Grundlag for førtidspension

Formålet med reglerne for jobcenterets og kommunens indsats er, at alle muligheder bliver afprøvet for at bringe den enkelte i beskæftigelse.

For nogle, som ikke direkte kan anvises arbejde, vil det være tilstrækkeligt med et kortvarigt beskæftigelsestilbud, for at de atter kommer i arbejde. For andre med begrænsninger i arbejdsevnen vil det være nødvendigt med et revalideringsforløb, et ressourceforløb eller, i sidste ende, en ansættelse i fleksjob.

Før førtidspension kan blive relevant, skal følgende afklares:

• Kan personen komme i beskæftigelse via et almindeligt beskæftigelsestilbud?
• Er der mulighed for, at behandlingstiltag på kort eller længere sigt kan forbedre personens arbejdsevne på en sådan måde, at beskæftigelse uden eller med støtte kan lade sig gøre?
• Kan omskoling eller omplacering, evt. via et kortere eller længere revalideringsforløb, føre til, at personen atter kan komme i beskæftigelse?
• Kan ansættelse på særlige vilkår, via de sociale kapitler eller fleksjob, føre til, at personen opnår beskæftigelse?
• Kan supplerende støtte i form af arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger, hjælpemidler eller mentorordninger evt. i kombination med et af de ovenfor nævnte tiltag, føre til, at personen kommer i beskæftigelse?
• Er det udelukket, at en særlig social indsats kan rydde barrierer for beskæftigelse af vejen i en sådan grad, at de ovennævnte muligheder senere kan bringe personen i arbejde?
• Har personen deltaget i et ressourceforløb, og hvordan er det forløbet?

Når disse spørgsmål er afklaret, udarbejder sagsbehandler og borger en rehabiliteringsplan, hvor sagsforløb og indsatser dokumenteres.

Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Hvis en person afviser at tage imod lægeligt anbefalet behandling, kan det, efter de almindelige regler, medføre, at der ikke kan tilkendes førtidspension.

Personen har dog ret til at afvise egentlig lægebehandling i snæver forstand, uden at det må få betydning for en eventuel afgørelse om førtidspension. Reglen har til formål at sikre, at personen ikke føler sig presset til at indgå i behandling, som den pågældende føler sig utryg ved, fx en operation eller ECT-behandling.

Rehabiliteringsplan

I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives borgerens uddannelses- og beskæftigelsesmål og borgerens beskæftigelsesmæssige ressourcer. Derudover redegøres der for, hvilke barrierer borgeren og sagsbehandleren ser i forhold til at opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse.

Rehabiliteringsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om jobcentrets hidtidige indsats for borgeren på beskæftigelsesområdet samt kommunens hidtidige sociale indsats for borgeren og borgerens familie, herunder en beskrivelse af indhold og formål, varighed.

Kommunens og borgerens erfaringer med de enkelte indsatser skal fremgå af oplysningerne, herunder jobcentrets og borgerens opfattelse af årsagen til, at den hidtidige indsats ikke har kunnet bringe borgeren i arbejde eller uddannelse.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal alene være beskrivende og dokumenterende og uden vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den konkrete sag.

Det skal fremgå, hvordan personen opfatter sin helbredssituation, og om personen selv opfatter, at der er helbredsproblemer af betydning for personens evne til at påtage sig et arbejde.

Der skal foretages en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.

Den forberedende rehabiliteringsplan skal desuden indeholde den praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde. Vurdering skal foretages på baggrund af en konsultation med borgeren og foreligge på en særlig attest.

Rehabiliteringsteamet

Den forberedende rehabiliteringsplan forelægges nu rehabiliteringsteamet – uden indstilling. Dvs. at der ikke i planen skal være forslag til, eller vurdering af, hvad der videre skal ske.

På mødet i rehabiliteringsteamet deltager borgeren med en eventuel bisidder og sagsbehandleren.

Hvis rehabiliteringsteamets indstilling er, at borgeren skal indstilles til førtidspension, skal det fremgå af teamets indstilling, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold, teamet har lagt vægt på. Teamet skal i denne forbindelse udarbejde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.

Sagen overgår herefter til kommunen, som træffer den endelige afgørelse – tilkender pension. 

Det er i denne forbindelse vigtigt at skelne mellem, hvornår en sag om førtidspension påbegyndes, og hvornår den tilkendes. Sagen påbegyndes, når kommunen modtager indstilling fra jobcentret.  

Kommunen skal træffe afgørelse om evt. tilkendelse af førtidspension senest 3 måneder efter påbegyndelsen. Først ved tilkendelsen tages der endelig stilling: Er personen berettiget til førtidspension eller ej?

Inden en eventuel tilkendelse skal den ovenfor nævnte afklaring atter opsummeres og vurderes. Socialforvaltningen kan først tilkende førtidspension, når arbejdsevnen skønnes varigt nedsat.

Hvis personen er uenig i jobcenterets vurdering af, at der stadig er muligheder for at bringe personen i beskæftigelse, kan vedkommende anmode om, at der alene tages stilling til førtidspension på det foreliggende grundlag i sagen. 

Også i dette tilfælde skal der laves rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes ud fra sagens oplysninger. Det forelægges herefter rehabiliteringsteamet, der drøfter og indstiller til kommunen, der så træffer afgørelse.

Socialforvaltningen skal herefter inden for tre måneder træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension eller ej. Jobcenteret bør - inden sagen rejses - vejlede personen om, at en afgørelse om førtidspension på det foreliggende materiale i sagen i langt de fleste tilfælde ender med et afslag.

Åbenbare sager om førtidspension skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet

Med virkning fra 1. juni 2016 er der indført to undtagelser fra kravet om, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet, inden afgørelse om førtidspension kan træffes:

• Sager, hvor kommunen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
• Sager, hvor kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personen bør tilkendes førtidspension, fordi arbejdsevnen ikke kan forbedres, og
   
  • sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller
  • personen er terminalt syg.

I begge tilfælde kan afgørelsen træffes uden rehabiliteringsteamets indstilling. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal dog fortsat udarbejdes.

Til top^