Hjælp unge i gang med job og uddannelse

I en tid hvor alt for mange unge hverken er i job eller uddannelse, sætter Cabi sammen med Lederne og Dansk Industri turbo på at løse problemet.

Som virksomhedsleder kan du deltage i et lokalt netværk og hjælpe en ung ved at tilbyde fx en praktik eller et job i din virksomhed. Ledere, der vil gøre en forskel, bliver matchet med unge med forskellige udfordringer og et uforløst potentiale.

Skab værdi for både din virksomhed og for de unge

Ledere kan tilbyde de unge noget helt særligt ved at give dem ansvar og vise dem tillid. Når du hjælper de unge på rette spor, afhjælper du også manglen på hænder, styrker økonomien og giver de unge en vej ind på arbejdsmarkedet.

Som en del af Lederalliancen vil du:

  • Få fat i fremtidens arbejdskraft nu
  • Hjælpe unge på rette spor
  • Styrke din virksomheds sociale ansvar – og dermed S’et i ESG.

Du kan altså gøre en markant forskel for det danske samfund og samtidig få gevinst i din egen virksomhed.

Skal din virksomhed være med?

Det er gratis at melde sig til Lederalliancen, men der er et begrænset antal pladser.

Du vil blive inviteret til netværksmøder, hvor du har mulighed for at dele erfaringer med andre ledere.

Læs mere på Lederalliancens hjemmeside om, hvordan du kommer i gang.

-

Lederalliancen hjælper dig hele vejen

Cabi er eksperter i at bygge bro mellem virksomheder og beskæftigelsesprofessionelle hos kommunen. Du er derfor i gode hænder og vi følger op, rådgiver og følger virksomheden hele vejen til et match.

Lederalliancen er repræsenteret i et bredt udsnit af landet:  Se oversigt over områder her.

Hvis Lederalliancen endnu ikke findes i dit lokalområde, kan du tage kontakt til Cabi. Vi kan hjælpe dig videre.

Lederalliancen logo

Et samarbejde der bygger bro og skaber vej for de unge

Formålet med Lederalliancen er at bygge bro mellem virksomheder og deres ledere og kommunens ungeindsatser.

Lederalliancen blev dannet i slutningen af 2022 og er et partnerskab mellem Cabi, Lederne og Dansk Industri med støtte fra Tuborgfondet.

Ambitionen er at give de unge en hånd i ryggen og bruge vores fælles viden, kompetencer og netværk til at vende udviklingen.


Vil du vide mere om Lederalliancen?

Så tag kontakt til Ella Petersen, udviklingschef hos Cabi.

Tag en ung ind i virksomheden

En ung medarbejder kan skabe stor værdi for din virksomhed. Måske får du ansat din fremtidige lærling eller en ny og loyal medarbejder.

Læs mere om unge i virksomheder