dele af arbejdet, der udfordrer. Jobcentret kan yde tilskud til den personlige assistance til lønmodtagere, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage deres job.
Læs mere om handicapkompenserende ordningerHvis der er brug for støtte til at få en god start på fritidsjob, kan der i nogle tilfælde være mulighed for at få en mentor, eventuelt i en forudgående praktik. Mentoren kan være en voksen fra den arbejdsplads, hvor den unge ansættes, eller en anden voksen, den unge har tillid til. Reglerne findes i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Læs mere om mentorordningUndersøgelser viser, at unge med fritidsjob klarer sig bedre senere i livet, både hvad angår beskæftigelse, uddannelse og sundhed. Der er ingen tal, der viser, hvor mange med funktionsnedsættelser, der er i fritidsjob. Men vi ved, at de handicapkompenserende ordninger kun bruges sjældent i forbindelse med fritidsjob. Et træk i jobindsats.dk i september 2023 viste således, at blot fire danske kommuner har bevilliget handicapkompenserende ordninger til unge mellem 16-19 år i 2022.
Hver fjerde af de 16-29-årige med handicap er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Blandt unge med psykiske eller kognitive handicap gælder det samme cirka hver tredje. Til sammenligning er færre end hver tiende af de unge uden handicap udenfor beskæftigelse og uddannelse.
Forskellen mellem unge med og uden handicap forstærkes af, at de unge med handicap, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, ser ud til at være længere væk fra arbejdsmarkedet end den tilsvarende gruppe af unge uden handicap.
En dreng på 14 år har brug for en pause fra sin skole, hvor han går i 8. klasse. Drengen trives ikke. Han møder ind, men deltager ikke og føler sig fængslet, når han er i skole. Han har en diagnose og udfordringer med at koncentrere sig.
Skolen, drengen og hans mor har talt om, at det vil være godt at komme ud på en arbejdsplads. Uddannelsesvejlederen og en fritidsjobkonsulent bliver inddraget, og der tales om praktik og fritidsjob.
Der findes en praktik én gang i ugen, hvor han møder ind en hel dag i praktik i stedet for at gå i skole. Praktikken fortsætter 8. klasse ud. Drengen ansættes samtidig i et fritidsjob. Der er ikke faste arbejdsdage, og nogle gange møder drengen ikke op i jobbet, da han selv skal aftale, hvornår næste vagt er.
Drengen mistrives stadig i skoleregi, og der skal ligeledes være mere styr på fritidsjobbet. Efter et samarbejdsmøde aftales det, at der laves om i praktik og fritidsjob.
Drengen skal nu i praktik to gange i ugen fra kl. 8.00 - 13.00, hvorefter han er i fritidsjob fra 13.00 - 15.00. I de lønnede timer undersøges muligheden for personlig assistance. Efter ansøgning om personlig assistance bevilges dette to timer i ugen.
Drengen er nu i praktik to gange i ugen á fem timer, hvorefter han begge dage arbejder to timer. Der er grundet varige skånehensyn bevilget personlig assistance i 50 % af de lønnede timer. Drengen er stolt over, at han nu tjener sine egne penge, og der er brug for ham på arbejdspladsen
En ung mand på 17 år får et fritidsjob hos en lokal købmand. Købmanden bruger mange kræfter på drengen, da han fik en hjerneskade som barn.
Han vil gerne forsætte i fritidsjobbet, når han påbegynder STU.
Købmanden er ved at opgive nu, hvor drengen fylder 18 år og skal have mere ansvar og mere i løn. Forældrene tager derfor fat i kommunen for at høre, om drengen og købmanden kan få støtte. Aftalen bliver, at han forsætter med ti timer om ugen i fritidsjobbet med en bevilling på to timers personlig assistance.
Han møder op i fritidsjobbet efter skoletid to gange om ugen og fem timer i weekenden.
Så kontakt Anette eller Jesper, der kan hjælpe dig videre.
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven |
Anette Hansen
Seniorkonsulent
Job og handicap | Psykiske lidelser | Handicapkompenserende ordninger | Socialt Frikort I Evaluering og undersøgelser | Analyser inden for sygefravær | Kompetenceudvikling | Publikationer
4038 5474ah@cabiweb.dkJesper Rahbæk Pedersen
Seniorkonsulent
Ungeindsatsen | Evaluering | Projektudvikling | Virksomhedssamarbejde I Unge medarbejderes trivsel
4162 1272jep@cabiweb.dkVi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.
Læs mere{{TEASER}}
{{DATE}}, {{ADRESS}}
{{EXTRADATES}}
{{NAME}}
{{JOBTITLE}}
