Anbefalinger til professionelle

Virksomhederne kan noget andet end skole, kommunale medarbejdere og forældre.

De kan levere et stykke ”virkelighed”, hvor de unges indsats betyder noget for virksomheden og de andre medarbejdere. Mange unge blomstrer op, når de møder tillid til deres kompetencer og egenskaber.

Virksomhedsforløb – både som lønnede timer og som praktik kan anvendes til unge, der har brug for et lille skub mod job og uddannelse men også til unge, som har brug for mere støtte i hverdagen.

Virksomhederne kan støtte de unge i deres uddannelsesvalg og give dem den ballast, de behøver for at fungere i en struktureret hverdag. Cabi har set flere effektfulde initiativer, hvor dele af indsatsen flyttes ud på en virksomhed, så den personlige, sociale og faglige indsats understøttes sideløbende med, at den unge opnår helt nye kompetencer, der retter sig mod et kommende arbejdsliv.

I mange tilfælde kan virksomheden og den unge selv klare samarbejdet. Nogle virksomheder kan dog have brug for hjælp til forberedelse, når de skal modtage en ung medarbejder, og der kan også være behov for løbende sparring og opfølgning på forløbet.

I fx ”Klar til Start” følger en autismevejler med ud på virksomheden som sparringspartner og kontaktperson for virksomheden og den unge.

Har virksomheden brug for hjælp, kan du tage udgangspunkt i Cabis guide til god modtagelse.

Gå til guiden

Forskning viser, at unge, der har haft fritidsjob, klarer sig bedre senere i livet. Desværre er andelen af unge i fritidsjob faldende. Det er en fælles opgave at få vendt udviklingen.

De unge skal have tid og motiveres til at søge et fritidsjob. De professionelle og forældrene kan aktivt arbejde for, at de unge bliver opmærksomme på, hvad fritidsjob kan, og hvordan man får et fritidsjob. Virksomhederne bør få mere opmærksomhed på muligheden for at tilbyde unge fritidsjob. Endelig er der brug for en særlig opmærksomhed på fritidsjobs gavnlige effekt på udsatte unge, og på hvordan de unge hjælpes til at komme i gang med job i sammenhæng med andre ungeindsatser.

Læs mere om fritidsjob

Alle motiveres af at få løn for deres indsats.

Erfaringerne viser, at nogle unge har brug for at parkere uddannelsesperspektivet en stund, for at de kan genvinde motivationen for uddannelse.

Det er dog væsentligt at arbejde med et uddannelsesperspektiv, når der arbejdes med et jobmål, også selvom det kan betyde, at de unge går ned i indtægt i den periode, hvor de uddanner sig.

Finanskrisen er det nyeste eksempel på en kraftig stigning i ledighed i Danmark. Her røg bl.a. mange ufaglærte unge ud af arbejdsmarkedet som de første, fordi de ikke havde en uddannelse. Det samme kan ske igen, hvis ikke de unge motiveres til uddannelse via deres job.

Læs mere om virksomhedsvejen i ungetemaet her

Erhvervslivet kan med fordel tænkes tidligt ind i FGU- eller STU-forløb. Det kan være gennem praktikker, men også gennem besøg og integration i undervisning og vejledning, hvor eleverne får konkret viden om det lokale arbejdsmarked.

Det kan være med til at sikre, at flere elever kommer i job efter endt forløb.

Eleverne kan fx det første år stifte bekendtskab med forskellige brancher. Det giver dem mulighed for at vælge en vej mod beskæftigelse, hvis det er relevant. De næste år kan så anvendes på et virksomhedsforløb, hvor de tilknyttes et trænings- og uddannelsesforløb i en virksomhed med efterfølgende ansættelse.

Virksomhedernes møde med de unge kan også øge virksomhedernes lyst til tage imod en elev i et mere forpligtende aftaleforhold.

Det er vigtigt at involvere jobcentret eller ungeindsatsen tidligt i forløbet for at sikre afklaring af forsørgelsesgrundlag og jobmuligheder – både i FGU- eller STU-forløbet.

Læs mere om virksomhedernes rolle i FGU-forløb

Læs mere om virksomhedsspor i STU-forløb

Lad de unges egne erfaringer og perspektiver blive hørt og anvendt, når de fx prøver sig af på arbejdsmarkedet.

Det handler om at tage udgangspunkt i deres drømme om et godt liv og tænke i løsninger, fx til hvor og hvordan I sammen kan finde et job.

Et væsentligt princip er, at man går fra at tale om de unge til at snakke med de unge om, hvad der skal til.

Det er afgørende, at du tror på, at de unge kan komme i job og uddannelse. Forskning viser, at troen på de unge øger chancerne for, at de kommer i job eller uddannelse. 

Det er blandt andet en af konklusionerne fra Væksthusets Forskningscenters projekt: Beskæftigelses Indikator Projektet.

Læs mere om projektets konklusioner

De unge har brug for at være en del af et fællesskab, der giver mening og aktiverer deres ressourcer. Det kan være i erhvervslivet, et uddannelsesmiljø eller andre fællesskaber i civilsamfundet.

Nogle unge har brug for hjælp til at danne relationer, fx ensomme unge.

Unge kan med fordel være rollemodeller for andre unge.

