Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Job og handicap
  4. Flere i job med kompenserende ordninger
  5. Businesscases om personlig assistance

Businesscases om personlig assistance

Seks businesscases (regneeksempler), der illustrerer hvordan brugen af handicapkompenserende ordninger, specifikt personlig assistance, påvirker jobcentrets udgifter i helt konkrete borgersager.

Seks businesscases om anvendelse af personlig assistance til at hjælpe mennesker i job eller fastholde dem.

I hvert eksempel tages udgangspunkt i jobcentrets udgifter til den enkelte borger før og efter, at borgeren får tildelt personlig assistance.

Seks businesscases

Uddannelseshjælp, under 25 år
  • Ung under 25 år på uddannelseshjælp opnår ordinær ansættelse på 37 timer pr. uge. gennem kompensation af kognitiv funktionsnedsættelse. Borgeren har modtaget ydelse fra jobcentret i mere end et år.
  • Indsats: Personlig assistance syv timer pr. uge.

Jobcentrets udgift hidtil: 6.042 kr. pr. måned

  • Uddannelseshjælp inkl. aktivitetstillæg: 6.042 kr. pr. måned inkl. refusion[1]

Jobcentrets udgift efter: 1.938 kr. pr. måned

  • Personlig assistance (syv timer pr. uge): 1.938 kr. pr. måned inkl. refusion[2]

Resultat for jobcentret

  • Borger er kommet i job
  • 4.104 kr. i månedlig besparelse for jobcentret
  • Jobcentrets ressourceforbrug til sagsbehandling, vejledning og opfølgning bortfalder
  • Personlig assistance afgørende for resultatet.

Bemærkning: Havde borgeren haft behov for det dobbelte timeantal personlig assistance (14 timer), ville der fortsat være en besparelse for jobcentret på 2.167 kr. pr. måned. Herudover ville forøgelsen af kommunens bloktilskud vokse til 3.875 kr. pr. måned.

Øvrige resultater for kommunen

  • Øgede skatteindtægter for kommunen
  • Øget bloktilskud for kommunen

Noter:

[1]Uddannelseshjælp + aktivitetstillæg (under 25 år, udeboende): 7.552 kr. | 20 pct. refusion fra staten.

[2]Personlig assistance i syv timer pr. uge: 3.875 kr. (7 x 127,86 kr. i timen. x 4,33 uger) | 50 pct. refusion fra staten.

Ledighedsydelse
  • Borger på ledighedsydelse opnår fleksjobansættelse 12 timer ugentligt med en løn på 125 kr. i timen gennem kompensation af kognitiv funktionsnedsættelse. Borgeren har modtaget ydelse fra jobcentret i mere end et år.
  • Indsats: Personlig assistance fire timer pr. uge.

Jobcentrets udgift hidtil: 12.778 kr. pr. måned

  • Ledighedsydelse: 12.778 kr. pr. måned inkl. refusion[1]

Jobcentrets udgift efter: 8.598 kr. pr. måned

  • Flekslønstilskud: 7.491 kr. pr. måned inkl. refusion og særligt fleksbidrag[2]
  • Personlig assistance (fire timer pr. uge): 1.107 kr. pr. måned inkl. refusion[3]

Resultat for jobcentret

  • Borger i fleksjob
  • 4.180 kr. i månedlig besparelse for jobcentret
  • Jobcentrets ressourceforbrug til sagsbehandling og vejledning reduceres
  • Personlig assistance afgørende for resultatet

Øvrige resultater for kommunen

  • Øgede skatteindtægter for kommunen
  • Øget bloktilskud for kommunen

Bemærkning: Modtager borgeren en højere løn i fleksjobbet vil besparelsen gradvist falde med op til 2.694 kr. pr. måned ved en løn på 165 kr. i timen[4].

Noter:

[1]Ledighedsydelse (§ 74 a, stk. 2): 17.222 kr. | 20 pct. refusion fra staten.

[2]Flekslønstilskud: 13.542 kr. (løn på 125 kr. i timen i 12 timer om ugen) | 20 pct. refusion fra staten samt særligt fleksbidrag beregnet til 3.343 kr.

[3] Personlig assistance i fire timer pr. uge: 2.215 kr. (4 x 127,86 kr. i timen. x 4,33 uger) | 50 pct. refusion fra staten

[4] Overstiger lønnen de 165 kr. i timen vil besparelsen øges i takt med en stigende løn.

