Case: Personlig assistance til mand med angst og depression
En mand er godkendt til fleksjob og ansat i en produktionsvirksomhed. Manden lider af angst og depression og har flere fysiske udfordringer, der gør, at han har behov for skånehensyn. Via de handicapkompenserende ordninger har manden fået tilkendt fem timers personlig assistance om ugen.
En mand i slutningen af 40’erne er godkendt til fleksjob og har i en periode været på ledighedsydelse. Han er nu ansat i en produktionsvirksomhed som altmuligmand med et samlet timeantal på 12 timer/ugentligt fordelt over tre dage og en effektivitet på 25%. Forud for ansættelsen har han været i virksomhedspraktik og jobafklaringsforløb i samme virksomhed.
Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:
Kommunens handicapnøgleperson har fulgt manden under virksomhedspraktikken og har undervejs drøftet forskellige muligheder med arbejdsgiveren.
I det daglige er det tydeligt, at manden lider af såvel angst som depression og har flere fysiske udfordringer. Han har brug for hjælp til social kontakt og samarbejde, og han kan kun løse veldefinerede og afgrænsede opgaver. Han har også brug for tydelig kommunikation om krav og forventninger, og skal helst undgå uforudsigeligheder og skift.
Vurdering af sagen:
Der foreligger lægeattester og beskrivelser af den medicin, manden modtager for angst og depression. En rapport fra rehabiliteringsteamet beskriver de fysiske udfordringer.
En arbejdsmarkedsrettet psykologisk vurdering beskriver, at manden har behov for en række skånehensyn:
- Han skal placeres på en meget støttende, forstående og rummelig arbejdsplads med fokus på anerkendende tilgang
- Han skal have mulighed for ikke ryg-og skulderbelastende arbejde
- Han skal helst være på en mindre arbejdsplads med få kollegaer
- Han skal have mulighed for begrænset social kontakt og samarbejde
- Han har et behov for meget veldefinerede, velafgrænsede arbejdsopgaver
- Han har behov for tydelig kommunikation om krav og forventninger
- Han skal undgå uforudsigelighed og skift i løbet af arbejdsdagen
- Han skal varetage praktisk betonede håndværksmæssige arbejdsopgaver
- Han skal have mulighed for fortløbende støtte ved usikkerhed om, hvad han skal
- Han skal have mulighed for restitutionsdage mellem arbejdsdagene.
Afgørelsen:
Der bevilges fem timers personlig assistance om ugen til følgende konkrete opgaver:
- Støtte til igangsætning af nye og kendte arbejdsopgaver
- Støtte til at skabe struktur på arbejdsdagen
- Støtte til sociale relationer på arbejdspladsen/arbejdsfællesskab.
Fakta om de handicapkompenserende ordninger
De handicapkompenserende ordninger er gode redskaber, når borgere med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser skal i job. Det kan dog være svært at få øje på den konkrete funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de mere usynlige handicap. Og det kræver ofte særligt kreative løsninger, når de skal kompenseres i det konkrete job.
Det handler også om, at du som jobcentermedarbejder er nysgerrig på, hvad borgerens konkrete barriere er - den kan nemlig godt være kognitiv, selv om der også er en fysisk udfordring.
Endelig er det afgørende altid først at undersøge, om der er mulighed for at kompensere for funktionsnedsættelsen, inden andre redskaber i beskæftigelseslovgivningen tages i brug.
Cabi har indsamlet eksempler fra 12 jobcentre, som har været en del af projektet: "Flere med kognitive handicap i job". Her finder du 11 cases med forskellige og helt konkrete eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan fungere i praksis.
Har du spørgsmål til projektet?
Tag fat i Carsten Lunden
Carsten Lunden
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Flere i job med kompenserende ordninger
Handicapkompenserende ordninger er effektive værktøjer til at få flere med handicap i job. Men ordningerne kan bruges mere og bedre over for mennesker med kognitive funktionsnedsættelse. Få tips, konkrete værktøjer og cases her.
Mere om kompenserende ordninger