En mulighed er at arbejde ud fra peer-to-peer tankegangen, hvor frivillige bruger deres personlige livserfaringer i mødet med andre, der står i samme livssituation. Frivillige kan som peers gøre en stor forskel for mennesker med udfordringer. Deres personlige erfaringer skaber et værdifuldt og ligeværdigt møde.

Flere initiativer, såsom Opgang2 og NExTWORK, har succes med at lade unge indgå i et netværk, hvor de kan dele deres erfaringer, når de fx er i virksomhedspraktik eller i brobygning. I netværket kan unge fungere som rollemodeller for andre unge, der ikke er kommet i gang. Samtidig er erfaringen, at der opstår venskaber, og at de unge understøtter hinanden i vejen mod uddannelse og job.

Læs mere om Opgang2

Læs om NExTWORK

Som bekendt har kommunerne ansvaret for koordineringen af den samlede ungeindsats.

Det kræver samarbejde på tværs af indsatserne i de tilfælde, hvor der er tale om komplekse problemstillinger, som indbefatter flere forskellige indsatser under forskellige lovgivninger. Det vil være forskelligt fra ung til ung, hvem de centrale samarbejdspartnere er. I hvert enkelt tilfælde skal der tages stilling til, hvem der er relevante parter i den konkrete sag.

Med en koordinering af indsatserne kan de enkelte indsatser understøtte hinanden.

Fx når en virksomhedsrettet indsats kombineres med en social indsats, en helbredsrettet indsats eller en opkvalificerende indsats. Det tydeliggør vigtigheden af at arbejde med parallelle indsatser frem for serielle indsatser, hvor den uddannelses-og beskæftigelsesrettede indsats ofte bliver skubbet ift. andre prioriteringer.

Struktur og rammer skal give plads til, at unge med komplekse udfordringer sjældent har en lineær progression på deres vej mod job og uddannelse. Det stiller krav til de forløb, der tilrettelægges for de unge. Forskning viser også, at progression især finder sted, når indsatser kombineres.

Det ses blandt andet i en analyse af Væksthusets Forskningscenter.

Læs analysen

De unge kan med fordel tildeles en fast gennemgående kontaktperson. Det kan være en koordinerende sagsbehandler, en anden professionel eller frivillig.

Ifølge ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job” skal kommunen sikre, at tildeling af en kontaktperson koordineres og sammentænkes med de øvrige støttekontaktpersoner, sagsbehandlere etc., så den unge primært har én kontaktperson i kommunen.

Cabi anbefaler, at kommunerne kortlægger hvilke unge, der har brug for en intensiv indsats fra en kontaktperson og hvilke unge, der har brug for en mindre intensiv indsats.

Fagpersonalet kan med fordel komme der, hvor de unge er. Enten for at få dem væk fra et dårligt miljø eller for at møde de unge der, hvor de er, fx på en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution. Det giver et mere ligeværdigt møde.

Nogle unge kan have brug for at kunne komme i kontakt med en person efter kl. 16.00 og i weekender. Det er ikke altid de unge benytter sig af muligheden, men det kan være afgørende i tilspidsede situationer.

Ungdomstiden består af en række skift og overgange fx mellem skoler, tilbud osv. Det skaber en betydelig sårbarhed hos de unge, da der ved disse overgange typisk også er et skifte mellem fagpersoner. Det kan for nogle unge være en fordel, fordi de er i gang med en positiv udvikling, mens andre kan have brug for særlig støtte og opmærksomhed fra fagpersoner eller frivillige, de kender.

I forbindelse med overgange til job og uddannelse kan der være behov for, at den unge kan få tilknyttet en tidligere kontaktperson som mentor, eller i det mindste have adgang til vedkommende, hvis det brænder på. Som fagperson er det vigtigt at sikre, at de rette informationer følger med de unge, og at overgangen planlægges i tide, så der undgås ”huller”/ døde perioder i indsatsen.

Erfaringer fra forskellige viser, at nogle unge blot har brug for et telefonnummer til en kontaktperson, som de er trygge ved, mens andre har brug for fortsat at have møder med den kontaktperson, de har haft i et tilbud i en periode efter afslutningen.

Det viser blandt andet Cabis evaluering af Ungeindsats Himmerland.

Læs om evalueringen

Mere tid til den enkelte unge giver flere frihedsgrader i indsatsen bl.a. til flere samtaler og en mere udadgående indsats der, hvor de unge er.

En anden gevinst kan være, at det bliver lettere at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i indsatsen, fordi deres arbejde giver mere mening. Det kan minimere medarbejderomsætningen i kommunen.

Fælles mål på tværs sikrer retningen og kan medvirke til nedbrydning af silotækning. I flere kommuner er man begyndt at lave fælles mål på tværs af sektorområder og fagforvaltninger med henblik på at understøtte, at flere unge gennemfører ungdomsuddannelser og/eller får job. De overordnede politiske mål brydes ned i mål og delmål for ledere og konkrete indsatser.

Undersøgelser viser også, at en mindre sagsstamme giver bedre resultater, og dermed kan ses som en investering, der hentes hjem over tid.

Det ses blandt andet fra et pilotprojekt i Horsens Kommune.

Læs om pilotprojektet