Kontaktforløb

1. Hvad er et kontaktforløb? 

Kontaktforløbet er et individuelt og fleksibelt samtaleforløb for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse, samt personer i jobafklaringsforløb. 

Kommunen har ansvaret for kontaktforløbet. Kontaktforløbet danner grundlag for den individuelle tilrettelæggelse af jobsøgningen og den beskæftigelsesrettede indsats.

2. Formålet med kontaktforløbet

Kontaktforløbet skal være individuelt og fleksibelt. Det skal afvikles under hensyn til personens ønsker og forudsætninger på den ene side og arbejdsmarkedets behov på den anden. 

Formålet med kontaktforløbet afhænger af, hvilken målgruppe personen tilhører. 

Formål for kontanthjælpsmodtagere:

• Jobparate: At opnå ordinært job eller fleksjob hurtigst muligt. Fokus på konkrete job og jobsøgning.
• Aktivitetsparate: At opnå job hurtigst muligt. Hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, er formålet at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet. Fokus på jobsøgning og indsatsen for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet. 

Formål for kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg:

• Åbenlyst uddannelsesparate, øvrige uddannelsesparate og aktivitetsparate: Hurtigst muligt at begynde på en uddannelse. Fokus på uddannelse og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget.

Formål for andre:

• Forsikrede ledige: Fokus på konkrete job og jobsøgning.
• Personer i jobafklaringsforløb: Fokus på ordinært job eller uddannelse, eller på at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.
• Ledighedsydelsesmodtagere: Fokus på konkrete fleksjob og jobsøgning.
• Førtidspensionister: Fokus på at afklare mulighederne for ordinært eller støttet arbejde.

3. Visitation ved første samtale 

Første samtale skal afholdes inden for følgende frister:

• Forsikrede ledige: A-kassen afholder første samtale senest efter to uger.
• Kontanthjælpsmodtagere: Kommunen afholder første samtale senest efter to uger.
• Ledighedsydelsesmodtagere: Kommunen afholder første samtale senest to uger efter overgang til ledighedsydelse. 

Visitation til jobparat, aktivitetsparat eller uddannelsesparat 

Kommunen visiterer personen ud fra en vurdering af personens muligheder for at forsørge sig selv. 

Formålet med visitationen er at prioritere og tilpasse indsatsen for den enkelte bedst muligt i forhold til personens ressourcer og barrierer. Kommunen tager under kontaktforløbet løbende stilling til, om personen bør revisiteres til en anden kategori.

Hvis kommunen vurderer, at personen kan påtage sig ordinært arbejde og forsørge sig selv inden for tre måneder, visiteres personen som jobparat. Hvis ikke, visiteres personen som aktivitetsparat.

Personer under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får et uddannelsespålæg. Kommunen visiterer disse kontanthjælpsmodtagere til én af følgende 3 kategorier:

1. Åbenlyst uddannelsesparat: Personen vurderes ikke at have nogen barrierer og har derfor ikke behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår.
2. Øvrige uddannelsesparate: Personen vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre uddannelsen på ordinære vilkår.
3. Aktivitetsparat: Personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssige problemer og har derfor behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, før personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.

Uddannelsespålægget skal sikre, at de hurtigst muligt påbegynder en ordinær uddannelse. 

Koordinerende sagsbehandler til aktivitetsparate

Kommunen skal tildele aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere en koordinerede sagsbehandler i forlængelse af visitationen.

Den koordinerende sagsbehandler skal sikre en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret indsats på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

For kontanthjælpsmodtagere på barsel skal kommunen senest tre måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale om personens tilknytning til arbejdsmarkedet. 

4. Jobsamtaler i kontaktforløbet 

Antallet af jobsamtaler afhænger af, hvilken målgruppe personen tilhører.

Jobsamtaler for dagpengemodtagere:

• De første tre måneder: A-kassen afholder mindst to jobsamtaler.
• Mellem tre – seks måneder: Kommunen afholder mindst to jobsamtaler.
• Efter seks måneder: Jobsamtaler aftales efter behov.
• Efter 16 måneder: Der afholdes en fællessamtale med kommunen og a-kassen.

