ESG-ordbog

ESG er en forkortelse for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse). Begrebet bruges blandt andet som et værktøj til at måle og dokumentere, hvordan virksomheden påvirker sin omverden inden for de tre parametre. 

Både ESG og CSR fokuserer på det målbare og gennemsigtighed i virksomhedernes tiltag på samfundsmæssige områder.

Den primære forskel er målgruppen. For mens man med CSR primært ønsker at vise overfor de nære relationer internt og eksternt, at man tager ansvar, handler ESG om at vise fx investorer og kunder, at virksomheden har styr på den bæredygtige strategi på langt sigt.

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive - altså et direktiv for virksomheders bæredygtighedsrapportering.

CSRD erstatter det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering, NFRD.

Direktivet skal sikre en pålidelig og ensartet rapportering i EU. Det skal gøre det lettere for samarbejdspartnere, leverandører og kunder at afkode, hvor bæredygtigt en virksomhed agerer.

Målet er, at investeringer i højere grad går til de mest bæredygtige virksomheder.

CSRD for SMV'er

CSRD vil fra 2024 omfatte store og børsnoterede virksomheder.

I første omgang er SMV'er ikke direkte omfattet. Indirekte vil de kunne opleve at skulle levere bæredygtighedsdata, hvis de indgår i en værdikæde som samarbejdspartner og leverandør til større kunder.

Vigtige datoer

De nye regler fra direktivet bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder:

• 1. januar 2024 for store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte
• 1. januar 2025 for store virksomheder i regnskabsklasse C
• 1. januar 2026 for små og mellemstore børsnoterede virksomheder.

Læs mere om CSRD på Virksomhedsguiden

Disclosureforordningen (eller Sustainable Finance Disclosure Regulation - SFDR) er et værktøj til at forbedre gennemsigtigheden inden for bæredygtighed i den finansielle sektor. 

Er investeringen bæredygtig? 

Disclosureforordningen kræver, at et givent investeringsprodukt skal mærkes med, hvor stor en andel af investeringen der overholder EU's kriterier for bæredygtighed. Omvendt skal det også angives, hvis investeringen ikke har et bæredygtigt fokus. 

Undgå greenwashing

Værktøjet skal gøre det lettere for såvel professionelle som private investorer at investere i en bæredygtig omstilling af samfundet, og samtidig undgå fælder som fx greenwashing.

Læs mere om Disclosureforordningen på Finanstilsynets hjemmeside

For SMV'er, der ikke direkte er omfattet af rapporteringskravene, kan det være relevant at lave en vurdering af, hvilke temaer under S'et i ESG, der er mest væsentlig for virksomheden at arbejde med og dokumentere. 

Dobbelt væsentlighedsvurdering

En dobbelt væsentlighedsvurdering er en undersøgelse af, hvordan: 

• Din virksomhed påvirker omverden
• Din virksomhed bliver påvirket af omverden. 

Det kan både være en positiv og en negativ påvirkning hos medarbejdere i virksomheden samt hos eventuelle underleverandører.

Påvirkningen kan både kan være aktuel og forventet. 

• Husk at beskrive din metode, så der bliver gennemsigtighed om, hvorfor du har prioriteret nogle temaer fremfor andre. 
• Husk også at inddrage dine eksterne interessenter og samarbejdspartnere i vurderingen. Det er relevant at vide, hvilke ESG-data de er interesserede i at kende. 

Guide til dobbelt væsentlighedsvurdering

På Virksomhedsguiden kan du finde en trin-for-trin-guide til, hvordan du konkret kan lave din dobbelte væsentlighedsvurdering. 

Se guiden til dobbelt væsentlighedsvurdering

Due Diligence for bæredygtighed handler om at kunne identificere og håndtere risici i relation til virksomhedsadfærd.

ESRS står for European Sustainability Reporting Standards – altså standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering.

ESRS fastlægger, hvilke oplysninger virksomheden skal have med i sin rapport.

Standarder for sociale forhold

Standarderne dækker alle områder inden for ESG. For S'et deles standarderne op i:

• S1 Egen arbejdsstyrke
• S2 Arbejdstagere i værdikæden
• S3 Berørte samfund
• S4 Forbrugere og slutbrugere.

Læs mere om ESRS på Virksomhedsguiden

IRO står for Impact, Risk og Opportunity.

En del af ESG-arbejdet er at lave en analyse for at vurdere væsentlighed af forskellige indvirkninger, risici og muligheder. 

Formålet er at prioritere, hvilke temaer inden for social bæredygtighed, der er vigtigst. 

Analysen skal dække en vurdering af indvirkning (inside out) og finansiel væsentlighed (outside in), og derfor kaldes det også dobbelt væsentlighedsvurdering. 

I står for IMPACT

Det handler om det sociale aftryk eller social indvirkning, din virksomhed kan sætte på verden ved fx lavt sygefravær, få ulykker, høj medarbejdertilfredshed og diversitet i medarbejderstaben på fx alder etnicitet og køn. Det kan også være, i hvilken grad virksomheden fastholder og opkvalificerer medarbejdere.

R står for RISK

Det handler om de risici, virksomheden kan blive ramt af. Det kan fx være i form af et dårligt renommé, hvis de ikke tager socialt ansvar for medarbejdere ift. arbejdsmiljø. Virksomheden risikerer som en konsekvens heraf ikke at kunne rekruttere nye medarbejdere og miste kunder, fordi trivslen er lav og sygefraværet højt.

