Værktøj: Stresstrappen

Stresstrappen viser, hvad der konkret kan ske med et menneske, når man bevæger sig fra trivsel til stress. Værktøjet kan give dig en forståelse for, hvilke kendetegn du som leder eller personaleansvarlig skal være opmærksom på for at opdage og forebygge stress på arbejdspladsen.

Fra trivsel til stress - og i værste fald sygemelding

Det er meget individuelt, hvordan man går fra at trives til at blive presset. For nogen kan det være en glidende bevægelse, hvor man stille og roligt går fra at være i god trivsel til at føle sig så presset, at det går ud over ens opgaveløsning og overskud. For andre kan det gå hurtigt og for en tredje gruppe kan der gå langt tid mellem hvert trin. 

I de fleste tilfælde vil der være små signaler, der viser omverdenen, at man er på vej ned af stresstrappen. Ofte opdager den enkelte det ikke selv.

Reagér på ændret adfærd

Vær blandt andet opmærksom på ændret adfærd. Bevægelsen ned ad trappen kan du se ved, at din medarbejder gør noget andet, end det de plejer. Det kan fx være, de ikke går med til frokost længere, taler mindre end de plejer, bliver mere opfarende både i tale og eventuelt på skrift eller måske har flere fraværsdage.

 

Se stresstrappen - adfærd

Stresstrappen går fra tempereret til udbrændt

Se stresstrappen - lederens rolle

Stresstrappen er udviklet af Marie Kingston og Malene Friis Andersen: Stop Stress – håndbog for ledere (2016). 

Stresstrappens fem faser - Hvad gør du som leder?

1. Tempereret

Krav og ressourcer balancerer

  • Høj aktivitet og potentiel kvalitet.
  • Motivation.
  • Fagligt engagement.
  • Arbejdsglæde og følelse af kontrol.
  • Højt energiniveau.
  • Nærmeste udviklings- og udfordringszone. 

Hvad gør du som leder?

  • Udøv synlig og nærværende ledelse
  • Understøt performance og trivsel
  • Faciliter læring og udvikling
  • Vær en god rollemodel
2. Opvarmet

Begyndende pres

  • Kvaliteten reduceres en smule.
  • Tendens til uklarhed og manglende overblik.
  • Risiko for konflikter i teamet.
  • Begyndende stresssymptomer: fx spise, gå og tale hurtigere, irritabilitet.

Hvad gør du som leder?

  • Vis interesse for belastning og trivsel
  • Styrk prioritering
  • Understøt planlægning
  • Gør pausen legitim
  • Understøt teamet
3. Overophedet

Vedvarende pres

  • Oplevelse af manglende kompetencer.
  • Tro på egne evner svinder.
  • Dårlig prioritering og flere fejl.
  • Stresssymptomer fx søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi, bekymringer.

Hvad gør du som leder?

  • Insister på dialog
  • Fasthold ledelsesret
  • Skab tydelige rammer for arbejdet
  • Skær fra, skær til og prioriter i opgaver
  • Undersøg og understøt social støtte
  • Få evt. ekstern hjælp
4. Nedsmeltet

Langvarigt pres

  • Ineffektivitet.
  • Brandslukning.
  • Lav trivsel, tristhed.
  • Sygefravær.
  • Alvorlige stresssymptomer: Fysiske og psykiske sammenbrud.

Hvad gør du som leder?

  • Tag hånd om medarbejderen
  • Foreslå lægebesøg og evt. sygemelding
  • Lav helt klare aftaler om information og information til kolleger
5. Udbrændt

Massivt og langvarigt pres

  • Kognitivt og følelsesmæssigt flad og udbrændt.
  • Markant nedsat arbejdsevne.
  • Typisk langtidssygemelding.

Hvad gør du som leder?

  • Tag hånd om medarbejderen
  • Foreslå lægebesøg og evt. sygemelding
  • Lav helt klare aftaler om information og information til kolleger

 

Din rolle som leder

Som leder har du en særlig rolle i forhold til, at medarbejderen og teamet hele tiden balancerer mellem de forskellige trin på trappen.

Der er visse ting, du kan gøre, hvis du oplever, at en medarbejder eller et team er presset.

  • Hold fokus på, at det er et fælles ansvar at skabe trivsel, og at du som leder har brug for at medarbejderne kommer til dig, når de selv oplever eller ser forandringer hos en kollega.
  • Skab rammer, som gør, at du kan forebygge og håndtere stress/ mistrivsel, så tidligt som muligt.
  • Hjælp med at prioritere i, hvilke opgaver der skal løses samt hvornår og på hvilket niveau. 
  • Spørg evt. til, hvilke opgaver, der giver medarbejderen energi. 
  • Kend til virksomhedens støttemuligheder (fx sundhedsforsikring) eller foreslå lægebesøg.
  • Tag eventuelt kontakt til jobcentret og deres tidlige indsats for at undgå den fulde sygemelding.
    Læs mere om, hvordan du tager tidligt fat i jobcentret.
  • Tag dialogen med medarbejderen eller teamet, så tidligt som muligt. 

Dialogen er dit vigtigste redskab som leder. Og for at kunne tage temperaturen på trivslen i teamet, er det vigtigt at skabe en løbende dialog.

Som forberedelse til en samtale med en medarbejder, hvor du er bekymret, eller som selv har givet udtryk for at være presset, kan du bruge redskabet: Viden, redskaber og rammer

Publikation

Gratis e-bog om stress

Cabi har udgivet en e-bog om stress, der skal hjælpe dig og din organisation med at sætte rammerne for at forebygge stress. Download den gratis her.

Gå til publikationen
Metode og værktøj

Prioriteringsskema

Prioriteringsskemaet kan bruges i dialogen mellem leder og medarbejder. Det er et særligt godt redskab i samtaler, hvor medarbejderen oplever fysisk eller psykisk belastning

Læs mere om prioriteringsskemaet
Viden og baggrund

Tag tidligt fat i jobcentret - forebyg og forkort sygemeldinger

Det kan i langt de fleste tilfælde betale sig at kontakte jobcentret tidligt, hvis en medarbejder ikke trives og har sygefravær. Jobcentret kender nemlig de støttemuligheder, som kan forebygge og forkorte sygemeldinger.

Læs mere om tidlig indsats med jobcentret

Har du spørgsmål til sygefravær og trivsel

Så tag kontakt til Birgitte, Lotte eller Marlene