Handicap eller funktionsnedsættelse er ikke en entydig størrelse. I reglerne om kompensation til handicappede har man imidlertid valgt følgende funktionsnedsættelser som nogle, hvor der kan være behov for kompensation:

• synsnedsættelse eller ordblindhed
• alvorligt hørehandicap
• meget betydelig nedsat funktion
• ADHD – Aspergers syndrom
• DAMP
• hjerneskade
• psykiske lidelser
• udviklingshæmning
• handicap i øvrigt, der giver behov for særlig bistand.

Forskelsbehandling

Forskelsbehandlingsloven forbyder både direkte og indirekte negativ forskelsbehandling.

Det er fx direkte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver undlader at ansætte en person eller afskediger en medarbejder med den begrundelse, at den pågældende er af en bestemt race, hudfarve, religion, er handicappet m.v.

Der er fx tale om indirekte forskelsbehandling, når en arbejdsgiver stiller krav, der ikke er saglige i forhold til det job, der skal besættes, og kvalifikationskravet rammer en bestemt gruppe.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder ved jobannoncering, ansættelse, under ansættelsen og ved afskedigelse.

Loven forbyder også chikane på grund af etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap, alder m.v.

En lønmodtager, der bliver udsat for forskelsbehandling, har krav på en godtgørelse.

Loven indeholder en såkaldt tilpasningsforpligtelse for arbejdsgiveren i forhold til lønmodtagere med handicap.

Tilpasningsforpligtelsen betyder, at en arbejdsgiver i forhold til en kvalificeret person med handicap objektivt og loyalt skal vurdere, hvilke tilpasninger der er nødvendige på arbejdspladsen, for at en person med fx nedsat hørelse rent praktisk kan bestride stillingen.

Hvis arbejdsgiveren vurderer, at udgiften er uforholdsmæssig stor, kan arbejdsgiveren afvise ansøgeren. Det gælder dog ikke, hvis udgiften i tilstrækkelig omfang betales af det offentlige, dvs. jobcentret.

Kompensation til handicappede i erhverv

Reglerne om handicapkompensation har tre hovedelementer:

1. Fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og tilladelse til taxikørsel, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. Fortrinsadgang til de offentlige stillinger betyder ikke ret til arbejde. Det betyder ret til en personlig ansættelsessamtale.

Den offentlige arbejdsgiver er forpligtet til at indkalde en ansøger med handicap, der af staten i jobcentret er vurderet til at ville have vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, men ville kunne bestride den ledige stilling.

Offentlige myndigheder skal orientere staten i jobcentret om bevillinger til ledige stadepladser, avis- og bladkiosker, chokolade- og tobaksudsalg, taxikørsel m.v.

Myndighederne er forpligtet til at indkalde en ansøger med handicap til en personlig samtale, før bevillingen tildeles.

2. Personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand til at klare et arbejde. Der kan også ydes assistance under efteruddannelse.

Der kan bevilges tilskud til op til 20 timers assistance pr. uge i gennemsnit. En person, der har mere end én funktionsnedsættelse eller har en meget betydelig funktionsnedsættelse, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid og i visse tilfælde ud over 37 timer pr. uge. 

3. Isbryderordningen. Nyuddannede personer med handicap kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i op til et år. Formålet med ordningen er at give nyudannede, som endnu ikke har haft mulighed for at arbejde inden for deres fag, en mulighed for at få erhvervserfaring inden for det fag, de er uddannet til.

Ansættelsen kan ske i både privat og offentlig virksomhed, og der er ikke noget krav om ledighed før ansættelsen.
Se også Hjælpemidler og SU til personer med varig funktionsnedsættelse.

Til top^