O står for OPPORTUNITY

Der er forretningsmuligheder ved at have gode data på social bæredygtighed. Det kan fx handle om høj medarbejderloyalitet, eller kunder der bliver tiltrukket af de gode nøgletal.

Når bæredygtighed er implementeret i strategien og indgår i beslutningsprocesser, er virksomheden godt rustet på den lange bane.

S1: Egen arbejdsstyrke

S1 er den første af 4 standarder under S'et i ESG, som virksomheder, der er omfattet rapporteringskravet, skal rapportere efter.

Virksomheder skal under S1 rapportere om forhold, der vedrører og påvirker egne medarbejdere.

Virksomheden skal angive generelle nøgletal om antal ansatte fordelt på kontrakttype (fx fuldtid/deltid/vikar) og antal ansatte fordelt på køn.

S1 og social bæredygtighed

Virksomhedens øvrige data og dokumentation på S1 skal vise, hvordan virksomheden arbejder med social bæredygtighed ift. temaer som:

• Arbejdsulykker
• Medarbejderomsætning
• Medarbejdertilfredshed
• Sygefravær.

Data, der giver et billede af virksomhedens indsatser for: 

• Mangfoldighed
• Ligestilling
• Inklusion af mennesker med handicap
• Kompetenceudvikling

er centrale for at kunne give et dækkende indtryk af, hvor socialt bæredygtig en virksomhed man er.

Læs mere om ESG-dokumentation og hent skabelon

S2: Arbejdstagere i værdikæden

S2 er den anden af 4 standarder under S'et i ESG, som virksomheder, der er omfattet rapporteringskravet, skal rapportere efter.

Virksomheden skal efter S2-standarden rapportere om deres påvirkning på arbejdstagere i værdikæden. Det er relevant både, når din virksomhed er leverandør og har underleverandører.

Væsentlighedsanalyse

Gennem en analyse af, hvad der er mest væsentligt for ens forretning, kan virksomheder efterspørge konkrete ESG-data fra sine leverandører.

Hvis en af virksomhedens store kunder fx har et særligt fokus på kompetencer og lærlinge, kan man sende det krav videre til sine egne leverandører for at kunne bevare den store kunde.

S3: Berørte lokalsamfund

S3 er den tredje af 4 standarder under S'et i ESG, som virksomheder, der er omfattet rapporteringskravet, skal rapportere efter.

Danske virksomheder har typisk en social indvirkning på lokalsamfundet i de områder, de er etableret. Det kan fx være i form af beskæftigelse, uddannelse og økonomi.

Samhandel med udlandet

I forbindelse med samhandel kan mange virksomheder også have en indvirkning på lokalsamfundet i andre dele af verden.

Eksempelvis omfatter rapporteringen for en virksomhed, der har samhandel eller produktion i Fjernøsten, også indvirkningen på lokalbefolkningens adgang til rent vand og sanitet, boligforhold, rettigheder til at samles, ytringsfrihed samt rettigheder for oprindelige folk.

Læs mere på etiskhandel.dk

Børn og unge

Virksomheders indvirkning i det nære lokalsamfund kan også dække over samarbejde med den lokale ungeindsats, med folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner i forhold til at motivere, tage hånd om udsatte unge og sikre uddannelse og kvalifikationer.

Læs her, hvordan temaet kan indgå i din ESG-dokumentation

S4: Forbrugere og slutbrugere

S4 er den sidste af 4 standarder under S'et, som virksomheder, der er omfattet rapporteringskravet, skal rapportere efter. 

Virksomheders ESG-dokumentation omhandler påvirkning af forbrugere og slutbrugere af virksomhedens produkter, services eller forretningsmæssige samarbejder. Det gælder indvirkning på helbred, sikkerhed og privatliv.

S4 og social bæredygtighed

Social bæredygtighed i forbindelse med S4 kan være, at man i sine produkter eller services indtænker bredden af potentielle forbrugere og dermed kan tilgodese mere udsatte mennesker, der måske har fysiske eller psykiske udfordringer.

Det kan fx være en lastbilproducent, der i forbindelse med et redesign af en konventionel model, også tilgodeser en mere divers målgruppe ved at designe funktioner, så de også kan betjenes af chauffører med et givent handicap.

Taksonomiforordningen er et taksonomisystem, der definerer, hvornår en given økonomisk aktivitet kan karakteriseres som bæredygtig. Formålet med taksonomien er at sikre, at vi i EU taler samme sprog, når det handler om bæredygtighed.

Seks klima- og miljømål

For at din virksomhed bliver klassificeret som klima- og miljømæssig bæredygtig, skal I have fokus på seks klima- og miljømål:

• Modvirkning af klimaændringer
• Tilpasning af klimaændringer
• Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
• Omstilling til en cirkulær økonomi
• Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
• Beskyttelse og genopretning af økosystemer.

Taksonomien kan således bruges som et værktøj, der hjælper virksomheder til at vurdere, hvorvidt fx en investering kan efterleve bæredygtige krav i forhold til klima og miljø.

Læs mere om taksonomiforordningen hos Finanstilsynet

VSME = Frivillig standard for SMV'er

VSME står for Voluntary Reporting Standard for SMEs. 

Standarden er specielt designet til SMV'er, som ikke er forpligtet i forhold til lovpligtige ESG-rapporteringskrav, men som ønsker at strukturere deres frivillige rapportering, så den bedre matcher med de krav, større virksomheder er underlagt.

Det kan være en fordel, når man som SMV skal bidrage med nøgletal til samarbejdspartneres, kunders eller investorers ESG-rapporter.

Læs mere om VSME på virksomhedsguiden.dk