Italesæt lønnede timer, og genskab borgerens selvtillid

Når sagsbehandleren tror på, at en udsat kontanthjælpsmodtager kan få et job, øger det chancen for, at det lykkes, med 32 procent. Det viser tal fra Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP). Derfor er det vigtigt at have fokus på lønnede timer, også selvom borgeren ser sig selv langt fra arbejdsmarkedet.

Erfaringerne taler deres tydelige sprog. Sagsbehandlerens tro på borgerens kompetencer kan være altafgørende for, at borgeren kan trække i arbejdstøjet og opnå lønnede timer i en virksomhed.

Som sagsbehandler kan det dog være vanskeligt at bevare troen på job, når der er mange udfordringer, der fylder hos borgeren fra kanten. Det kræver intern deling af gode eksempler på vellykkede virksomhedsforløb, så langt flere sagsbehandlere og jobkonsulenter tager det som en selvfølge at tro på, at enhver borger kan lykkes – med den rette indsats.

Lønnede timer giver motivation og selvtillid

Borgernes egen tro på, at de kan komme i job, er også helt central. Når mange har nederlag i rygsækken efter en lang ledighedsperiode, mister de håbet. Det er, uanset om vi taler om udsatte kontanthjælpsmodtagere, ressourceforløbsmodtagere eller sygedagpengemodtagere. Det håb skal I hjælpe med at genskabe.

Det gør I bl.a. ved at italesætte lønnede timer og ved tidligt at komme i gang med en virksomhedsrettet indsats, så borgerne ser, at I tror på deres kompetencer. Det er i et forløb på en virksomhed, at borgerne får mulighed for at øge deres selvtillid. Og det er her, vi kan få dialogen om lønnede timer, så borgerne kan opleve, at en arbejdsgiver vil betale for deres arbejde. Det giver glæde og selvtillid, når borgerne kan fortælle omgivelserne, at de har fået et ‘rigtigt job’.

Det så vi fx i projektet Rekruttering på Kanten på Lolland-Falster, som netop satte øget fokus på en tidlig jobrettet indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Sæt lønnede timer højt (og tidligt) på dagsordenen, fordi:
  • Lønnede timer sætter fokus på målet om job og gør det lettere for borgerne at se en retning i indsatsen.
  • En tidlig italesættelse af lønnede timer gør borgerne motiverede. Især hvis de kommer ud i en virksomhed, hvor de ser, hvordan de kan blive en del af en arbejdsplads.
  • Udsigten til lønnede timer giver progression og udvikling – fx via praktik.
  • Lønnede timer forpligter. Borgerne tager større ansvar i indsatsen, når de får løn for arbejdet.
  • Selv meget få lønnede timer øger borgernes arbejdsidentitet og tro på, at de kan bidrage med noget positivt på arbejdsmarkedet. Brug også CV’et som redskab til at tale om borgernes ressourcer og kompetencer, også når der ikke er nogen arbejdserfaring at skrive om. Læs mere om løsninger på sidstnævnte udfordring.
  • Med en virksomhedsrettet indsats får borgeren noget ekstra at skrive på CV’et. Og det er altid lettere at gå fra job til job end fra ledighed til job.

 

Brug også denne viden, når I sidder over for en arbejdsgiver, der er i tvivl om, hvorvidt det giver mening at ansætte en borger fra kanten.

Igennem en ansættelse på få timer får vedkommende mulighed for – ikke bare at få ekstra arbejdskraft, men også – at gøre en betydelig forskel for en person i sit lokalområde.

Her kan du få inspiration til flere argumenter, du kan servere for virksomhederne, når I skal indgå i et samarbejde om en borger fra kanten af arbejdsmarkedet.

-

Mød Tania som fik job efter sin hybridpraktik

Hybridpraktik er en ansættelse på få timer kombineret med en virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud.

I videoen kan du møde Tania, der som en del af projekt 'Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster' har været i hybridpraktik hos en tøjbutik i Nykøbing Falster.

Hvad gør vi, hvis borgeren ikke vil snakke job?

