Gratis værktøj: Find opgaverne
Brug opgaveværktøjet og få et overblik over, hvilke opgaver din virksomhed har, og hvilke kompetencer det kræver for at løse dem.
Gå til opgaveværktøjetLykkes med at fastholde lærlinge og elever og hjælpe unge med særlige udfordringer ind på arbejdsmarkedet.
Virksomhed: Danfoss
Branche: Energiteknik, fabrikation
Størrelse: Ca. 42.000 medarbejdere
Geografi: Nordborg
Følg Danfoss på LinkedIn
De seneste år har den internationale koncern, Danfoss, skruet op for ungeindsatsen. Målet er at sætte en prop i manglen på arbejdskraft, stå stærkt på S’et i ESG og tage sin del af det sociale samfundsmæssige ansvar.
Der er systematik omkring rekrutteringen af unge elever og lærlinge hos Danfoss i hovedkvarteret i Nordborg. Virksomheden har i de senere år opjusteret deres indsatser på ungeområdet og på fastholdelse af unge elever og lærlinge. De har et særligt uddannelsesprogram, og en HR- og lærlingeansvarlig sørger for, at pladserne er godt fyldt op.
Og i og med, at rekruttering er blevet sværere for branchen, har virksomheden udvidet deres fokus til også at tage unge ind, der bl.a. har tungere udfordringer. Et fokus, der ifølge Janne Bækgaard Sandholdt, Head of HR Operation Denmark, foregår i alle afdelinger:
”Vi har valgt at etablere vores egen uddannelsesafdeling, og det giver os bedre mulighed for at sætte ressourcer ind på de elever og lærlinge, der ikke følger den snorlige vej.”
Janne Bækgaard Sandholdt, Head of HR Operation Denmark
Der bliver gjort meget ud af onboarding og etablering af fællesskaber.
Når eleverne ankommer, er der fx hilse-på-møde, hvor man spiser frokost sammen. I introduktionen bliver det bl.a. understreget, at man hjælper hinanden, og målet er, at alle er med.
Danfoss arrangerer også teambuildingdage, hvor lærlinge og elever samles med det budskab om, at alle har brug for hinanden.
Hos Danfoss lægger de særligt vægt på at møde de unge, hvor de er, i deres individuelle situation. Men ifølge Burkhard Winski, HR Manager, kræver det i første omgang, at den unge er åben og ærlig om sin egen situation:
”Vi har brug for at vide, om der er ting, vi skal være særligt opmærksomme på. Og den dialog skal vi have.”
Burkhard Winski, HR Manager hos Danfoss
Tilgangen med at møde de unge, hvor de er, og det særlige fokus på individuelle behov og adfærd fremfor eventuelle diagnoser, har haft flere positive effekter.
Det har blandt andet betydet, at Danfoss stort set ikke har frafald af elever og lærlinge. En udfordring, som mange andre virksomheder har forsøgt at løse, uden nødvendigvis at kunne knække koden.
Burkhard Winski oplever, at en hverdag med nye udfordringer giver eleverne en pause fra de svære ting, der fylder i de unge menneskers liv. En tiltrængt pause, der kan være med til at forklare, hvorfor de unge mennesker vælger at blive hos Danfoss.
”Min oplevelse er, at flere af de unge ser det her som et fristed, hvor de kan abstrahere fra det, der ellers fylder i hverdagen.”
Burkhard Winski, HR Manager hos Danfoss
Der er flere fordele for en virksomhed ved at tage socialt ansvar. Men skønt det at have hjertet på rette sted er en værdi i sig selv, er de forretningsmæssige fordele og bundlinjen også en del af det samlede regnestykke.
Hos Danfoss er der smil på læben, når de kigger på slutresultatet:
Når vi får en ind, og han eller hun gør det godt, og vi i sidste ende får en medarbejder ud af det med kompetencer, vi har brug for – så går regnestykke rigtig fint op.
Burkhard Winski, HR Manager hos Danfoss
Hvordan sikrer du en god onboarding af unge medarbejdere i din virksomhed? Vi har gjort det nemt for dig at modtage de nye, unge medarbejdere, så de fastholdes på arbejdsmarkedet. Få tips til god en modtagelse her på siden.
Læs mere om onboarding af ungeHvordan trives dine unge medarbejdere? Tal med dine unge medarbejdere om, hvordan det går. Brug reflektionscirklen til at tage en dialog med din unge kollega. Få gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du har en ung medarbejder, der mistrives.
Læs mere om unge og trivselVi hylder de virksomheder, der går forrest! CSR People Prize 2024 uddeles til virksomheder, som gør en ekstraordinær indsats for at tage et socialt ansvar.
Mere om CSR People PrizeBrug opgaveværktøjet og få et overblik over, hvilke opgaver din virksomhed har, og hvilke kompetencer det kræver for at løse dem.
Gå til opgaveværktøjetMange mennesker står i dag uden for arbejdsmarkedet. Her kan du blive klogere på, hvilke forskellige grupper i samfundet, som du kan give en håndsrækning.
Læs mere om rekrutteringNår du rekrutterer ledige med udfordringer styrker du din virksomheds data på S'et i ESG. Og det kan være meget værdifuldt for virksomheden.
Læs vores ESG-temaSå tag en snak med Cabi.
Vi hjælper virksomheder med at tage socialt ansvar og gøre det til en god forretning både for medarbejderne og bundlinjen.
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven |
Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.
Læs mere{{TEASER}}
{{DATE}}, {{ADRESS}}
{{EXTRADATES}}
{{NAME}}
{{JOBTITLE}}