Guide til job for førtidspensionister

Førtidspensionister har både mulighed for at arbejde få timer på almindelige vilkår, og de har mulighed for at arbejde i et job med løntilskud til førtidspensionister – også kaldet skånejob. 

Laver man de rette skånehensyn, er der mange gode erfaringer med at have førtidspensionister ansat.

Det siger reglerne om job med løntilskud til førtidspensionister:

• Jobbet skal godkendes af jobcentret
• Ansættelsen skal være drøftet på arbejdspladssen
• Der skal laves et ansættelsesbevis
• Løn og arbejdsvilkår aftales i samarbejde mellem arbejdsgiver, førtidspensionist og faglige organisationer
• Der skal være tale om merbeskæftigelse ved ansættelse i private virksomheder
• Arbejdsgiver udbetaler lønnen, og jobcentret udbetaler løntilskud til virksomheden
• Den ansatte i skånejob er omfattet af sygedagpengereglerne på lige fod med andre medarbejdere, og der kan laves en §56-aftale
• Jobcentret følger op senest efter seks måneder, og derefter én gang om året.

Hvordan kommer man i gang

Hvis I som virksomhed ønsker at ansætte en førtidspensionist i skånejob, skal I have fat i jobcentret. Jobcentret skal sikre, at I kan tage de nødvendige skånehensyn, og at I lever op til reglerne, så jobbet kan godkendes til et løntilskud

Når man skal starte ansættelsesforløbet er der mulighed for at starte med en virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken kan bruges til at få justeret opgaver, skånebehov, timeantal mv., så det matcher både den kommende medarbejders kompetencer og skånebehov - og virksomhedens behov og muligheder.

Vær opmærksom på, at løntilskuddet ophører, når den ansatte i skånejob når folkepensionsalderen.

Praktik - en god investering

Det kan være svært at overskue, hvordan man skal finde tid til at tage imod en praktikant, der har brug for ekstra støtte, men indsatsen betaler sig ofte mange gange igen. Læs her, hvad gevinsten er ved at tage en praktikant ind i din virksomhed eller organisation. Læs mere om praktik

Find de rette opgaver

Det er afgørende i et skånejob at finde frem til de rette arbejdsopgaver.

For medarbejderen er de rette arbejdsopgaver dem, hvor kompetencerne bliver brugt, og hvor det er muligt at tage de rette skånehensyn.

For virksomheden er de rette opgaver dem, som virksomheden har behov for bliver løst, og hvor det er muligt at tage de nødvendige skånehensyn. For størstedelen af medarbejdere ansat i skånejob er der tale om opgaver, som har supportkarakter – fx regnskab, vedligehold, køkken eller lignende.

Det kan give de øvrige medarbejdere bedre mulighed for at løse deres kerneopgaver. Ofte er der også tale om opgaver, som ikke har her-og-nu-karakter. Det giver en større fleksibilitet og mindre pres på medarbejderen ansat i skånejob.

Men andre steder løser medarbejdere ansat i skånejob også virksomhedens ordinære kerneopgaver.

Hvad kræver det af arbejdspladsen?

For at få medarbejdere ansat i skånejob til at trives kræver det langt hen ad vejen det samme som for alle andre medarbejdere: et godt match mellem opgaver og kompetencer, dialog og fleksibilitet.

Det er vigtigt at informere kollegaerne om de særlige skånehensyn, der er for netop denne medarbejder ansat i skånejob. Kollegaerne skal ikke kende hele sygdomshistorien, men de skal kende til de konkrete hensyn, der skal tages i hverdagen - det kunne for eksempel være at undgå tunge løft eller kun have én opgave ad gangen.

Aftal med den nye medarbejder i skånejob, hvad kollegaer skal vide, og hvem der skal fortælle dem det. I det hele taget er en god introduktion til både det arbejdsmæssige og det sociale en stor hjælp til at få en god start.

Få medarbejderen på banen

Medarbejderen ansat i skånejob er en vigtig part i at få skabt en åben dialog om muligheder og begrænsninger. Gør det tydeligt, at I som arbejdsplads har brug for tilbagemeldinger, fleksibilitet og bud på løsninger fra medarbejderen selv for at finde frem til de rette løsninger.

Følg op

Når der er tale om en del skånehensyn, er det en god ide oftere at følge op på, hvordan det går, end man ellers ville gøre med andre medarbejdere. Medarbejdersamtalen (MUS) er ét sted. For medarbejderen er der også den årlige opfølgning fra jobcentret. Men ofte vil det være en god investering at følge op mere jævnligt. Det giver mulighed for at tage udfordringer i tide og hele tiden kunne justere, hvis der er behov for det. 

En mentor kan være en god løsning. Den tætte kontakt er også vigtigt, fordi medarbejderen ofte ikke er på arbejdspladsen så mange timer om ugen.

Læs mere under vores tema om Mentor