- Forside
- Caseoversigt
- Case: Personlig assistance til at skabe struktur for mand i 30'erne
Case: Personlig assistance til at skabe struktur for mand i 30'erne
En mand af anden etnisk herkomst er ansat som arbejdsmand i en produktionsvirksomhed. Han er udfordret i forhold til effektivitet, hastighed og kvalitetssikring af de udførte arbejdsopgaver, og han har desuden sproglige og kulturelle udfordringer. Via de handicapkompenserende ordninger har manden fået tilkendt 11 timers personlig assistance om ugen.
Kommunens handicapnøgleperson modtager henvendelse fra en arbejdsgiver, der fortæller, at en ansat, en mand i midten af 30’erne af anden etnisk herkomst, har udfordringer med arbejdet. Han har svært ved at strukturere sin arbejdsdag, forstå instruktioner, fastholde fokus samt skabe og fastholde sociale relationer til andre medarbejdere.
Borgeren er ordinært ansat som ufaglært arbejdsmand i en produktionsvirksomhed. Hans opgaver er fx rengøring af personalerum, affaldshåndtering og andet forefaldende arbejde. Virksomheden ønsker at fastholde ham på arbejdspladsen.
Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:
Selvom borgeren ikke har en verserende sag i jobcentret, kan handicapnøglepersonen gå tilbage i tidligere sager. Her viser det sig, at borgeren har haft tilsvarende udfordringer i flere tidligere praktikforløb, og dette bruges som dokumentation for de varige og betydelige funktionsnedsættelser.
De tidligere sager viser blandt andet, at han i tidligere praktikforløb har været udfordret ift. effektivitet og hastighed ved udførte arbejdsopgaver. Han mangler opgaveforståelse og har et stort behov for instruktion og tydeliggørelse af arbejdsopgaver, herunder kvalitetssikring af udførte arbejdsopgaver. Der er ingen tvivl om, at han har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse ift. ovenstående beskrevne problematikker.
Der beskrives desuden sproglige udfordringer af varierende karakter, her fremgår det bl.a. at han taler og forstår dansk. Der kan være ord, han ikke kan forstå, men han kan føre en almindelig samtale. Sagen er derfor også et eksempel på, hvor svært det kan være at spotte en kognitiv funktionsnedsættelse, da de ofte – som det er sket i dette tilfælde - forveksles eller overses, når der er noget med sprog og kultur.
Vurdering af sagen:
På baggrund af ovenstående oplysninger, vurderes det, at borgeren har en så betydelig funktionsnedsættelse i forhold til at have de samme muligheder for erhvervsudøvelse, som personer uden handicap, at der er behov for personlig assistance.
Borgeren har behov for støtte i forbindelse med igangsætning af nye og kendte arbejdsopgaver (fire timer). Behov for struktur på arbejdsdagen, herunder arbejdsinstruktion og tydeliggørelse af arbejdsopgaver (fire timer), kvalitetssikring af udførte arbejdsopgaver (to timer) og støtte til at indgå i socialt arbejdsfællesskab (én time).
Det vurderes endvidere ud fra ansøgningsskema om personlig assistance, opfølgningsnotat på virksomhedspraktikforløb, opfølgningsskema fra forløbet på sprogskolen, telefoniske samtaler med arbejdsgiver samt dialogskema, at der må anses for at være tale om en varig og betydelig funktionsnedsættelse i og med, at borgeren har kognitive begrænsninger og vanskeligheder, der giver ham udfordringer med det daglige arbejde. Borgeren har derfor brug for hjælp og støtte ift. generel struktur og sammenhæng på arbejdsdagen, således at han fastholdes i jobbet.
Afgørelsen
Der bevilges 11 timers personlig assistance om ugen til følgende konkrete opgaver:
- Støtte til igangsætning af nye og kendte arbejdsopgaver
- Støtte til struktur på arbejdsdagen herunder arbejdsinstruktion og tydeliggørelse af arbejdsopgaver
- Kvalitetssikring af udførte arbejdsopgaver
- Støtte til at indgå i et socialt arbejdsfællesskab.
Fakta om de handicapkompenserende ordninger
De handicapkompenserende ordninger er gode redskaber, når borgere med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser skal i job. Det kan dog være svært at få øje på den konkrete funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de mere usynlige handicap. Og det kræver ofte særligt kreative løsninger, når de skal kompenseres i det konkrete job.
Det handler også om, at du som jobcentermedarbejder er nysgerrig på, hvad borgerens konkrete barriere er - den kan nemlig godt være kognitiv, selv om der også er en fysisk udfordring.
Endelig er det afgørende altid først at undersøge, om der er mulighed for at kompensere for funktionsnedsættelsen, inden andre redskaber i beskæftigelseslovgivningen tages i brug.
Cabi har indsamlet eksempler fra 12 jobcentre, som har været en del af projektet: "Flere med kognitive handicap i job". Her finder du 11 cases med forskellige og helt konkrete eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan fungere i praksis.
TEMA
Flere i job med kompenserende ordninger
Handicapkompenserende ordninger er effektive værktøjer til at bringe flere mennesker med synlige eller usynlige handicap i job. Få tips, cases og konkrete værktøjer her. Om kompenserende ordningerSPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven |