Case: Personlig assistance til yngre, mentalt retarderet mand
En mand er ansat som køkkenmedhjælper i ældreplejen, han er mentalt retarderet, lider af agorafobi, social forbi og døjer med angst. Manden er tiltagende inaktiv og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Via de handicapkompenserende ordninger har manden fået tilkendt fem timers personlig assistance om ugen ved en ordinær ansættelse på 15 timer om ugen.
En mand i slutningen af 20’erne er ansat som køkkenmedhjælper i ældreplejen 15 timer om ugen. Han har en IQ på 62, er mental retarderet, lider af agorafobi, social fobi og har gennem hele livet døjet med angst.
Dette giver ham nogle udfordringer i forhold til at passe sit job.
Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:
Der foreligger relevant lægelig dokumentation. Her fremgår det bl.a., at manden tidligere er kendt i børne- og ungepsykiatrien henvist af egen læge pga. angst. Han har gået på specialskole og har fra tidligere en psykologisk test, der viser en samlet IQ på 62.
Prognostisk er manden medicinsk velbehandlet, og han er ikke kandidat til længerevarende psykoterapeutisk forløb. Mandens kognitive formåen forventes at være uændret over tid, idet IQ-målinger som oftest er ret stabile over tid. Der vil derfor på hans kognitive formåen ikke kunne forventes nogen bedring i tilstanden uanset behandling.
Vurdering af sagen:
Psykisk har manden været meget plaget af angst, både udenfor hjemmet og derhjemme. Han har derfor svært ved at komme nogen steder, uden at et familiemedlem følger ham. Dette besværliggør, at manden får et normalt ungdoms- og arbejdsliv. Manden bliver tiltagende inaktiv og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Enten spiller han computer eller sover.
Manden har gennem hele sit liv haft et væld af skiftende sagsbehandlere. Diagnoserne i sig selv er veldokumenterede. Det var derfor ikke svært at spotte, at manden havde behov for særlig støtte.
Afgørelsen:
Manden bevilges personlig assistance fem timer om ugen i forbindelse med en ordinær ansættelse på 15 timer/ugentligt.
Personlig assistance bevilges til at give ham særlig støtte, til gentagne instruktioner og vejledninger i forbindelse med hans arbejdsopgaver.
Efter bevillingen af personlig assistance kan manden nu deltage i opvasken, sætte på plads, udpakke varer fra leverandør, feje gulve og fylde køleskabe op.
Fakta om de handicapkompenserende ordninger
De handicapkompenserende ordninger er gode redskaber, når borgere med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser skal i job. Det kan dog være svært at få øje på den konkrete funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de mere usynlige handicap. Og det kræver ofte særligt kreative løsninger, når de skal kompenseres i det konkrete job.
Det handler også om, at du som jobcentermedarbejder er nysgerrig på, hvad borgerens konkrete barriere er - den kan nemlig godt være kognitiv, selv om der også er en fysisk udfordring.
Endelig er det afgørende altid først at undersøge, om der er mulighed for at kompensere for funktionsnedsættelsen, inden andre redskaber i beskæftigelseslovgivningen tages i brug.
Cabi har indsamlet eksempler fra 12 jobcentre, som har været en del af projektet: "Flere med kognitive handicap i job". Her finder du 11 cases med forskellige og helt konkrete eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan fungere i praksis.
Har du spørgsmål til projektet?
Tag fat i Carsten Lunden
Carsten Lunden
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Flere i job med kompenserende ordninger
Handicapkompenserende ordninger er effektive værktøjer til at få flere med handicap i job. Men ordningerne kan bruges mere og bedre over for mennesker med kognitive funktionsnedsættelse. Få tips, konkrete værktøjer og cases her.
Mere om kompenserende ordninger