Fastholdt i ordinært job
  • Borger, der ellers ville have mistet job, fastholdes med handicapkompenserende ordning.
  • Indsats: Personlig assistance tre timer pr. uge.

Jobcentrets udgift, hvis borgeren mistede sit job: 11.998 kr. pr. måned

  • Dagpenge: 11.998 kr. pr. måned det første år inkl. refusion[1]

Jobcentrets udgift ved fastholdelse: 830 kr. pr. måned

  • Personlig assistance (tre timer pr. uge): 830 kr. pr. måned inkl. refusion[2]

Resultat for jobcentret

  • Borger fastholdt i job
  • 11.168 kr. i månedlig besparelse for jobcentret
  • Jobcentrets ressourceforbrug til sagsbehandling, vejledning, og opfølgning undgås
  • Personlig assistance afgørende for resultatet   

Øvrige resultater for kommunen

  • Fastholdte skatteindtægter
  • Øget bloktilskud for kommunen

Bemærkning: Havde borgeren haft behov for det dobbelte timeantal personlig assistance (seks timer), ville der fortsat være en besparelse for kommunen på 10.327 kr. pr. måned. Herudover ville forøgelsen af kommunens bloktilskud vokse til 1.661 kr. pr. måned.

Noter:

[1] Dagpenge (Fuldtidsforsikrede): 19.351 kr. | 38 pct. i gennemsnitlig refusion fra staten det første år.

[2]Personlig assistance i tre timer pr. uge: 1.661 kr. (3 x 127,86 kr. i timen. x 4,33 uger) | 50 pct. refusion fra staten.

Lønnede timer, Kontanthjælp
  • Kontanthjælpsmodtager opnår ansættelse i ti lønnede timer ugentligt med en løn på 122,25 kr. i timen gennem kompensation af kognitiv funktionsnedsættelse. Borgeren har modtaget ydelse fra jobcentret i mere end et år.
  • Indsats: Personlig assistance fire timer pr. uge.

Jobcentrets udgift hidtil: 9.373 kr. pr. måned

  • Kontanthjælp: 9.373 kr. pr. måned inkl. refusion[1]

Jobcentrets udgift efter: 7.238 kr. pr. måned

  • Supplerende kontanthjælp: 6.131 kr. pr. måned inkl. refusion[2]
  • Personlig assistance (fire timer pr. uge): 1.107 kr. pr. måned inkl. refusion[3]

Resultat for jobcentret

  • Borger har opnået delvis selvforsørgelse via lønnede timer
  • 2.135 kr. i månedlig besparelse for jobcentret
  • Personlig assistance afgørende for resultatet

Øvrige resultater for kommunen

  • Øgede skatteindtægter for kommunen
  • Øget bloktilskud for kommunen

Noter:

[1]Kontanthjælp (Fyldt 30 år, ikke forsøger): 11.716 kr. | 20 pct. refusion fra staten.

[2]Supplerende kontanthjælp: 7.664 kr. ved månedsløn på 5.293 kr. (ti timer til 122,25 kr. i timen) | 20 pct. refusion fra staten.

[3] Personlig assistance i fire timer pr. uge: 2.215 kr. (4 x 127,86 kr. i timen. x 4,33 uger) | 50 pct. refusion fra staten.

Udgiftssammenligning: Fleksjob versus ordinært job med maksimal personlig assistance

Scenarie A (Fleksjob)

  • Ledig borger med kognitiv funktionsnedsættelse ansættes i fleksjob og aflønnes 18 timer om ugen med en løn på 125 kr. i timen. Borgeren har modtaget ydelse fra jobcentret i mere end et år.
  • Indsats: Fleksjob, 18 timer om ugen

Jobcentrets udgift: 5.541 kr. pr. måned

  • Flekslønstilskud: 5.541 kr. pr. måned inkl. refusion og særligt fleksbidrag [1]

Scenarie B (Personlig assistance)

  • Samme ledige borger opnår ordinær ansættelse 37 timer om ugen gennem handicapkompenserede ordning.
  • Indsats: Personlig assistance 20 timer pr. uge.

Jobcentrets udgift: 5.536 kr. pr. måned

  • Personlig assistance (20 timer pr. uge): 5.536 kr. pr. måned inkl. refusion[2]

Gevinst for jobcentret ved personlig assistance (B) frem for fleksjob (A)

  • Borger i ordinært job
  • Fem kr. i månedlig besparelse for jobcentret

Øvrige gevinster for kommunen ved personlig assistance (B) frem for fleksjob (A)

  • Øgede skatteindtægter for kommunen
  • Øget bloktilskud for kommunen

Bemærkning: Modtager borgeren en højere løn i fleksjobbet i scenarie A vil besparelsen ved scenarie B (personlig assistance) stige yderligere med op til 4.426 kr. pr. måned ved en løn på 180 kr. i timen[3].

