Hurtigt overblik over lovstoffet
Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.
Følg linket i nedenstående liste og hop til det afsnit, du vil vide noget om:
- Personkredsen for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
- Programmets varighed og formål
- Programmets omfang og indhold
- Forholdet til integrationskontrakten
- Visitation og opfølgning på programmet/kontrakten
- Forsørgelsesydelser under programmet
- Mentor og personlig assistance
- Tilskud til hjælpemidler og transport
1. Personkredsen for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
Det er voksne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der skal tilbydes et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram. Indvandrere, herunder arbejdskraftindvandrere, skal i stedet tilbydes et introduktionsforløb. Uledsagede flygtninge under 18 år kan få tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, hvis kommunen vurderer, at det er relevant.
2. Programmets varighed og formål
Varighed
Programmet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding. Programmet har som udgangspunkt en varighed på 1 år, og det primære formål er, at udlændingen opnår at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse senest efter 1 år. Hvis udlændingen ikke er kommet i beskæftigelse eller uddannelse efter 1 år, skal kommunen forlænge programmet, dog maksimalt op til 5 år.
Formål
Programmet skal ud over vejen til beskæftigelses eller uddannelse sikre den hurtigst mulige og mest hensigtsmæssige integration i det danske samfund. Det skal ske ved at støtte de nye flygtninge og familiesammenførte i at tilegne sig de sproglige, kulturelle, faglige og øvrige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.
3. Programmets omfang og indhold
Omfang
Programmet skal for de udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For jobparate udlændinge må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, medmindre udlændingen tilbydes et særligt højskoleophold. De virksomhedsrettede tilbud skal have et omfang af gennemsnitlig mindst 15 timer om ugen. Dermed er der taget hensyn til, at indsatsen kan kombineres med danskundervisning.
For de aktivitetsparate udlændinge gælder ovennævnte krav om max. 6 uger mellem tilbud og mindst 15 timer ugentlig derimod ikke. Den virksomhedsrettede indsats for denne gruppe tilrettelægges efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.
Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at tilbyde et program. Særlige grunde kan være fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærk traumatisering.
Opfylder en udlænding betingelserne for revalidering eller fleksjob, træder det i stedet for programmet. Kommunen skal dog stadig tilbyde danskuddannelse.
Udlændinge mellem 18-24 er omfattet af reglerne om uddannelsespålæg og skal hurtigst muligt i gang med en ordinær uddannelse. Læs mere under Unge ledige - uddannelsespålæg og tilbud.
Indhold
Programmet omfatter beskæftigelsesrettede tilbud og danskuddannelse.
Beskæftigelsesrettede tilbud
Kommunen skal så vidt muligt efter 2 uger og senest ved programmets påbegyndelse at tilbyde en udlænding, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.
Udlændingen får både ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud og opnår dermed tidligt i programmet kontakt til en konkret arbejdsplads. Det bemærkes, at det forhold, at en udlænding ikke kan dansk, ikke er tilstrækkelig grund til ikke at give et virksomhedsrettet tilbud.
Danskuddannelse
Kommunen skal desuden inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding henvise den pågældende til danskuddannelse.
Dog kan man helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler for det. Om indholdet – læs mere i Vejledning og opkvalificering under Særligt om udlændinge.
De udlændinge, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, kan modtage et tillæg til ydelsen, et såkaldt dansktillæg, når de har bestået Danskprøve 2 eller hvad der kan sidestilles hermed. De udlændinge, som på grund af en lægeligt diagnosticeret, langvarig funktionsnedsættelse, ikke kan gennemføre danskuddannelse og bestå Danskprøve 2, vil også kunne få tillægget, hvis der foreligger den nødvendige dokumentation.
Udlændinge, der ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, skal som hovedregel alene tilbydes danskuddannelse. De kan dog også få beskæftigelsesrettede tilbud, medmindre kommunen vurderer, at det ikke vil forbedre deres beskæftigelsesmuligheder.
Særligt højskoleophold for 18-29-årige
Kommunen kan som led i programmet give en jobparat udlænding mellem 18-29 år tilbud om et særligt højskoleophold, hvis tilbuddet efter en konkret vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder. Det er en betingelse, at udlændingen forinden har gennemført det første beskæftigelsesrettede tilbud, medmindre et særligt højskoleophold vurderes at være mere egnet til at forbedre udlændingens muligheder for at komme i beskæftigelse eller uddannelse end de almindelige beskæftigelsestilbud.
I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb. Den enkelte højskole udvikler selv indholdet af det erhvervsrettede forløb.
Kommunerne kan yde hjælp til dækning af udlændingens egenbetaling i forbindelse med et særligt højskoleophold af en varighed på op til 26 uger. Det er en forudsætning for hjælpen, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.
Vejledning om kompetenceafklaring
Hvis udlændingen angiver at have en formel kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet, og det ikke fremgår af udlændingens sag, at uddannelsen allerede er blevet vurderet, skal kommunen i forbindelse med tilrettelæggelse af programmet oplyse udlændingen om muligheden for at få foretaget en formel vurdering af uddannelsen.
