Case: Personlig assistance til mand med svær ADHD

En mand er ansat i løntilskud hos en automekaniker, da han har ADHD i svær grad og behov for hjælp og struktur til at løse sine opgaver. Han har derfor fået tildelt 20 timers assistance ugentlig via de handicapkompenserende ordninger. 

En mand i slutningen af 20’erne med ADHD i svær grad er ansat i løntilskud 37 timer om ugen hos en automekaniker. Han laver lette, forefaldende opgaver som at skifte hjul på biler, men hver gang skal det kontrolleres, om det er gjort korrekt.

Han har svært ved at fastholde fokus, konsekvensberegne og sætte sig selv i gang. Han kræver gentagne instruktioner og meget tæt opfølgning.

Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:

Mandens funktionsnedsættelser blev tydelig, da han mange gange er startet i praktikker, som arbejdsgiveren har afbrudt ganske hurtigt.

I forbindelse med at dokumentere behovet for støtte har handicapnøglepersonen brugt beskrivelser fra udredningen, de specialskoler han har gået på og hans historik fra tidligere praktikker.

Vurdering af sagen:

Manden er blevet berettiget til dagpenge via et job i industrien, som han måtte stoppe med, da han fik udfordringer med en hånd og fysisk ikke kunne klare jobbet.

Handicapnøglepersonen er derfor kommet ind i billedet, da der skulle etableres et løntilskudsjob. Virksomhedskonsulenten havde erfaret, at der var brug for kompensation, hvis det skulle lykkes at fastholde manden på arbejdsmarkedet.

Afgørelsen:

Manden bevilliges 20 timers personlig assistance om ugen til:

  • Omfattende kvalitetssikring
  • Omfattende opfølgning
  • Gentagne instruktioner og strukturering af opgaveløsning
  • Støtte til at fastholde koncentration og lign.

Fakta om de handicapkompenserende ordninger

De handicapkompenserende ordninger er gode redskaber, når borgere med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser skal i job. Det kan dog være svært at få øje på den konkrete funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de mere usynlige handicap. Og det kræver ofte særligt kreative løsninger, når de skal kompenseres i det konkrete job.

Det handler også om, at du som jobcentermedarbejder er nysgerrig på, hvad borgerens konkrete barriere er  - den kan nemlig godt være kognitiv, selv om der også er en fysisk udfordring.

Endelig er det afgørende altid først at undersøge, om der er mulighed for at kompensere for funktionsnedsættelsen, inden andre redskaber i beskæftigelseslovgivningen tages i brug.

-
-

Cabi har indsamlet eksempler fra 12 jobcentre, som har været en del af projektet: "Flere med kognitive handicap i job". Her finder du 11 cases med forskellige og helt konkrete eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan fungere i praksis.

Hent casesamlingen som PDF

Har du spørgsmål til projektet?

Tag fat i Carsten Lunden

Portrætbillede Carsten Lunden
Viden og baggrund

Flere i job med kompenserende ordninger

Handicapkompenserende ordninger er effektive værktøjer til at få flere med handicap i job. Men ordningerne kan bruges mere og bedre over for mennesker med kognitive funktionsnedsættelse. Få tips, konkrete værktøjer og cases her.

Mere om kompenserende ordninger