Det kan være svært at forstå, hvorfor borgere langt fra arbejdsmarkedet ikke jubler, når de får mulighed for at prøve kræfter med et job. Men for dem er det ikke ‘bare’. Der kan være mange fysiske og psykiske udfordringer, der kan spænde ben på en arbejdsdag.

Modstanden kan også bunde i:

  • Mislykkede forsøg og dermed en ond spiral af nederlag.
  • Frygt for ikke at kunne løse opgaverne ordentligt eller leve op til arbejdsgiverens forventninger.
  • Mangel på arbejdsidentitet – de er ikke vant til at begå sig på en arbejdsplads.

Derfor kan det vække modstand hos borgeren, når man taler om job, lønnede timer og en virksomhedsrettet indsats. Det er noget, I bliver nødt til at italesætte og håndtere. Her er det ekstra vigtigt at gøre indsatsen både individuel, målrettet og hensyntagende, så borgeren hele tiden kan følge med og tage passende skridt.

Gå i dialog med borgerne om, hvordan de ønsker, deres fremtid skal se ud, men hold hele tiden blikket mod arbejdsmarkedet og den jobrettede indsats.

Forbered borgerne, inden de kommer ud i virksomheden

En grundig forberedelse er altafgørende for, at borgeren får et godt forløb – hvad enten vi taler praktikforløb eller en stilling med lønnede timer. Det er din opgave at forberede både borger og arbejdsgiver, så der er lagt i støbeskeen til et godt samarbejde.

Klæd borgerne på til at arbejde i lønnede timer...
  1. Beskriv arbejdsopgaverne, og forklar, hvilken type arbejdsplads de skal ud på.
  2. Tal om de nedskrevne regler (fx at man skal ringe til lederen og melde sig syg inden kl. 08.00) og de uskrevne regler, der findes på en arbejdsplads (fx at det er kutyme at sige godmorgen, når man møder ind om morgenen, og at man kun tjekker Facebook i pauserne).
  3. Imødekom borgerens usikkerheder/udfordringer, og fokusér på løsningerne.
  4. Bliv ved med at understrege, hvor vigtigt det er, at borgeren kommer ud og prøver kræfter med et arbejde. Kort sagt er det på arbejdsmarkedet, at borgeren bliver fortrolig med at være på arbejdsmarkedet. 

Forberedende initiativer på Lolland-Falster

I nogle situationer er der brug for ekstra forberedelse af borgeren til at komme i gang med en virksomhedsrettet indsats – udover samtalen.

I projekt Rekruttering fra Kanten har man skabt flere forskellige initiativer, der på hver sin måde forbereder borgerne fra kanten, så de får en god start i en virksomhed.

Kompetencecenter Krogsbølle

Kompetencecenter på Lolland, som forbereder borgeren til at kunne begå sig på en arbejdsplads. Her deltager borgeren bl.a. i aktiviteter inden for håndværk, grønne områder, produktion og rengøring.

Om forløbet...
  • I Lolland Kommunes kompetencecenter tilbydes et 13-ugers kursus kaldet ”Springbrættet”, hvor borgere langt fra arbejdsmarkedet forberedes på at komme i gang med en virksomhedsrettet indsats. Deltagerne mødes 1½ time om ugen – herudover kan de deltage i kompetencecentrets øvrige aktiviteter, afhængigt af, hvilke områder den enkelte deltager har brug for at arbejde med.
Baggrunden for tilbuddet...
  • Forløbet skal give borgere fra kanten mulighed for at tage de første skridt ud på arbejdsmarkedet i en meget håndholdt indsats. Med de fleksible rammer på Springbrættet er det muligt at komme i gang med en indsats, der er målrettet den enkeltes forudsætninger. Hvis det fx er svært for borgeren at komme ind ad døren et nyt sted, kan en medarbejder vente på parkeringspladsen og følge med ind. På den måde giver det borgeren selvtillid til senere at kunne gå ind ad døren selv – også i en virksomhed.
På forløbet arbejdes der med...
  • CV
  • Oplæg fra en jobformidler om mulighederne i en praktik
  • Besøg af en virksomhed
  • Besøg af en medarbejder, der er kommet i job på trods af forskellige udfordringer
  • Busture til en eller flere lokale virksomheder
  • Oplæg om de øvrige muligheder på kompetencecentret
  • Hverdagsøkonomi
  • At sætte mål i livet med forandringshjulet
  • Hvordan vi får øje på mulighederne på arbejdsmarkedet på trods af udfordringer
  • ”Job i spil”, hvor man gennem en avatar kan åbne for nye brancher og jobmuligheder.
Mulighed for sideløbende praktik...
  • Samtidig med forløbet på kompetencecentret er der mulighed for sideløbende praktik én eller to dage om ugen, hvor deltageren efterfølgende kan vende tilbage til Springbrættet og få sparring på forløbet.
Underviserne...
  • Underviserne på Springbrættet er både
    • medarbejdere, der underviser på kompetencecentrets værksteder
    • sundhedsmedarbejdere, der arbejder med kost, motion og mestringsstrategier
    • sagsbehandlere fra jobcentret, som sikrer, at der bliver fulgt op på progressionen frem mod den virksomhedsrettede indsats
    • virksomhedskonsulenter, der fortæller om mulighederne på det lokale arbejdsmarked og planlægger en virksomhedsrettet indsats for den enkelte deltager.

