Tværfaglig indsats

Med lovgivningen på ungeområdet er der sat en tyk streg under, at unge under 25 år med særlige behov skal have en sammenhængende indsats.

Udsatte unge skal have en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er koordineret og tværfaglig. Og indsatsen kan også integrere social- og sundhedsområdet. Unge, som vurderes at være uddannelsesparate, kan også have brug for en tværfaglig indsats, hvis det skal lykkes dem at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Metoder i den tværfaglige indsats

Tværfaglighed er den røde tråd, som kan samle kommunernes indsatser for udsatte ledige. Resultatet er en bedre sagsbehandling for borgerne, en stærkere intern organisation, og på sigt kan det være til gavn for kommunekassen.

Den tværfaglige indsats baner vejen for koordinerede og sammenhængende forløb for borgere med komplekse problemstillinger. Der kan være gang i indsatser i flere forskellige sektorer, og disse indsatser skal koordineres. 

Tværfaglighed er en metode

For at det tværfaglige samarbejde fungerer, skal forskellige fagligheder og kompetencer spille sammen og understøtte hinanden. På den måde kan nye perspektiver og løsninger opstå. Og borgeren vil opleve en koordineret og sammenhængende indsats frem for manglende sammenhæng og kontaktpersoner, som ikke taler sammen. Men tværfagligt samarbejde kræver et metodisk kendskab og særlig opmærksomhed fra såvel ledere som praktikere.

Den koordinerende sagsbehandler står i det daglige arbejde i spidsen for at koordinere indsatserne i den konkrete sag. Der kan være tale om:

• Beskæftigelsesfaglige indsatser
• Sundhedsfaglige indsatser
• Sociale indsatser
• Frivillige indsatser.

Samarbejdspartnere i den tværfaglige indsats

For at sikre den koordinerede, helhedsorienterede indsats kan der være behov for både at koordinere indsatsen internt mellem kommunens afdelinger og med eksterne parter.

Det vil være forskelligt fra sag til sag, hvem de centrale samarbejdsparter er. I hvert enkelt tilfælde skal I tage stilling til, hvem der er relevante parter i den konkrete sag.

Forskellige typer af fagligheder:

Monofaglighed

• Når kun en enkelt faglighed er i spil.

Flerfaglighed

• Forskellige mål
• Hver faglighed arbejder isoleret med sagen
• Der udveksles informationer om forskellige indsatser
• Det koordineres, hvor langt man er.

Tværfaglighed

• Ligeværdigt samarbejde
• Fælles faglige målsætninger
• Konkret samarbejde
• Udveksling af viden
• Fokus på nye muligheder
• Ny fælles merviden
• Synergi mellem indsatser
• Integrerede forløb.

De involverede i den unges indsats kan være:

Rammer for tværfagligt samarbejde

De rammer ledelsen lægger for det tværfaglige samarbejde kan være forskellige fra kommune til kommune. Nedenfor kan du læse om, hvordan rammer kan opstilles for indsatsen, og hvad det stiller af krav til ledelse og udførende led.

Tværfagligt team

Der kan etableres tværfaglige fora, hvor bestemte typer af sager kan vendes. Her kan indsatser koordineres, relevant viden kan komme i spil, og forskellige faglige vinkler kan bidrage til en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Gennemgående kontaktperson

Den gennemgående kontaktperson skal følge aktivitetsparate unge og har ansvaret for at koordinere indsatserne mellem de forskellige parter.

Den gennemgående kontaktperson har brug for ledelsesmæssig opbakning i hele organisationen, for den gennemgående kontaktperson kan have brug for at banke på døren hos kollegaer i hele organisationen.

Samtidig er det afgørende, at den gennemgående kontaktperson også har evnen til at kunne formidle sin opgave og målene for den unge til de kollegaer, som der skal samarbejdes med.

Parterne flytter sammen

Der kan etableres samarbejder, hvor de forskellige parter flytter under samme tag for at sikre, at tværfagligheden får gode vilkår, fordi de forskellige fagligheder er tæt på hinanden i det daglige arbejde.

Med den seneste kontanthjælpsreform blev der lagt op til, at kommunen placerer en samlet indgang for unge på en lokal uddannelsesinstitution. Flere steder i landet er UU og jobcentret flyttet under samme tag på en uddannelsesinstitution.

Download eksempler på tværfaglige ungeteam i et uddannelsesmiljø

Download

Jura på tværs

I det tværfaglige arbejde med at lave en koordineret ungeindsats kan der være behov for at få viden fra forskellige parter. Det betyder, at der er behov for at udveksle oplysninger mellem forskellige instanser.

Som udgangspunkt har medarbejdere tavshedspligt, men myndigheder kan dele informationer om den unge, hvis ønsket om at dele oplysninger er sagligt begrundet, og hvis den unge har givet samtykke.

Husk dialog om behov for udveksling af oplysninger

Skab dialogen med den unge om, hvorfor parterne i sagen har behov for at udveksle oplysninger, hvis de skal sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats. Som oftest ser unge også selv en interesse i, at indsatserne hænger sammen, så de ikke skal fortælle deres historie igen og igen.

Tre cases til inspiration

Kasper fik ansvar for sin fremtid

I denne case om Kasper kan du læse om, hvordan de mange professionelle rundt om ham fik fælles fodslag - og hvad det betød for Kasper.

Michelle fik styr på hverdagen

Michelles case illustrerer, hvordan samarbejde mellem jobcenter og børne- og familiecentret skabte mere ro i hendes hverdag – en ro som gav overskud til at tænke på fremtidsplaner.

Familiekonsulenten tog teten og fik Nanna videre

En familiekonsulent fik øje på, hvem der yderligere skulle involveres i Nannas sag for at bringe hende tættere på uddannelse. Læs Nannas case.