Øvrig vejledning og opkvalificering
Kommunalbestyrelsen kan desuden give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af
1) korte vejlednings- og afklaringsforløb,
2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning,
3) ordinære uddannelsesforløb,
4) særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked
Forberedende forløb
Udlændinge, der i forbindelse med påbegyndelse af programmet har modtaget sit første virksomhedsrettede tilbud, men som viser sig at have væsentlige sociale, helbredsmæssige eller andre udfordringer, og derfor visiteres som aktivitetsparat, kan tilbydes et såkaldt forberedende forløb. De forberedende forløb skal tilknyttes konkrete virksomheder og må ikke forveksles med kommunale aktiveringsprojekter, som tilbydes under vejledning og opkvalificering.
Revalidering og fleksjob
Kommunen kan i stedet for programmet tilbyde udlændingen revalidering eller fleksjob – hvis betingelserne er opfyldte.
Jobcentret skal dog fortsat tilbyde udlændingen danskuddannelse.
4. Forholdet til kontrakten
Inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding skal kommunen i samarbejde med udlændingen udarbejde en Kontrakt. Desuden skal udlændingen underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring. Kommunen beskriver i samarbejde med udlændingen indholdet af programmet, herunder udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål, i kontrakten.
Kontrakten skal løbende opdateres med eventuelle ændringer i programmet.
5. Visitation og opfølgning på programmet/kontrakten
Kommunen skal anse en nyankommen udlænding for jobparat i de første 3 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Som hovedregel skal en jobparat udlænding registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på jobnet. Jobcentret kan dog undtage udlændingen fra dette krav i de tilfælde, hvor udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. I så fald skal jobcentret aftale med udlændingen, hvordan jobsøgningsaktiviteterne i stedet kan dokumenteres.
Kommunen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, foretage en egentlig visitation af udlændingen som jobparat eller aktivitetsparat. Visitationen skal omfatte en samtale og status for udlændingens forudsætninger og behov. Selv om en udlænding på grund af manglende sprogkundskaber eller uddannelseskvalifikationer kan have vanskeligere ved at finde et job, eller kun kan varetage visse ufaglærte jobs, er det ikke tilstrækkeligt til at visitere den pågældende som aktivitetsparat.
Efter visitationen skal jobcentret følge op på kontrakten ved minimum 4 samtaler i de følgende 6 måneder. Herefter skal der afholdes samtaler efter behov, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat i integrationskontrakten.
For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager overgangsydelse eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse - herunder udlændinge, der deltager i integrationsgrunduddannelsen (IGU) - skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Opfølgningen skal som hovedregel gennemføres som en personlig samtale.
Bliver en udlænding, der søger om eller modtager kontanthjælp, syg, har jobcenteret pligt til at vurdere, om der er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring.
Læs mere om detaljerne i opfølgningen i lovstof om Kontrakten.
6. Forsørgelsesydelser under programmet
Hvis den pågældende udlænding opfylder de grundlæggende betingelser for hjælp til forsørgelse, vil vedkommende som udgangspunkt være berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse under forløbet. Andre udlændinge er ikke berettiget til forsørgelsesydelser, fx fordi familien som led i familiesammenføring er underlagt et krav om at være selvforsørgende. Under danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud vil udlændingen fortsætte på hidtidigt forsørgelsesgrundlag, medmindre personen ansættes med løntilskud.
Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere modtager udlændingen overenskomstmæssig løn.
Ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere fastlægges timetal og løn ud fra personens hidtidige forsørgelsesydelse.
For selvforsørgende udlændinge fastsættes timetal og løn ud fra 60% eller 80% af højeste arbejdsløshedsdagpenge.
7. Mentor og personlig assistance
Med henblik på at fremme, at udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud eller ansættelse uden løntilskud, kan kommunen yde mentorstøtte.
Udlændinge under 30 år kan under programmet desuden få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.
Udlændinge med en varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan på samme måde som andre få støtte i form af personlig assistance, hvis de har behov for særlig bistand for at kunne varetage ordinær beskæftigelse. Dette gælder også asylansøgere, der endnu ikke har fået et cpr.nr., hvis de af Udlændingestyrelsen har fået tilladelse til at tage beskæftigelse i Danmark, mens deres sag er under behandling.
Udlændinge omfattet af integrationsloven har dog ikke mulighed for personlig assistance i forbindelse med virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
8. Tilskud til hjælpemidler og transport
Kommunen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i programmet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Det kan fx være udgifter til værktøj, arbejdsredskaber eller undervisningsmateriale.
Når det gælder hjælp til transportudgifter for udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller er i ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, skal kommunen alene vurdere, om udgifterne er rimelige. I dette tilfælde skal kommunen ikke foretage en vurdering af det økonomiske behov.
Tilskud til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler ved ansættelse uden løntilskud
Jobcenteret kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde en udlænding opkvalificering, selv om vedkommende ansættes uden løntilskud. Muligheden inkluderer udlændinge, der ansættes i henhold til særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer på grund af manglende sproglige og eventuelle faglige kompetencer.
Det er en betingelse for at yde tilskud til opkvalificering, at der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke forudsættes at tilvejebringe.
Kommunen kan desuden give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der er ansat eller ansættes uden løntilskud, hvis tilskuddet er af afgørende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen.
Til top^
