Kommunen skal fremme samarbejdet med det lokale, frivillige sociale arbejde, skabe gode rammer for indsatsen og sikre et godt samspil med de offentlige, sociale tilbud.
Den frivillige sociale indsats skal ikke erstatte kommunens sociale arbejde - den skal være et supplement af særlige tilbud, som bedst kan eksistere inden for frivillighedens rammer.
Kommunen skal hvert år afsætte et beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde, og de lokale politikere beslutter, hvor meget støtte der skal udbetales.
Kommunen modtager hvert år et bloktilskud fra staten til dækning af disse udgifter, og den kommunale støtte bør som udgangspunkt svare til det beløb, staten yder i bloktilskud.
Hvad kan kommunen yde støtte til?
Kommunen yder først og fremmest støtte til konkrete aktiviteter, fx en besøgsvennetjeneste, en telefonisk rådgivning eller et socialt værested.
Støtten kan ydes til leje af lokaler, telefon og andre udgifter, men også til løn til en sekretær eller andet administrativt personale.
Kommunen kan også yde en generel økonomisk støtte til en organisation eller forening, fx i opstartsfasen, for at fremme foreningens mulighed for at etablere sig.
Nogle sociale tilbud og organisationer er sammensat af aktiviteter, der både er drevet af professionel arbejdskraft og af aktiviteter, som er baseret på en frivillig indsats.
Det kan fx være et krisecenter, hvor rådighedsvagterne, der fungerer uden for normal arbejdstid, er frivillige. I dette tilfælde kan der ydes støtte, hvis støtten målrettes den frivillige del af indsatsen.
Kommunen kan derudover yde andre former for støtte, fx ved at stille lokaler til rådighed eller trykke en organisations materialer. Organisationen kan også få en indirekte støtte ved at få en person ansat i fleksjob.
Forholdet mellem kommunen og den frivillige organisation
Kommunen har fortsat det fulde ansvar for den sociale indsats, når det gælder de opgaver, som den sociale lovgivning pålægger kommunen. Derimod bliver kommunen ikke ansvarlig for aktiviteterne i den frivillige indsats, selv om den yder tilskud til dem.
Kommunen kan vælge at yde støtten som et led i et samarbejde med den frivillige organisation, eller den kan vælge at yde et tilskud til organisationens aktiviteter.
Kommunen skal respektere den frivillige organisations egenart og særlige styrke. Derfor skal kommunen tilrettelægge støtten og samarbejdet således, at det ikke får indflydelse på organisationens ret til selv at bestemme og organisere arbejdet.
Kommunen skal ikke stille detaljerede krav om, hvordan organisationen tilrettelægger arbejdet og anvender den udbetalte støtte. Kommunen bør i stedet yde støtte til aktiviteten som helhed.
Kommunens information og behandling af ansøgninger
Kommunen bør informere offentligheden om mulighederne for at søge midler til frivilligt socialt arbejde gennem annoncering i lokalaviser og på kommunens hjemmesider. Kommunen kan også afholde informationsmøder eller temadage for de frivillige.
Kommunen bør i dens information give klar besked om vilkårene for ansøgninger om støtte: Ansøgningsfrist, krav til ansøgningen, formålet med støtten og på hvilket grundlag der træffes beslutning om støtte. Hvis kommunen giver afslag på en ansøgning, skal det ske skriftligt og med begrundelse. Hvis en frivillig organisation ønsker at klage over en afgørelse, kan den sende klagen til kommunalbestyrelsen. De frivillige organisationer kan ikke klage over en afgørelse om støtte til en anden myndighed.
Den frivillige organisations afrapportering og regnskab til kommunen
Kommunen kan stille krav om, at organisationen afleverer rapport og regnskab for aktiviteterne og brugen af de bevilgede midler.
Kommunen bør tilpasse kravene om afrapportering til organisationens størrelse og kapacitet, således at de ikke bliver for stor en byrde. Organisationen skal dog kunne sandsynliggøre, at støtten er brugt til det aftalte formål.
I forbindelse med tildelingen af støtte kan kommunen forlange, at organisationen skal tilbagebetale tilskuddet, hvis det ikke anvendes til det aftalte formål.
Til top^
