Gode rutiner er nødvendige i trivselsarbejdet

Det er vigtigt, at ledelsen har klare rutiner for opfølgningen. Men hvordan sikrer I systematik? Vi giver dig værktøjerne

VÆRKTØJ

Skab rutiner for svære samtaler og opfølgning

Få viden, tips og værktøjer til, hvordan du kan blive bedre til at forberede, starte, navigere i og følge op på en svær samtale med en medarbejder.

Du finder det hele i publikationen 'Når samtaler med medarbejdere er svære'.

Download

-

Følg altid op på fraværet

Uanset, hvilken årsag fraværet bunder i, og hvilket omfang det har, er det din opgave som leder at følge op på den enkelte medarbejder.

Som leder er opfølgningen en oplagt mulighed for at vise medarbejderen både din omsorg og interesse. Du kan samtidig hente vigtige oplysninger om fraværet. Kan det forebygges eller minimeres ved ændringer på arbejdspladsen? Er der noget, som tyder på, at fraværet er tidlige signaler på noget mere alvorligt som fx stress eller lidelser i muskler/skelet?

Vær særligt opmærksom på atypiske fraværsmønstre fx 

  • Fravær på bestemte ugedage
  • Fravær i forbindelse med særlige arbejdsopgaver eller vagttyper
  • Ændringer i en medarbejders fravær
  • Nyansattes fravær.

Få klare rutiner med en sygefraværspolitik

Med en sygefraværspolitik - eller nogle nedskrevne guidelines - kan du formulere virksomhedens holdning til sygefravær for at skabe klarhed for alle om, hvilke regler der gælder, og hvordan procedurerne er. 

Hvad den helt konkret skal indeholde, afhænger af forholdene i jeres virksomhed. Vi har samlet nogle helt centrale elementer, som du kan overveje, når jeres politikker omkring sygefravær skal skrives ned.  

SKABELON 

Lav en fastholdelsesplan

En fastholdelsesplan kan have flere formål. Når du har en sygemeldt medarbejder, kan du medbringe fastholdelsesplanen til jeres sygefraværssamtale, når I skal tale om at vende tilbage på arbejde.

Her kan I lave en løbende optrapning af timer og opgaver, som passer til din medarbejders sygdomssituation.

Hent skabelon

Se eksempel på, hvordan en fastholdelsesplan kan udfyldes. Se eksempel

SKEMA

Prioriteringsskema

Prioriteringsskemaet kan bruges generelt i dialogen mellem leder og medarbejder.

Det er et særligt godt redskab i samtaler, hvor medarbejderen oplever fysisk eller psykisk belastning, som kan føre til delvis sygemelding (inden medarbejderen bliver fuldt sygemeldt), eller skemaet kan bruges ved delvis raskmelding (når medarbejderen skal vende tilbage efter fuld sygemelding).

Hent prioriteringsskema

SKABELON 

Fastholdelsesplan

Formålet med at udarbejde en fastholdelsesplan, ved delvis sygemelding, er at forebygge et evt. længerevarende mere alvorligt sygdomsforløb og igennem tydelig dialog sikre, at medarbejderen fastholdes i jobbet.

Der er således flere overvejelser, der kan gøres i forhold til fastholdelse.

Bemærk, at Prioriteringsskemaet nævnt ovenfor, kan støtte op om, hvad der faktuelt kan stå i fastholdelsesplanen.

Derudover er fastholdelsesplanen et godt redskab i de opfølgende samtaler. Der er ikke nogen krav til, hvordan en sådan plan skal se ud og ikke nogen lovgivning om, at den skal udarbejdes.

Brug denne skabelon til en fastholdelsesplan som inspiration til, hvad medarbejder og arbejdsgiver kan overveje i den forbindelse.

Hent skabelon

Gå til trin 6: Trivsel 

Når I har fået skabt nogle gode procedurer omkring opfølgningen, er det tid til at se nærmere på trivslen. 

Gå til trin 6: Trivsel

<-- Gå til trin 1: Ledelse 
<-- Gå til trin 2: Ejerskab
<-- Gå til trin 3: Data
<-- Gå til trin 4: Redskaber

Følg de her seks trin og få succes med jeres sygefraværsindsats

-

SPØRG CABI

Har du spørgsmål om rutiner?

Ring eller skriv til en af vores eksperter på sygefraværsområdet. De sidder klar med svar på dine spørgsmål

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven |

Trivsel

God trivsel og et sundt arbejdsmiljø er med til at forebygge sygefravær. Har I fokus på at reducere de belastninger, der måtte være i jeres arbejdsmiljø?

Læs mere