Case: Personlig assistance til lærer med senfølger efter hjernerystelse
En mand er ansat som skolelærer og har været sygemeldt på grund af hovedtraumer, der medfører koncentrationsvanskeligheder, lys- og lydfølsomhed samt overbliksvanskeligheder. Han har fået tildelt 19 timer ugentlig i 47 uger om året til en personlig assistent via de handicapkompenserende ordninger.
En mand i midten af 40’erne er ansat som skolelærer. Han er fuldtidsansat svarende til 24 undervisningstimer ugentligt á 45 minutter, men har svært ved at holde fokus på undervisningen, når der sker meget i børnegruppen.
Manden har eksempelvis svært ved de hyppige skift, og han udfordres ofte over evne. Han har derfor været sygemeldt af flere omgange med koncentrationsvanskeligheder, lysfølsomhed, overbliksvanskeligheder og lydfølsomhed.
Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:
Skolelæreren har flere gange været uheldig og slået sit hoved, og han har nu senfølger efter hjernerystelser. Det første hovedtraume ligger ti år tilbage i tiden, og han var sygemeldt i den forbindelse. De senere år har han været ramt af yderligere to hovedtraumer.
Manden har været i flere typer af behandlinger, og der foreligger adskillige lægeerklæringer, der viser, at der er tale om varige mén.
Manden kontakter selv kommunens handicapnøgleperson, og de tager en snak.
Vurdering af sagen:
Der bevilges ud fra de lægelige akter.
Afgørelsen:
Manden har brug for personlig assistance til at håndtere børnene, så han får ro til at undervise. Den personlige assistance skal hjælpe med de uforudsigelige situationer og mange skift i løbet af dagen.
Den personlige assistance skal kun medvirke i undervisningssituationer. Dvs. at manden selv skal gennemføre forældremøder, lærermøder, gårdvagter, forberedelse til timerne mv.
Der er bevilget 19 timer svarerende til 25 undervisningstimer af 45 min. i 47 uger årligt (i alt 893 timer pr. år).
Fakta om de handicapkompenserende ordninger
De handicapkompenserende ordninger er gode redskaber, når borgere med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser skal i job. Det kan dog være svært at få øje på den konkrete funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de mere usynlige handicap. Og det kræver ofte særligt kreative løsninger, når de skal kompenseres i det konkrete job.
Det handler også om, at du som jobcentermedarbejder er nysgerrig på, hvad borgerens konkrete barriere er - den kan nemlig godt være kognitiv, selv om der også er en fysisk udfordring.
Endelig er det afgørende altid først at undersøge, om der er mulighed for at kompensere for funktionsnedsættelsen, inden andre redskaber i beskæftigelseslovgivningen tages i brug.
Cabi har indsamlet eksempler fra 12 jobcentre, som har været en del af projektet: "Flere med kognitive handicap i job". Her finder du 11 cases med forskellige og helt konkrete eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan fungere i praksis.
Har du spørgsmål til projektet?
Tag fat i Carsten Lunden
Carsten Lunden
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Flere i job med kompenserende ordninger
Handicapkompenserende ordninger er effektive værktøjer til at få flere med handicap i job. Men ordningerne kan bruges mere og bedre over for mennesker med kognitive funktionsnedsættelse. Få tips, konkrete værktøjer og cases her.
Mere om kompenserende ordninger