Case: Kvinde med hukommelsesbesvær kommer i job med isbryderordningen

Nyuddannt sygeplejerske oplever på grund af posttraumatisk hjernerystelse blandt andet træthed og hukommelsesproblemer, som gør at hun har været sygemeldt fra studiet. Via isbryderordningen er hun ansat med løntilskud i et lægehus, hvor hun kan gøre sin uddannelse færdig med de handicapkompenserende ordninger. 

En kvinde i starten af 30’erne har efter en skiulykke for år tilbage fået konstateret posttraumatisk hjernerystelse, der gør, at hun oplever træthed og har hukommelsesproblemer.

Hun er i gang med at uddanne sig som sygeplejerske, men på grund af sit sygdomsbillede har hun i en længere periode været sygemeldt fra studiet og er usikker på, om hun kan fortsætte. Særligt skærmarbejde udløser og forværrer symptomerne. På trods af det gennemføre hun sin uddannelse.

Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:

Der foreligger lægelige oplysninger, der beskriver, at kvinden på grund af ulykken har udviklet kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, glemsomhed, lys- og lydoverfølsomhed og problemer med finmotorikken. Symptomerne er langsomt aftagende, men bliver værre, hvis hun bliver overbelastet og udfordret for meget.

Vurdering af sagen:

Kvinden henvender sig selv til jobcentret, da hun på forhånd har kendskab til de handicapkompenserende ordninger. Hun har tidligere via ordninger fået bevilliget en speciel stol til brug under sit studie.

Der foreligger udredning med anbefaling af kompenserende hjælpemidler og kurser. Handicapnøgleperson inddrages, og der tages kontakt til den arbejdsplads, hvor hun har været i praktik i forbindelse med sin uddannelse. Her havde de kendskab til behovet for forskellige skånehensyn.

Arbejdspladsen var klar til at forlænge praktikperioden, så kvinden fik god tid til at komme ordentligt ind i alle opgaver.

Afgørelsen:

Isbryderordning som sygeplejerske i et lægehus. Først bevilget i seks måneder og senere ekstra bevilling på tre måneder. Ansættelsen med løntilskud er på 30 timer per uge.

Fakta om de handicapkompenserende ordninger

De handicapkompenserende ordninger er gode redskaber, når borgere med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser skal i job. Det kan dog være svært at få øje på den konkrete funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de mere usynlige handicap. Og det kræver ofte særligt kreative løsninger, når de skal kompenseres i det konkrete job.

Det handler også om, at du som jobcentermedarbejder er nysgerrig på, hvad borgerens konkrete barriere er  - den kan nemlig godt være kognitiv, selv om der også er en fysisk udfordring.

Endelig er det afgørende altid først at undersøge, om der er mulighed for at kompensere for funktionsnedsættelsen, inden andre redskaber i beskæftigelseslovgivningen tages i brug.

Cabi har indsamlet eksempler fra 12 jobcentre, som har været en del af projektet: "Flere med kognitive handicap i job". Her finder du 11 cases med forskellige og helt konkrete eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan fungere i praksis.

Hent casesamlingen som PDF

Har du spørgsmål til projektet?

Tag fat i Carsten Lunden

Få flere i (små)job via de handicapkompenserende ordninger

Landets jobcentre arbejder lige nu på højtryk for at sikre, at de mest udsatte kommer i småjob. Det er en stor opgave, da det ofte er mennesker, der slås med andre problemer end ledighed. På dette 3,5 times online kursus bliver I bedre til at spotte, at en borger har en kognitiv funktionsnedsættelse og lærer at anvende de handicapkompenserende ordninger.

Læs mere
Viden og baggrund

Flere i job med kompenserende ordninger

Handicapkompenserende ordninger er effektivt værktøj til at få flere med handicap i job. Men ordningerne kan bruges mere og bedre over for mennesker med kognitive funktionsnedsættelse. Få tips, konkrete værktøjer og cases her.

Læs mere
Viden og baggrund

Flere med handicap i job

Ekspert: Handicapkompenserende ordninger er nøglen til job. De kan skaffe mange flere i job, hvis de bliver brugt mere end i dag.

Læs mere