Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Sygedagpenge
  4. Borger sygemeldt pga. psykiske lidelser
  5. Når borgerens skal tilbage efter sygemelding af psykiske årsager

Når borgeren skal tilbage efter sygemelding af psykiske årsager

Det handler ikke bare om, hvornår borgeren skal starte, men ligeså vigtigt hvordan. Derfor er det vigtigt i samarbejde med sygemeldte og en evt. arbejdsgiver at lave en plan for tilbagevenden.

Et godt forløb skal indeholde konkrete overvejelser i forhold til:

  • Definerede og afgrænsede opgaver
  • Reduceret arbejdstid
  • Reducerede krav
  • Reduceret ansvar; ikke at man skal være uansvarlig, men man bør sætte barren ned
  • Efterværn.

At komme i gang igen

Hvis du kender borgerens konkrete symptomer, kan du bedre guide borgeren i forhold til hvilke opgaver, der vil være gode at starte med. Langt de fleste har en tårnhøj vilje, og overvurderer ofte deres arbejdsevne til at starte med. Du har en vigtig rolle i at afveje de to faktorer, når der skal lægges en plan.

Timetal og fordeling på ugedage

Ligesom det kan være vigtigt at starte ud med få daglige timer, kan det også være nødvendigt i starten at lave hviledage.

Fx tre timer om dagen mandag, tirsdag, torsdag og fredag - og hviledag onsdag.

Tag stilling til, om det er bedst at have timerne fra morgenstunden eller senere på dagen, hvis begge dele kan passe ind i den konkrete arbejdsfunktion.

Forhold jer til rytme og pauser

Selvom man er på nedsat timetal, kan man som sygemeldt have en tilbøjelighed til at komme tilbage og give den fuld gas i de timer, man kommer. Arbejder borgeren fx tre timer dagligt i starten, kan det være en god ide at planlægge miljøskifte hver halve eller hele time, hvor man lige skal gå en tur rundt i bygningen eller anden aktivitet, som ikke er forbundet med selve arbejdet. Nedbryd de tre timer i tre selvstændige enheder med pauser i mellem, så det bliver overskueligt, og der er energi tilbage til at komme godt hjem.

  • Visualiser planerne - Skriv planen undervejs i samtalen og gør den overskuelig fx ved at tegne den i blokke, tidslinier eller andet. Lad den sygemeldte tage et billede på mobilen, inden han/hun går, så vedkommende har det konkrete billede af planen.
  • Samarbejd og forventningsafstem med arbejdsgiveren.

Der skal være enighed omkring en plan. Det er godt at lave en skitse for en optrapningsplan med den sygemeldte inden fællesmøder, så I er forberedte. Men I er tre parter om at få lavet den bæredygtige plan, og du skal være en god samarbejdspartner for både den sygemeldte og arbejdsgiveren. Hav i mente, at du har tavshedspligt, men del gerne dine erfaringer fra tidligere sygeforløb i generaliserede termer med virksomheden.

Beskriv også, hvad man IKKE skal i planen

Man kan ikke se på den sygemeldte, at der er brug for skånehensyn. Ofte sker det, at kollegerne efter nogle dage eller uger glemmer at tage hensyn. Så kan det være godt at give den sygemeldte en sætning, som man kan føle sig komfortable ved at sige for at afværge. Fx: det ville jeg gerne, men jeg har aftale med min leder, at det kan jeg ikke.

Planen er både et styrings- og et evalueringsredskab

Planen gør, at I løbende kan evaluere på, hvordan det går med tid og opgaver, så I sikrer den rette progression, løbende justeringer og forebygger gensygemelding. Brug den aktivt sammen med den sygemeldte og arbejdsgiveren, så I har et synligt samarbejde om det samme mål.

VÆRKTØJ

Lav en fastholdelsesplan

Lav en løbende optrapning af timer og opgaver, som passer til borgerens sygdomssituation.

Hent fastholdelsesplanen i word, så I selv kan udfylde den.

Særligt, når en borger er sygemeldt fra ledighed

Det er vigtigt med en grundig udredning af den sygemeldtes kompetencer, da det åbner op for en samtale om, hvilke arbejdsområder, den sygemeldte skal raskmeldes til og/eller mulige arbejdsopgaver i en virksomhedspraktik.

Læs mere 

Særligt, når en borger er sygemeldt fra beskæftigelse

Er borgeren delvist sygemeldt, vil der i de fleste tilfælde allerede foreligge en plan for tilbagevenden på fuldt omfang. Her bliver jobcentermedarbejderens opgave primært at understøtte den plan og sikre, at der er progression i forløbet.

Læs mere

LOVSTOF

Lovgivning og sygedagpenge

Få et overblik over de væsentligste love og regler i forbindelse med sygedagpengeopfølgning. Lovgivning

VIDEN OG BAGGRUND

Tidlig sygedagpengeindsats

En tidlig sygedagpengeindsats kan betale sig for alle parter - både jobcentret, virksomheden og den sygemeldte selv. Men hvordan arbejder man praktisk med den tidlige målrettede indsats? Om tidlig sygedagpengeindsats

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Anne Brændbyge

Sygedagpenge | Fleksjob | Job og handicap | Ressourceforløb | Rehabiliteringsteams | Tværfagligt samarbejde | Fortolkning og formidling af lovstof
Tilgå Anne Brændbyge på LinkedIn