Noter:

[1] Flekslønstilskud: 10.292 kr. (løn på 125 kr. i timen i 18 timer om ugen) | 20 pct. refusion fra staten samt særligt fleksbidrag beregnet til 2.693 kr.

[2] Personlig assistance i 20 timer pr. uge: 11.073 kr. (20 x 127,86 kr. i timen. x 4,33 uger) | 50 pct. refusion fra staten.

[3] Overstiger lønnen i fleksjobbet de 180 kr. i timen vil besparelsen falde i takt med en stigende løn.

Ressourceforløb
  • Borger i ressourceforløb opnår ordinær ansættelse på 26 timer pr. uge gennem kompensation af kognitiv funktionsnedsættelse. Borgeren har modtaget ydelse fra jobcentret i mere end et år.
  • Indsats: Personlig assistance 12,5 timer pr. uge.

Jobcentrets udgift hidtil: 12.456 kr. pr. måned

  • Ressourceforløb: 12.456 kr. pr. måned inkl. refusion[1]

Jobcentrets udgift efter: 3.460 kr. pr. måned

  • Personlig assistance (12,5 timer pr. uge): 3.460 kr. pr. måned inkl. refusion[2]

Resultat for jobcentret

  • Borger er kommet i job
  • 8.996 kr. i månedlig besparelse for jobcentret
  • Jobcentrets ressourceforbrug til sagsbehandling, vejledning og opfølgning bortfalder
  • Personlig assistance afgørende for resultatet

Øvrige resultater for kommunen

  • Øgede skatteindtægter for kommunen
  • Øget bloktilskud for kommunen

Noter:

[1] Ressourceforløbsydelse (Forsørgere): 15.570 kr. | 20 pct. refusion fra staten.

[2] Personlig assistance i 12,5 timer pr. uge: 6.920 kr. (12,5 x 127,86 kr. i timen. x 4,33 uger) | 50 pct. refusion fra staten.

I eksemplerne beregnes kommunale jobcentres udgifter i forbindelse med udvalgte ydelses-, indsats- og jobscenarier for borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i 2022-satser samt de gældende refusionsregler pr. juni 2022.

De seks businesscases er beregnet ud fra et enkelt og konservativt udgangspunkt, forstået på den måde, at der fx ikke er taget højde for de udgifter, der spares kommunalt og regionalt, når en borger forøger sin livskvalitet gennem beskæftigelse eller lignende.

I beregningerne af udgifter til personlig assistance er der udelukkende medregnet udgifter til tilskud til lønudgiften for den personlige assistent. De udgifter, der kan komme udover, vil være individuelle i forhold til den enkelte ansættelse og derfor ikke medregnet.[1]

En specifik belysning af jobcentrets udgifter i forbindelse med de handicapkompenserende ordninger er særligt relevant på grund af forskelle i den refusion, som staten yder til kommunerne for udgifter til henholdsvis forsørgelsesydelser og til handicapkompenserede ordninger.

Note

[1] § 23 i Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv. Ud over tilskud til løn kan tilskud ydes til feriegodtgørelse, ferietillæg samt til sygedagpenge, der ikke refunderes af anden offentlig myndighed, ATP, AER, pensionsbidrag, 1. og 2. ledighedsdag, den generelle arbejdsmiljøafgift, eventuelle bidrag fra virksomheden til Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF) efter særskilt lov, særlige lovpligtige forsikringsordninger m.v.


Refusion af handicapkompenserede ordninger

  • Staten yder fuld refusion til kommunerne for udgifter til handicapkompenserede ordninger. 50 pct. af udgifterne ydes i direkte refusion til jobcentret. De resterende 50 pct. Indgår i beregningen af statens bloktilskud til kommunen efter to år.

Refusion af kommunernes forsørgelsesydelser

  • Statens refusion af jobcentrenes forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over borgerens ledighedsperiode fra 80 pct. de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53.

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven

Carsten Lunden
Seniorkonsulent
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Jakob Nørgaard Bentsen
Konsulent
Plads til ledige fra kanten i den grønne omstilling | Socialøkonomiske virksomheder (SØV) | Evalueringer og målinger i beskæftigelsesindsatser | Cirkulær økonomi | Handicapkompenserende ordninger