Case: Personlig assistance til mand i 30'erne med flere sindslidelser
En mand er ansat i entreprenørbranchen og er fagligt dygtig. Han er diagnosticeret med skizotypisk sindsledelse samt ADD og stress, og han misforstår ofte anvisninger om arbejdet og kommer i konflikt med sine kollegaer. Via de handicapkompenserende ordninger har manden fået tilkendt 12 timers personlig assistance om ugen.
En mand i slutningen af 30’erne er ansat i løntilskudsjob inden for entreprenørbranchen, hvor han primært betjener forskellige større maskiner. Han er god til at styre maskinerne og det faglige i jobbet.
Han har tidligere været på offentlig forsørgelse i en længere årrække. Han har flere sporadiske ansættelser, men er ofte hurtigt blevet ledig på ny. Han har fået bevilliget forskellige kurser og kørekort, men det er ikke før nu lykkedes ham at fastholde et job.
Arbejdsgiveren oplever imidlertid flere udfordringer i det nuværende job. Manden bliver nemt frustreret, misforstår ofte anvisninger om arbejdet og kommer i konflikt med kolleger. Han har svært ved at forstå spillereglerne på arbejdspladsen, og er meget optaget af egne behov. Han kan heller ikke håndtere skift, der ikke er planlagt på forhånd.
Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:
Der fandtes en række beskrivelser på manden fra forskellige praktikforløb gennem en 15-årig periode. Her fremgår det, at han har haft store udfordringer med at indordne sig på arbejdsmarkedet.
Han er tidligere diagnosticeret med en skizotypisk sindslidelse, og er herefter løbende beskrevet som let stressbar. Dertil er han diagnosticeret med ADD og stress. Fra nyere tid er han af egen læge diagnosticeret med emotionel personlighedsforstyrrelse, og mandens sindslidelser forventes at være varige.
Vurdering af sagen:
Både de lægelige akter og beskrivelser fra nuværende og tidligere job efterlader ingen tvivl om, at han har brug for støtte for at kunne fastholde jobbet.
Afgørelsen:
Manden tildeles personlig assistance 12 timer om ugen, så arbejdsgiveren hver dag har minimum et par timer til at støtte medarbejderen, herunder give særlig anerkendelse, omsorg og hjælp til at undgå konflikter. Gennem struktur og planlægning skal der undgås akutte ændringer, da det ellers kører skævt for manden.
Fakta om de handicapkompenserende ordninger
De handicapkompenserende ordninger er gode redskaber, når borgere med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser skal i job. Det kan dog være svært at få øje på den konkrete funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de mere usynlige handicap. Og det kræver ofte særligt kreative løsninger, når de skal kompenseres i det konkrete job.
Det handler også om, at du som jobcentermedarbejder er nysgerrig på, hvad borgerens konkrete barriere er - den kan nemlig godt være kognitiv, selv om der også er en fysisk udfordring.
Endelig er det afgørende altid først at undersøge, om der er mulighed for at kompensere for funktionsnedsættelsen, inden andre redskaber i beskæftigelseslovgivningen tages i brug.
Cabi har indsamlet eksempler fra 12 jobcentre, som har været en del af projektet: "Flere med kognitive handicap i job". Her finder du 11 cases med forskellige og helt konkrete eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan fungere i praksis.
Har du spørgsmål til projektet?
Tag fat i Carsten Lunden
Carsten Lunden
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Flere i job med kompenserende ordninger
Handicapkompenserende ordninger er effektive værktøjer til at få flere med handicap i job. Men ordningerne kan bruges mere og bedre over for mennesker med kognitive funktionsnedsættelse. Få tips, konkrete værktøjer og cases her.
Mere om kompenserende ordninger