Særligt tilrettelagt kursusforløb - servicekursus

COVID-19 skabte en ny hverdag, hvor visse servicefunktioner kom i særlig fokus. Rengøring var i dén grad et af de arbejdsområder, som oplevede en stigning i efterspørgslen. Det blev derfor oplagt at undersøge mulighederne for at opkvalificere personer fra kanten af arbejdsmarkedet, så de kunne opnå ansættelse eller praktik i virksomheder med behov for ekstra rengøring under COVID-19.

I 2021 blev der derfor, i samarbejde med SOSU Nykøbing-Falster, udviklet et kursustilbud i både Nakskov og Guldborgsund, som både matchede:

  • deltagernes forudsætninger
  • deltagernes skånebehov
  • virksomhedernes kompetencebehov.
COVID-19 skabte et behov for mere rengøring

I starten af 2020 kontaktede jobformidlere/virksomhedskonsulenter en række lokale rengøringsvirksomheder. De ville vide, om de havde behov for nye medarbejdere til særlige rengøringsopgaver såsom afspritning af overflader.

Dialogen viste dog, at de lokale rengøringsfirmaer ikke havde fået nye opgaver, men at særlige rengøringsopgaver blev opprioriteret hos kunderne pga. COVID-19.

Efter en dialog med en række lokale virksomheder stod det klart, at der kunne være et jobpotentiale i at opkvalificere en række borgere til servicefunktioner direkte i virksomhederne. Så det arbejde gik de i gang med.

Servicekurset var en del af en større indsats

I samarbejde med virksomhederne vurderede man, at den optimale proces skulle foregå således:

  • Opkvalificering/træning af borgerne i kommunalt regi - evt. med hjælp fra en uddannelsesinstitution.
  • Ansættelse på få timer/virksomhedspraktik i forskellige virksomheder med behov for ekstra rengøring.
  • Udvidelse af ansættelser med flere jobfunktioner evt. kombineret med AMU-kurser.         

De udvalgte borgere havde alle ‘rengøring’, ‘køkken’ eller ‘service’ som jobmål. De manglede blot opkvalificering, inden de kunne komme i gang med arbejdet i en virksomhed.

Jobkonsulenterne/virksomhedskonsulenterne vurderede, at deltagerne ville være i stand til at deltage tre halve dage om ugen i et forløb på otte uger.

Forløbets indhold

18 deltagere startede i servicekurset på SOSU i Guldborgsund, og 18 borgere deltog i kurset på SOSU i Nakskov. Her fik de flere relevante kompetencer såsom:

  • arbejdsmarkedskendskab
  • konflikthåndtering
  • kommunikation og samarbejde
  • faglig introduktion til rengøring, anretning, hygiejne og ergonomi.

I løbet af de otte uger var der desuden både en virksomhed samt en medarbejder ansat i en servicefunktion på besøg for at fortælle om, hvad jobbet består af i det daglige, og hvad en virksomhed lægger vægt på, når de skal ansætte en servicemedarbejder.

