Kvindelige flygtninge vil have målrettede praktikforløb

Kvindelige flygtninge står i mange tilfælde uden for arbejdsmarkedet, så hvad skal der til, for at få dem i job? Vi har spurgt to af dem om, hvad de mangler.

Da vi møder Raoaa Kahil ved personaleindgangen til Marienlyst Strandhotel, har hun været i praktik en uge som køkkenmedarbejder. Hun havde egentlig drømt om noget andet. Et job som sygeplejerske, børnepasser eller ældreplejer for eksempel.

Hun forsikrer os om, at der skam ikke er noget som helst i vejen med køkkenarbejdet. Hun brænder bare meget mere for at hjælpe andre mennesker. Hun har taget grundkurser inden for sygepleje i Syrien, og det er også det, hun har erfaring med fra sin tid som frivillig på arbejdsmarkedet der. Da vi spørger, hvorfor hun ikke selv søger jobs i den retning, svarer hun, 

”Jeg har fået at vide, at der ikke er nogen muligheder i den branche for mig. At det er noget, jeg skal have en uddannelse for. Jeg havde håbet på, at de måske havde sat mig i et forløb, som passede på det, jeg gerne ville. Også fordi, jeg ville kunne opbygge nogle kompetencer inden for faget, som jeg ikke har endnu.”

Vil gerne videreuddanne sig

Raoaa Kahil er flygtning fra Syrien og har været i Danmark et år og fire måneder sammen med sin mand og tre børn. Inden praktikken var hun på sprogskole, passede sine børn og deltog i jobkurser.

Hun ved ikke, hvordan man søger job i Danmark, men vil også allerhelst videreuddanne sig. Det kræver dog, at hun taler dansk på et højere niveau, end hun er nået til endnu. Generelt ser hun sprog som et våben både til at få et arbejde og en uddannelse.

Først sprog, så drømmejob

Ikke så langt fra Marienlyst Strandhotel bor Rama Alkhayat, mor til to små drenge, gift og også syrisk flygtning. Hun kom til Danmark i 2016. Over et glas juice diskuterer vi Ramas Alkhayats overvejelser om virksomhedspraktik som en vej i beskæftigelse.

”Jeg mener ikke, at man kan yde sit bedste, hvis man ikke er rigtigt med på det, man bliver sat til,” fastslår hun.

Rama Alkhayat er uddannet revisor, og hun arbejdede også med revision i Syrien. Hun ved ikke, hvordan hun skulle finde et job som revisor i Danmark, men mener, at det første skridt er at få tilegnet sig noget mere dansk.

Her ser hun virksomhedspraktik som et brugbart supplement til sprogkurserne. Det er vigtigt for hende, at hendes praktikplads er inden for salg, og hun har udsigt til at få tilbudt praktik i en tøjforretning hos en arbejdsgiver, der også har haft en tøjbutik i Syrien. I øjeblikket er hun på barsel, men før det, var hun nogle uger i en legetøjsbutik, hvilket hun godt kunne lide, og hun har stadig kontakt med sine tidligere kollegaer.

Branchespecifikke praktikker

Det er tydeligt, at både Raoaa Kahil og Rama Alkhayat grundlæggende ønsker at komme i arbejde.

”Hvad skal jeg ellers lave, bare sidde stille?,” spørger Rama Alkhayat retorisk.

De mener begge, at mange andre kvinder med flygtningebaggrund har det på samme måde, men at de nok bare ikke er vant til at arbejde i det land, hvor de boede før.

Vil forbedre sin egen tilværelse

De tror ikke, at det nytter noget at tvinge kvinderne ud i praktikker og true med økonomiske sanktioner sådan som det sker med 225-timers reglen. Derfor appellerer de til, at kommunerne i stedet lytter mere til kvindernes karrieremål og tilpasser praktikforløbene derefter.

”De skal nok arbejde, hvis det er i en branche, de gerne selv vil arbejde i,” mener Raoaa Kahil.

Motivationen til at arbejde kan komme mange steder fra. For Rama Alkhayat spiller ønsket om at forbedre tilværelsen økonomisk en stor rolle. For Raoaa Kahil synes glæden ved at hjælpe mennesker at være afgørende.

Læs andre cases på området

Læs bl.a. om den gode idé, der blev til et job: