Både ESG og CSR fokuserer på det målbare og gennemsigtighed i virksomhedernes tiltag på samfundsmæssige områder.
Den primære forskel er målgruppen. For mens man med CSR primært ønsker at vise overfor de nære relationer internt og eksternt, at man tager ansvar, handler ESG om at vise fx investorer og kunder, at virksomheden har styr på den bæredygtige strategi på langt sigt.
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive - altså et direktiv for virksomheders bæredygtighedsrapportering.
CSRD erstatter det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering, NFRD.
Direktivet skal sikre en pålidelig og ensartet rapportering i EU. Det skal gøre det lettere for samarbejdspartnere, leverandører og kunder at afkode, hvor bæredygtigt en virksomhed agerer.
Målet er, at investeringer i højere grad går til de mest bæredygtige virksomheder.
CSRD for SMV'er
CSRD vil fra 2024 omfatte store og børsnoterede virksomheder.
I første omgang er SMV'er ikke direkte omfattet. Indirekte vil de kunne opleve at skulle levere bæredygtighedsdata, hvis de indgår i en værdikæde som samarbejdspartner og leverandør til større kunder.
Vigtige datoer
De nye regler fra direktivet bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder:
- 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte
- 1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte
- 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder.
Læs mere om CSRD på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
ESRS står for European Sustainability Reporting Standards – altså standarder for virksomheders bæredygtighedsrapportering.
ESRS fastlægger, hvilke oplysninger virksomheden skal have med i sin rapport.
Standarder for sociale forhold
Standarderne dækker alle områder inden for ESG. For S'et deles standarderne op i:
- S1 Egen Arbejdsstyrke
- S2 Arbejdstagere i værdikæden
- S3 Berørte samfund
- S4 Forbrugere og slutbrugere
Læs mere om CSRD og ESRS på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
Taksonomiforordningen er et taksonomisystem, der definerer, hvornår en given økonomisk aktivitet kan karakteriseres som bæredygtig. Formålet med taksonomien er, at sikre vi i EU taler samme sprog, når det handler om bæredygtighed.
Seks klima- og miljømål
For at din virksomhed bliver klassificeret som klima- og miljømæssig bæredygtig, skal I have fokus på seks klima- og miljømål:
- Modvirkning af klimaændringer
- Tilpasning af klimaændringer
- Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
- Omstilling til en cirkulær økonomi
- Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
- Beskyttelse og genopretning af økosystemer.
Taksonomien kan således bruges som et værktøj, der hjælper virksomheder til at vurdere, hvorvidt fx en investering kan efterleve bæredygtige krav ift. klima og miljø.
Disclosureforordningen (eller Sustainable Finance Disclosure Regulation - SFDR) er et værktøj til at forbedre gennemsigtigheden inden for bæredygtighed i den finansielle sektor.
Er investeringen bæredygtig?
Disclosureforordningen kræver, at et givent investeringsprodukt skal mærkes med, hvor stor en andel af investeringen der overholder EU's kriterier for bæredygtighed. Omvendt skal det også angives, hvis investeringen ikke har et bæredygtigt fokus.
Undgå greenwashing
Værktøjet skal gøre det lettere for såvel professionelle som private investorer at investere i en bæredygtig omstilling af samfundet, og samtidig undgå fælder som fx greenwashing.
Læs mere om Disclosureforordningen på Finanstilsynets hjemmeside