Igennem hele forløbet har der været jobformidlere/virksomhedskonsulenter tilknyttet. De har besøgt kursisterne undervejs, og i samarbejde med den enkelte deltager har de stået for at planlægge den efterfølgende virksomhedspraktik.

Erfaringer: Det lærte vi af servicekurset i Guldborgsund og Nakskov

Overordnet set har erfaringerne fra servicekurset været positive.

Jobformidlerne/virksomhedskonsulenterne fortæller, at det har fungeret som en døråbner hos virksomhederne, fordi borgeren har:

  • gennemført et kursusforløb.
  • vist interesse for og fået basal viden om fagområdet.
  • bevist, at de kan være stabile.

Virksomhedskonsulent Thomas Møller Christiansen fra jobcenter Guldborgsund:

“Gennem kurset har deltagerne fået de første procent på deres progressionskurve på vejen til at få et job. Så det har givet en god start.”

Jobformidler Rikke Bang Hedegaard fra jobcenter Lolland:

“Gennem kurset har deltagerne fået noget at skrive på deres CV. Og det har også gjort den forskel, at deltagerne i dag tror mere på, at de kan noget.”

Resultater fra servicekurset - flere kom i virksomhedspraktik

Guldborgsund

18 deltagere startede i servicekurset, og 11 af dem gennemførte forløbet.

Syv deltagere kom efterfølgende i virksomhedspraktik - heraf flere i hybridpraktikker, hvor praktikken kombineres med lønnede timer. Deltagerne har fået virksomhedspraktik bl.a. i en restaurant, en butik og hos en rengøringsvirksomhed. En enkelt deltager har planer om at tage yderligere et kompetencegivende kursus og derefter få arbejde i en konkret virksomhed. 

De sidste fire deltagere havde desværre et så lavt fremmøde, at en virksomhedspraktik ikke var realistisk.

Nakskov

18 deltagere startede i servicekurset, og også her var der 11 af dem, der gennemførte forløbet og fik deres bevis.

Efterfølgende kom syv deltagere i virksomhedspraktik - bl.a. inden for køkken samt rengøring på restaurant og hos virksomheder. En enkelt er i gang med et kompetencegivende kursus. En anden har sat sig for at finde en virksomhed, hvor vedkommendes tidligere uddannelse kan færdiggøres.

Det har ikke været muligt for de resterende deltagere at starte op i en virksomhedspraktik grundet forskellige udfordringer.

Langt de fleste af de deltagere, som gennemførte forløbet, er godt på vej mod job, så vi håber det bedste. Cabi vil i den kommende tid følge, om det lykkes deltagerne at blive ansat som servicemedarbejdere.

Busture til arbejdsmarkedet

Både Guldborgsund og Lolland kommuner har gode erfaringer med at arrangere virksomhedsbesøg for borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Disse besøg er en del af den samlede virksomhedsrettede indsats, hvor borgeren så tidligt som muligt skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det helt særlige her er, at turen ud til virksomhederne foregår i bus, hvor alle er med – både borgere og jobcentermedarbejdere.

Busturene har en positiv indflydelse på relationerne mellem borgere, jobcentermedarbejdere og virksomheder. De anderledes rammer skaber en mere personlig relation mellem parterne.

Det medfører bl.a., at nogle borgere åbner sig mere op om personlige eller fysiske udfordringer samt ønsker til et eventuelt kommende job.

Formål...
  • Få et billede af, hvad det konkret vil sige at være på et lager, i en produktion el.lign.
  • Inspirere og være en øjenåbner for borgerne.
  • Opleve virksomhederne ansigt-til-ansigt og dermed få et positivt syn på dét at arbejde i en virksomhed. Dette kan fx være gavnligt, hvis borgeren er meget negativt indstillet over for at få en plads på arbejdsmarkedet.
  • Få borgeren til at se muligheder frem for begrænsninger – fx praktik og job på få timer.
  • Opbygning af en tættere relation mellem virksomhedskonsulent og borger.
Metode...

Busturene planlægges og afvikles forskelligt i de to kommuner.

Planlægning af bustur

Guldborgsund: To virksomhedskonsulenter står for at både planlægge og afvikle busturene. Her er der fokus på frie rammer på dagen, så deltagerne er med til at bestemme, hvordan dagsordenen skal se ud.

