Lars er fleksjobsøgende og veteran: ”Når jeg arbejder, glemmer jeg mine dæmoner”

For Lars var det en drengedrøm at blive soldat. Fire år i Forsvaret og to udsendelser satte dog spor, som stadig mærkes i dag. Men alligevel vil Lars gerne arbejde og give noget tilbage til samfundet.

Udefra er det ikke let at se, at noget skulle være anderledes ved Lars. Han er 42 år, gift, har børn og bor på Fyn. Efter Handelsskolen blev han uddannet som butiksassistent og startede sin sælgerkarriere i slutningen af 90’erne. Der var dog en drengedrøm, der spøgte – og som skulle afprøves.

Lars drømmer om at blive soldat. Efter 10 måneders værnepligt er drømmen kun blevet bekræftet. Derfor takker han ja til seks måneders udsendelse til Bosnien og senere til seks måneder i Kosovo efter et pitstop i Danmark. Oplevelsen sætter sig fast – både positivt og negativt, fortæller Lars:

”Jeg fik et eventyr i uniformen, og vi hjalp mange mennesker med at kunne enes. Men det var ikke lutter grønne skove. Især under den sidste udsendelse skete der mange negative ting, som jeg ikke kan glemme. Derfor blev jeg mættet efter mine fire år i Forsvaret.”

Drengedrømmen satte sine spor – efter 10 år

I 2001 forlader Lars Forsvaret og begiver sig med oprejst pande ud på det civile arbejdsmarked. Først som kørende erhvervskonsulent i et erhvervscenter, dernæst som salgschef for en stor dansk virksomhed. Han arbejder 80-100 timer ugentligt, og alt går fint. Jobbet som salgschef sender ham til Grønland, hvor han knokler videre uden problemer.

Det er først 10 år efter hans sidste udsendelse, at filmen knækker. En ven har ikke hørt fra Lars i flere dage og opsøger ham derfor på hans adresse. Her finder han ham indelukket på et værelse med tape for vinduet, så der ikke kommer lys ind. Det bliver hans wake up call. Lars opsiger jobbet og flytter hjem til Danmark. Han får diagnosen PTSD og de næste år går med at komme tilbage til overfladen – med god hjælp fra medicin og psykologsamtaler:

”Jeg måtte erkende, at jeg ikke kan det, jeg vil. Derfor fik jeg også tilbuddet om at få førtidspension, men det sagde jeg nej til. Jeg vil have et arbejde, hvor jeg kan give tilbage til samfundet. Noget at stå op til. Min hjerne skal være beskæftiget, så jeg ikke tænker på alle dæmonerne.”

På udkig efter nye udfordringer på det civile arbejdsmarked

I 2013 kommer Lars ind på det civile arbejdsmarked igen, da jobcentret bevilger ham et fleksjob på 15 timer om ugen. Først som højre hånd for en salgsdirektør i en virksomhed, der laver master. Da firmaet går konkurs, får han en stilling som support for direktøren i en virksomhed, der laver panser og skudsikre veste. Her får Lars også mulighed for at prøve kræfter med marketingopgaver, som han finder interessante, da de i høj grad spiller sammen med hans salgserfaring.

Begge virksomheder er gode til at omfavne de udfordringer, som hans diagnose giver ham. Det er heller ikke et tabu blandt medarbejderne. Hvis nogen har spørgsmål, er de altid velkomne til at komme med dem. Dermed får Lars ingen særbehandling, men er en almindelig del af medarbejderstaben.

Fra Forsvaret har han mange kompetencer, som han tager med sig videre ind på det civile arbejdsmarked:

”Når jeg siger A, siger jeg også B. Missionen skal fuldføres. Og så har jeg lært mig selv at kende, og derfor kender jeg også mine egne grænser og ved, når jeg skal sige fra. Jeg er meget loyal over for min arbejdsplads og går langt for mit arbejde.”

For Lars betyder et arbejde næsten alt, da det hjælper ham med at slippe af med tankerne om de tidligere udsendelser. Da han pt. står uden arbejde, søger han en ny arbejdsplads, der vil tage imod en kompetent medarbejder med PTSD. Hovedsageligt søger han administrativt arbejde, herunder stillinger som marketingassistent.

Opdatering

Siden vi interviewede Lars, har vi fået gode nyheder. Til Cabis arrangement ”Med hjerte og hjerne: Ansæt veteraner” holdt han et kort oplæg om dét at være veteran og finde sin plads på det civile arbejdsmarked. Oplægget blev godt modtaget, og tre virksomheder bad Lars om at sende sit CV.

Efterfølgende faldt han i snak med Odense Renovation, som også deltog i arrangementet. Kemien var god, og derfor er han nu i fire ugers virksomhedspraktik med henblik på fastansættelse 15 timer om ugen. Her skal han være med til at starte en ny genbrugsbutik i Odense og oplære de ansatte i at finde de rigtige sager til butikken.

Tidligere udsendt: 3 råd til virksomheder, som overvejer at ansætte en veteran

1. Gør det! Det er ikke farligt. Vær ikke bange for os, men forsøg at forstå os i stedet. Veteraner har stor livserfaring, og de kender sig selv. Derfor kan de også sagtens være gode medarbejdere

2. Vær åben over for veteranens ønsker. Veteraner ved selv, hvordan de bedst trives i en virksomhed, så prøv at se, om I ikke kan mødes på midten

3. Forventningsafstemning er alfa og omega. Det kræver mange samtaler i starten mellem medarbejder og leder. Måske skal I mødes én gang om måneden for at høre, hvordan det går. Er der måske noget, I kan ændre på? Hvis der ikke sker en forventningsafstemning, taber du veteranen på gulvet.

Har du spørgsmål til projektet "Fra brændpunkt til beskæftigelse - veteraner i job"?