De fem business cases er beregnet ud fra en enkel og konservativ tilgang. Derfor er de potentielle kommunale og regionale besparelser, som kan følge af øget beskæftigelse og livskvalitet, ikke medregnet. Derudover er der alene medregnet lønudgifter til den personlige assistance, mens øvrige udgifter forbundet med ansættelsen ikke indgår. (1)
En specifik belysning af kommunale udgifter til de handicapkompenserende ordninger er særligt relevant på grund af forskelle i statens refusion af kommunernes udgifter til henholdsvis forsørgelsesydelser og til handicapkompenserende ordninger.
Refusion af handicapkompenserende ordninger:
- Staten yder refusion til kommunerne for udgifter til handicapkompenserende ordninger. 50 pct. af udgifterne ydes i direkte refusion til kommunen. De resterende 50 pct. indgår i beregningen af statens bloktilskud til kommunen efter to år.
Refusion af kommunernes forsørgelsesydelser:
- Statens refusion af kommunens forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over borgerens ledighedsperiode fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53.
En opgørelse af kommunernes brug af personlig assistance viser store forskelle mellem kommunerne. (2) De 20 kommuner, der anvender ordningen mest, bevilger i gennemsnit personlig assistance til mere end seks gange så mange borgere i forhold til indbyggertal sammenlignet med de 20 kommuner, der anvender ordningen mindst.
I tilfælde, hvor personlig assistance kan hjælpe borgere i job eller med at fastholde deres job, viser beregningerne, at ordningen samtidig kan skabe besparelser for kommunen på tværs af forskellige ydelsesgrupper.
