Frivillige sprogmentorer fastholder flygtninge i job
Virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft, og den kan de bl.a. finde blandt flygtninge. Et projekt fra brancheorganisationen HORESTA i Esbjerg har skaffet 77 flygtninge i job eller uddannelse. Samtidig sørger et korps af frivillige mentorer og sprogmakkere for, at flygtningene bliver ved med at træne deres danskkundskaber.
Projektet 'Flygtninge i hotel- og restaurationsbranchen' blev sat i gang i december 2016 og afsluttet i juni 2019. I løbet af den periode var projektet i kontakt med 94 flygtninge og 71 af dem er i dag i job, uddannelse eller praktik. Dertil kommer yderligere seks, som er i gang med eller har færdiggjort et Integrationsgrunduddannelsesforløb (IGU).
Men udover at skabe job til flygtninge er der i projektet tilknyttet et korps af frivillige mentorer og sprogmakkere. Deres opgave er bl.a. at hjælpe flygtninge med at træne deres danskkundskaber. Det unikke ved dette samarbejde er, at sprogmakkeren eller mentoren tilknyttes den enkelte flygtning allerede inden vedkommende begynder i praktik. Og fortsætter med at være sprogmakker eller mentor efter at flygtningen er kommet i job.
Det er med til at fastholde flygtninge på arbejdsmarkedet, forklarer Jesper Pedersen, seniorkonsulent hos Cabi, som har evalueret projektet.
Mentorer er også med til at sikre forståelse for samfundet
Af evalueringen fremgår det eksempelvis, at matchet mellem en flygtning og en frivillig mentor eller sprogmakker har haft positiv betydning for den enkelte flygtnings integration i og med at deres danske sprogkundskaber er blevet forbedret. Samtidig har de fået større forståelse for samfundet og kulturen i Danmark.
Foto: Oliver Schmidt, Make Sense Film
- Kombinationen af mentorer og sprogmakkere betyder, at flygtninge bliver ved med at udvikle sig både fagligt og sprogligt, men det skal holdes ved lige. For virksomheden betyder det, at medarbejderen kan løfte nye opgaver efterhånden som sproget bliver bedre, og for medarbejderen er fordelen, at man bliver mere attraktiv på arbejdsmarkedet, jo bedre man kan sproget. For det kan også være en væsentlig barriere for at komme i job, hvis man ikke kan sproget.
Jesper Pedersen, seniorkonsulent i Cabi, som står bag evalueringen
I projektet er der desuden blevet afholdt kurser for henholdsvis sprogmakkere og mentorer, så de er klædt på til at løfte opgaven, og derudover har det også været muligt at kombinere mentor- og sprogmakkerkurser.
Sproget skal holdes ved lige
Integrationshuset i Esbjerg Kommune har også bidt mærke i de positive erfaringer fra projektet, og de har nu valgt at benytte sig af de frivillige mentorer og sprogmakkere i andre af Integrationshusets indsatser.
- Ofte er det sådan, at vi mister kontakten til flygtninge, når de kommer i job, men det er stadig rigtig vigtigt, at de får støtte til sproget. Vi ser ofte, at der aflæres rigtig meget sprog, når de forlader sprogskolen, hvis det ikke bliver holdt ved lige. Så her kan de frivillige mentorer og sprogmakkere sørge for, at der bliver talt dansk, og det er også en mere lige relation, end hvis de skal tale dansk med en underviser.
Mai-Britt Schmidt Pedersen, kontorchef hos Integrationshuset.
I evalueringen fremgår det desuden, at sprogmakkerne og mentorerne selv vurderer, at ordningen har haft en positiv effekt på flygtningenes situation. Ikke kun ved at træne danskkundskaber, men også fordi mentoren ofte har hjulpet med ad hoc problemstillinger, som er opstået i hverdagen.
Mentor: Sproglig og personlig udvikling går hånd i hånd
Flemming Hermansen er en af de esbjerggensere, som har meldt sig som frivillig sprogmakker. Han er i dag pensionist, og tidligere har han bl.a. arbejdet som konsulent og underviser på socialrådgiveruddannelsen. Gennem godt to år har han været sprogmakker for en flygtning fra Eritrea.
”Lige for tiden mødes vi ca. en gang om ugen for at tale dansk sammen. Man kan godt lære at tale noget dansk, hvis man arbejder i et køkken, men så handler det som regel mest om arbejdsopgaverne, og det udvikler man sig måske ikke så meget af,” siger Flemming Hermansen.
- Når vi taler sammen, så taler vi om hans situation, og det han kommer fra i Eritrea. Jeg støtter ham i at sætte ord på ting, som er svært, og det har for det første gjort ham meget bedre til dansk. Men for det andet er han også blevet meget mere åben som person, og det er måske det vigtigste. Der er en sproglig og personlig udvikling, som følges ad.
Flemming Hermansen, frivillig sprogmakker.
I dag er sprogmakkerne og mentorerne en del af Frivillighuset Esbjerg og samarbejder med Integrationshuset og AOF Center Sydjylland.
Hent hele artiklen her som PDF
Læs mere og download rapporten
Vil du læse hele evalueringen af projektet: Flygtninge i hotel- og restaurationsbranchen kan du downloade den her.
Har du spørgsmål til evalueringen?
Så tag fat i Jesper Pedersen, han står bag evalueringen og sidder klar til at svare på dine spørgsmål
Jesper Rahbæk Pedersen
Ungeindsatsen | Evaluering | Projektudvikling | Virksomhedssamarbejde I Unge medarbejderes trivsel
Nydanskere og integration
På mange arbejdspladser er mennesker, der er kommet til Danmark som flygtninge eller immigranter en værdsat del af medarbejderstaben. Desværre er der også en del, som har svært ved at få og fastholde et job. Men heldigvis er der mange løsninger, som kan hjælpe flere i job.
Læs om nydanskere og integration
Cabis publikationer
Få en samlet oversigt over Cabis udgivelser om det rummelige arbejdsmarked.
Læs mere