Case: Svær vej tilbage, men det kan lade sig gøre

Ulrik Kristensen var soldat og en del af NATO-missionen KFOR i 1999, og det var en udsendelse, som har sat sig sine spor. Vejen tilbage på arbejdsmarkedet har været lang og sej, og i dag arbejder han i fleksjob hos event-virksomheden MAI-Event.

Historien om Ulrik er historien om en mand, der var udsendt som soldat med de fredsbevarende styrker i Kosovo for knap tyve år siden. Og så er det historien om en mands møde med et system, som ikke har været gearet til at håndtere de ting, som Ulrik havde med hjem i bagagen.

Det begyndte ellers godt nok. Efter hjemkomsten fra Kosovo tog Ulrik en uddannelse som pædagog og arbejdede i otte år som socialpædagog. Men et arbejdsliv med mange konflikter med udadreagerende unge harmonerede dårligt med Ulrik, og til sidst endte det med en fyring. Det var også her, at nogle af Ulriks oplevelser fra Kosovo begyndte at komme op til overfladen og satte begrænsninger for, hvad han kunne klare.

Ulrik: Ingen lytter

Han var i praktik i en børnehave, men kunne ikke håndtere støjniveauet, og i lidt over to år var Ulrik på et hotel som servicemedarbejder. Men lægens mål om, at han skulle op på en ugentlig arbejdstid på 30 timer gik slet ikke.

”Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne klare det, men ingen hørte på, hvad jeg sagde. Jeg startede på seks timer, og da jeg nåede op på 24 timer, brændte jeg helt sammen. Min krop begyndte at ryste, jeg sov dårligt, og der kom nogle verbale udbrud. Det var alt for meget,” fortæller Ulrik.

Han kom i behandling for PTSD, og efter en rum tid, hvor der ikke var meget, som lykkedes, fik Ulrik i juni 2018 fleksjob hos MAI-Event. Det er en virksomhed, som arrangerer overlevelsesture og sejlads på Aarhus-bugten, og hjemme i værkstedet er det Ulriks job at rengøre og vedligeholde udstyret, som kommer retur fra turene.

Ulrik kom i kontakt med MAI-Event gennem et arrangement, hvor Cabi var værter for, at veteraner og virksomheder kunne møde hinanden.

Ny start hos MAI-Event

Ulrik arbejder fire timer hver mandag, og han har følelsen af at have fundet et arbejde, hvor han kan fungere.

”Her er ikke for mange mennesker eller for meget støj, og jeg kan selv styre tempoet. Men når jeg er færdig, har jeg også brug for et par dage til at restituere,” siger Ulrik.

Han forklarer også, at en god grund til at det lykkedes, er den tillid, som han er blevet mødt med fra ægteparret Mai Wærum Andersen og Martin Panum, der driver MAI-event ved siden af deres fuldtidsarbejde. De giver Ulrik plads og frihed til selv at planlægge sine opgaver, og de rammer kom på plads helt fra starten.

”Vi satte os ned alle tre for at finde ud af, om det her kunne fungere, og Ulrik fortalte meget åbent, hvad han kan og ikke kan. Så havde Mai og jeg en snak, og vi var enige om at give det en chance. Vi havde en klar fornemmelse af, at Ulrik er én, man kan stole på, og det var tydeligt, at vi har samme værdier om, at når man tager en opgave, så skal det gøres ordentligt,” siger Mai.

”Jeg ved, at Ulrik har styr på det, han skal, og jeg behøver ikke at tjekke, om våddragterne nu er hængt til tørre. Det gør det også nemt for mig,” siger Martin.

For Mai og Martin betyder Ulriks arbejde, at de får mere tid og overskud i hverdagen. Dels til deres fuldtidsjob og dels til andre opgaver i MAI-event.

”Vi har haft ungarbejdere, hvor vil lidt for tit måtte se, om det, vi nu havde aftalt, også var lavet. Med Ulrik ved vi, at her er der ikke noget, som bliver glemt,” siger Martin.

Skal stadig finde en balance

Men nogle gange kan Ulrik ikke nå alt det, han gerne vil, når han er på arbejde, og det har han svært ved at acceptere. 

”Jeg er ikke så god til at sige fra, for jeg vil gerne være færdig med mine opgaver. I forsvaret bliver man opdraget til at gøre tingene færdigt. Så jeg skal stadig lære at finde balancen, inden kroppen siger fra,” fortæller Ulrik.

Martin har selv en fortid i forsvaret, og det spiller også positivt ind i samarbejdet med Ulrik.

”Det betyder, at vi taler samme sprog. Jeg har en ide om, hvad der skal til for, at Ulrik føler sig godt tilpas. Han låser sig selv ind, løser sine arbejdsopgaver, og så ringer han og fortæller, hvor langt han nåede,” siger Martin.

Han har ikke haft betænkeligheder ved at tage imod en veteran, og han opfordrer andre virksomheder til at gøre det sammen, for det kan godt lade sig gøre.

”Det har ikke været svært, for vi har fra starten haft snakken med Ulrik om, hvad han kunne, og det var et godt match med det, vi havde brug for. Og som virksomhed er man nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte, for der er ikke to mennesker, der er ens, siger Mai.

”Problemet er, at mange virksomheder ikke forstår, hvad veteraner kæmper med. De leder efter fuldtidsmedarbejdere, men det kan vi ikke. Det offentlige forstår os heller ikke, og jeg synes ikke, at jeg er blevet mødt med tillid. Man er nødt til at stille krav efter, hvad den enkelte kan, men jeg synes ikke, at det er dét, der sker,” siger Ulrik.

For Ulrik blev den foreløbige slutning på historien, at han fik ro med et fleksjob hos MAI-Event. Og måske kan det blive til mere.

”Vi vil da gerne have Ulrik med ud, når vi laver events. Der kan vi godt bruge en ekstra hånd. Men det skal være, når han selv er klar til det,” siger Martin.

Vil du vide mere om veteraner i job?

Læs mere om projektet "Veteraner i Job: Fra brændpunkt til beskæftigelse":