Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Sygedagpenge
  4. Samarbejde med sundhedsvæsenet

Samarbejde med sundhedsvæsenet

I sygedagpengelovgivningen lægges der op til, at man samarbejder med de praktiserende læger om sygedagpengeopfølgningen. Den praktiserende læge er typisk en nøgleperson for den sygemeldte og dermed også for sygedagpengemedarbejderen.

Intentionerne i lovgivningen er, at der iværksættes en tidlig indsats for at reducere antallet af langvarige sygemeldinger og styrke mulighederne for, at den sygemeldte fastholdes i arbejde.

Det er vigtigt, at samarbejdet mellem lægen og sygedagpengemedarbejderen tager udgangspunkt i en fælles forståelse af, at lægen har én type faglighed, som primært vedrører diagnoser og behandling, mens dagpengemedarbejderen har en anden type faglighed, som primært vedrører tilbagevenden og koordinering af de aktiviteter, der trækker i den retning.

En bevidsthed om den andens rolle og kompetencer giver et ligeværdigt samarbejde om og med den sygemeldte. Dialogen mellem sygedagpengemedarbejderen og lægen er vigtig for at sikre en tidlig koordineret indsats. 

Nogle jobcentre har styrket samarbejdet med de praktiserende læger ved at besøge dem i deres praksis, arrangere fælles møder om emner af gensidig interesse og ved at nedsætte arbejdsgrupper med fokus på udvikling af samarbejdet om bl.a. kontakt, attester mv. Det har ført til et langt bedre samarbejde end tidligere, og det kan af den grund anbefales.

Samarbejde med andre dele af sundhedsvæsnet

Kontakten til andre dele af sundhedsvæsenet går typisk via den praktiserende læge.

Sygedagpengemedarbejderen kan understøtte sundhedsvæsnets arbejde ved at oplyse borgeren om behandlingsgarantier og vejlede den sygemeldte i at finde de korteste ventetider til speciallæger og sygehuse.

  • På hjemmesiden sundhed.dk kan man søge oplysninger om ventetider hos speciallæger og offentlige sygehuse.
  • For at fremme en tidlig beskæftigelsesrettet indsats kan jobcentret fremskynde behandling.

Hvis sociale hensyn taler for det, kan kommunen med hjemmel i sundhedsloven fremskynde diagnosticering, behandling og helbredelse ved at betale for sundhedsfremmende tiltag. Det kan være med til at sikre, at en beskæftigelsesrettet indsats hurtigere bliver mulig.

Jobcentret kan også spille en rolle ved sygemeldinger, der ikke kræver hospitalsindlæggelse eller speciallægeundersøgelse. 
Ifølge sundhedslovens § 73 kan kommunen yde tilskud til egenbetalingen hos fysioterapeut, diætister, psykologer og øvrige privatpraktiserende sundhedspersoner, hvor en del af betalingen i forvejen er finansieret af regionen. Den slags ydelser kan, i lighed med andre sundhedsydelser, bidrage til, at sygemeldte hurtigere kan deltage i noget aktivt.

Hvis borgeren ikke har mulighed for at afholde udgiften til behandling, bør man vurdere, om borgeren er berettiget til Hjælp i særlige tilfælde jf. Aktivloven til de økonomiske udgifter, der er forbundet med behandling.

Samarbejde med sundhedskoordinator

Hvis sygedagpengesagen er visiteret til kategori 3 eller under forberedelse til behandling i rehabiliteringsteamet, skal man udelukkende have sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion.

Det betyder, at du ikke kan sparre med jobcentrets egen lægekonsulent, med mindre denne er forankret i regionen.

Sundhedskoordinatoren vil typisk have et godt indblik i, hvilke opmærksomhedspunkter, der kan være i en sag, og hvilke dokumentationskrav, der stilles til sagen i rehabiliteringsteamet. Derfor kan en god sparringssession med en sundhedskoordinator kunne give dig et solidt afsæt for dit videre arbejde.

Ligesom i alt andet samarbejde er det hensigtsmæssigt, at du møder velforberedt op til sundhedsfaglig rådgivning. Det viser sig ved, at du på forhånd har gjort dig klar over, hvilke konkrete spørgsmål, du har til sagen, og at du er velbevandret i sagens akter, så du kan svare på sundhedskoordinatorens spørgsmål.

VIDEN OG BAGGRUND

Samarbejde med faglige organisationer

A-kasse og fagforening spiller en vigtig rolle i sygedagpengeopfølgningen. Om samarbejdet

VIDEN OG BAGGRUND

Samarbejde om afklaringstilbud

I afklaringsforløb kan indgå flere forskellige tilbud eller ydelser ofte i henhold til serviceloven. Om samarbejdet

PUBLIKATION

Håndbog: Tværfaglighed som arbejdsmetode

En håndbog til ledere og praktikere med metoder og redskaber til at arbejde tværfagligt med og omkring borgerne. Læs håndbogen

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Anne Brændbyge

Sygedagpenge | Fleksjob | Job og handicap | Ressourceforløb | Rehabiliteringsteams | Tværfagligt samarbejde | Fortolkning og formidling af lovstof
Tilgå Anne Brændbyge på LinkedIn