Lolland: Her er busturene en del af den forberedende jobindsats på 13 uger kaldet ‘Springbrættet’. Borgerne deltager i to busture, hvor de besøger én virksomhed pr. gang. Her er det jobformidlerne, der står for planlægning og afvikling.

Afvikling af bustur

Busturene afvikles heller ikke ens i de to kommuner. I Guldborgsund deltager 6-12 borgere, der besøger to virksomheder på samme dag. På Lolland deltager 12-15 borgere, og de besøger kun én virksomhed pr. bustur.

Fælles for dem begge er dog, at der ikke stilles for mange krav til borgerne. Der er fx ikke krav om, at borgeren skal finde hverken praktikplads eller et job på busturen. Fokus ligger i stedet på at suge indtryk til sig og stille spørgsmål.  

Visitering af borgere

Arbejdet med visitering af borgere foregår på forskellige måder i de to kommuner, men de har det til fælles, at alle visiterede borgere har pligt til at deltage.

Udvælgelse af virksomheder

Virksomheder, der udvælges til busturene, skal opfylde mindst et af følgende krav:

  • De har erfaring med at rekruttere fra kanten – enten i praktik eller lønnede timer
  • De er kendt for at tage særligt socialt ansvar
  • De mangler arbejdskraft og har opgaver klar til borgerne.

Ressourceforbrug

Der er brugt begrænsede ressourcer i forhold til antallet af borgere, der ender med at komme i praktik eller job på baggrund af oplevelsen på busturene.

Erfaringer og resultater...

Busturene var en succes. De gav virksomhedskonsulenterne et bedre grundlag for at skabe et godt match mellem borger og virksomhed grundet et forstærket kendskab til borgerens ønsker, muligheder og udfordringer.

For nogle borgere var det en øjenåbner at besøge virksomhederne og se, at der faktisk var nogle opgaver, som de ville kunne klare. Det skabte en øget selvtillid.

Derfor resulterede busturene i praktik med henblik på lønnede timer for flere af borgerne.

Læs mere om metode, erfaringer og resultater i arbejdet med busturene her

Desuden har Jobcenter Lolland fokuseret på at yde sundhedsindsatser for de borgere, der har brug for det. Her blev en ergoterapeut, en sygeplejerske og en bevægelsesterapeut koblet på jobforløbet.

De mødte borgerne, inden de skulle ud i en virksomhed, og som noget nyt var de også ude i virksomheden og give konkrete råd til, hvordan borgerne fx kunne undgå ondt i ryggen.

Har du spørgsmål til værdien af lønnede timer?

Vores to eksperter, Bente og Trine, står klar til at svare på dine spørgsmål. De ved, hvorfor lønnede timer er vigtige at italesætte, og de forstår også, at det ikke bare er ligetil.

Borgerens forløb kan sagtens være komplekst, men derfor kan en tidlig jobrettet indsats stadig være relevant og givende for processen.

Få hjælp til borgerens udfordringer af en sundhedsfaglig medarbejder – ude i virksomheden

Mange ledige fra kanten har psykiske og fysiske udfordringer, der spænder ben for dem, når de skal i gang i en virksomhed. Få en sundhedsfaglig medarbejder med ud i virksomheden, og modtag konkret hjælp til borgerens udfordringer. Det giver et bedre forløb på flere punkter.

Læs mere

Derfor skal virksomheder rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet

Når du taler med virksomhederne, skal du have de skarpe argumenter klar. Hvorfor skal de bruge tid på at rekruttere et menneske fra kanten af arbejdsmarkedet og tilbyde det lønnede timer? Det er der heldigvis mange gode grunde til.

Læs mere
Case

Det lykkedes for René: Praktikforløb førte til fleksjob og en plads på arbejdsmarkedet

Når rygsækken er fyldt med nederlag, er det svært at få hovedet oven vande og kæmpe videre. Men det gjorde René, som nu har skabt sit eget job 12 timer ugentligt hos Rema 1000 i Maribo. Et resultat, som giver mening for begge parter, mener købmand Brian Stensig Rasmussen.

Læs mere