Personen vælger, om a-kassen skal deltage i den første jobsamtale i kommunen.

Jobsamtaler for job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere med uddannelsespålæg og ledighedsydelsesmodtagere:

• De første seks måneder: Kommunen afholder mindst fire jobsamtaler.
• Efter seks måneder: Jobsamtaler aftales efter behov

Jobsamtaler for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb:

• De første seks måneder: Kommunen afholder mindst én jobsamtale.
• Efter seks måneder: Jobsamtaler aftales efter behov.

For alle personer gælder, at personen har ret til en jobsamtale i kommunen, hvis personen anmoder om det.

5. Kontaktform – personlig, telefonisk, digitalt

Den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. 
De efterfølgende jobsamtaler kan holdes med personligt fremmøde, telefonisk eller personligt, digitalt fremmøde. Personen vælger som udgangspunkt samtaleformen. 
Kommunen og a-kassen kan dog beslutte, at samtalerne skal holdes med personligt fremmøde. 

Standby-ordning ved alvorlig sygdom 

Kommunen kan fritage personer med alvorlig og livstruende sygdom for personlig kontakt i kontaktforløbet. Det kaldes for standby-ordningen. 

I disse sager følger kommunen op uden direkte kontakt til personen. Det kan fx ske gennem kontakt til læge eller hospital. 

6. Digital selvbooking af jobsamtaler

Digital selvbooking betyder, at personen skal booke jobsamtale med kommunen via en digital selvbetjeningsløsning. 

Formålet med selvbooking

Formålet med selvbooking er, at personen får ansvar for sit forløb i kommunen og medindflydelse på, hvornår jobsamtalen skal afholdes.

Målgrupper med ret og pligt til selvbooking

Følgende målgrupper er omfattet af ret og pligt til selvbooking:

• Dagpengemodtagere
• Kontanthjælpsmodtagere
• Personer i jobafklaringsforløb
• Ledighedsydelsesmodtagere.

Kommunen indkalder til den første jobsamtale. Personen skal selv booke de efterfølgende jobsamtaler. Kommunen fastsætter en frist for, hvornår personen senest skal have booket samtalen. Fristen skal være på mindst otte dage.

Kommunen skal vejlede om ret og pligt til selvbooking samt om konsekvenserne af manglende selvbooking.

Fritagelse for ret og pligt til selvbooking

Kommunen kan fritage en person fra pligten til selvbooking, hvis kommunen vurderer, at det er svært eller umuligt for personen at booke samtaler.

Følgende grunde kan fritage for selvbooking:

• Personen har ringe it-kundskaber.
• Personen har sprogbarrierer.
• Personen har fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.
• Afholdelse af samtalen er betinget af en særlig lokalitet.
• Afholdelse af samtalen er betinget af tolkebistand.

Personer fritaget for digital post

Personer, som er fritaget for digital post, har ret til at blive fritaget for selvbooking uden at begrunde anmodningen. Personen skal anmode kommunen om fritagelse for selvbooking.

Fratagelse for ret og pligt til selvbooking

Kommunen kan fratage en person retten til selvbooking. Det kan fx ske, hvis personen booker jobsamtaler på en måde, der betyder, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

7. Personer undtaget fra kontaktforløbet

Følgende personer er undtaget fra det individuelle kontaktforløb:

1. Personer som modtager kontanthjælp alene, fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få folkepension.
2. Personer, som modtager kontanthjælp, alene fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få førtidspension.
3. Unge under 18 år, som modtager kontanthjælp, fordi de ikke har forældre, der kan forsørge dem.
4. Kontanthjælpsmodtagere på barsel.
5. Dagpengemodtagere, der deltager i seks ugers jobrettet uddannelse.
6. Personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).
7. Personer, der ikke kan møde til jobsamtaler som følge af dom til anbringelse, forvaring eller behandling på institution eller hospital.

8. Når anden aktør varetager kontaktforløbet 

Kommunen kan udlægge opgaven med kontaktforløbet til anden aktør.  

Hvor stor en del af kontaktforløbet den anden aktør varetager, afhænger af den konkrete aftale.

Anden aktør kan ikke træffe afgørelse om personers ret til forsørgelsesydelser.

Relateret indhold >>

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |