Ansæt eller fasthold medarbejdere med angst

Det behøver ikke at være svært at fastholde eller ansætte medarbejdere, der lider af angst. Vi har samlet en masse information og nyttige links. Hvad er angst? Hvad skal du som leder eller kollega være opmærksom på, når en medarbejder har angst? Og hvad findes der af hjælp og støttemuligheder?

Angst på arbejdspladsen

Angst er en følelse alle kender, og det er en naturlig og gavnlig reaktion, når man er i fare. Men er der tale om en angstlidelse, er angsten uden synlig årsag og opleves ukontrollerbar af den angstlidende. Personen får oftest både fysiske og psykiske symptomer. Sværhedsgraden er meget forskellig, kan ofte behandles, kompenseres eller vedkommende lever med det ud fra nogle strategier.

De fleste kan altså fungere fint på arbejde, så du kan sagtens rekruttere en medarbejder, selv om vedkommende har angst. Medarbejdere der har, eller pludselig får angst, kan arbejde ligeså effektivt som de øvrige kolleger.

I nogle tilfælde har medarbejderen brug for nogle særlige hensyn i jobbet, eller fra dig som leder eller kollegerne.

Mulighed for støtte

Somme tider har en medarbejder med angst brug for særlig hjælp. Læs mere om mulighederne her

Læs mere om rådgivning, støtte og fakta på www.angstforeningen.dk

Mere inspiration

I vores materialer fra tidligere arrangementer kan du læse alle oplæg fra konferencen 'Angst på arbejdspladsen' (Afholdt 6. februar 2020 på Hindsgavl Slot)

Job med diagnoser (www.jobmeddiagnoser.dk, som Professionshøjskolen Absalon står bag)

Fakta om angsttilstande (www.sundhed.dk)

Angst særligt for unge (www.mindhelper.dk)

Væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom 'EN AF OS' (Landsindsats med det formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark).

Fakta om angst

  • Ca. 350.000 personer i Danmark har angst-symptomer eller tilstande
  • Dobbelt så mange kvinder som mænd rammes af angst
  • Angstsymptomer/tilstande begynder ofte i en ung alder
  • Angst er som udgangspunkt ikke en kronisk sygdom
  • Hvis tilstanden ikke behandles, kan den blive kronisk
  • Man kan sagtens være på arbejdsmarkedet, selvom man lider af angst

Psykiatrien i Region Midtjylland har på deres hjemmeside skrevet mere om angst. Bliv klogere på hvad angstlidelser er, behandlingsmuligheder, og hvad du kan gøre som leder eller kollega (pårørende). Læs mere på deres hjemmeside om angst


SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så tag fat I seniorkonsulent Anette Hansen, som sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven |

Viden og baggrund

Handicapkompenserende ordninger

Når en person har en varig og betydelig funktionsnedsættelse, er der forskellige muligheder for at knytte ekstra støtte til et job ved hjælp af de handicapkompenserende ordninger.

Læs mere
Viden og baggrund

I job med nedsat arbejdsevne

Få overblik over og indblik i metoder og værktøjer, der virker i indsatsen for at fastholde og få flere med nedsat arbejdsevne i job.

Læs mere
Viden og baggrund

Lavt fravær styrker bundlinjen

Få gode råd og konkrete værktøjer til at reducere sygefraværet og forbedre trivslen på jeres arbejdsplads.

Læs mere