Præcisering af regler om ressourceforløb og førtidspension

Da man reformerede fleksjob og førtidspensionsområdet i 2013, var der klare intentioner om, at der skal være realistiske forventninger til udviklingen af arbejdsevnen, når der bevilges ressourceforløb eller gives afslag på pension. 

I årerne efter reformen har der vist sig et behov for at præcisere, at der skal være et udviklingspotentiale i ressourceforløbet, når det tilkendes. De mange uheldige sager på området med sengepraktikker og udsigtsløse ressourceforløb, har gjort det nødvendigt at tydeliggøre, at ressourceforløb med det ene formål at skabe dokumentation ikke er i overensstemmelse med intentionerne på området.

De centrale punkter i præciseringerne, der trådte i kraft 1. juni 2018, er:

  • dokumentationskravet for at få tilkendt en førtidspension kan i visse tilfælde være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb.
  • det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne.

Omdrejningspunkt er realistiske forventninger til udviklingen af arbejdsevnen

Ændringerne sender et klart signal om, at der skal være omdrejningspunkt omkring realistiske forventninger til udviklingen af arbejdsevnen, når der bevilges ressourceforløb eller gives afslag på pension. Dog er det ikke forventet, at præciseringerne vil medføre markante stigninger i tilkendelsen af førtidspension, da ændringerne trods alt ikke ventes at ramme en stor gruppe borgere. Dog er det vigtigt, at de fagpersoner, der beskæftiger sig med området, tager intentionerne til sig og forvalter bestemmelserne med det for øje, at et ressourceforløb skal give mening.

For rehabiliterings- og pensionsteams har præciseringerne betydning for beslutninger, ligesom sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter skal agere efter lovens intentioner.

Hvad kommer det til at betyde for arbejdet i rehabiliterings og pensionsteams?

Det er for disse faggrupper vigtigt at have for øje, om der er en realistisk forventning til udviklingen af arbejdsevnen. Dette skal ses i sammenhæng med, at dokumentationen i visse tilfælde kan være opfyldt på et tidligere tidspunkt end hidtil. – det vil sige uden et gennemført ressourceforløb i nogle tilfælde.

Når der bevilges ressourceforløb, skal det derfor være tydeligt for både borgere og sagsbehandlere, hvad målet med ressourceforløbet er. Det er her vigtigt, at man som rehabiliteringsteam peger på konkrete beskæftigelsesmål eller udviklingsmuligheder og derfor ikke forfalder til mål, der er så overordnede, at de vanskeligt kan afkodes. Det vil sige, at mål som ”ordinær beskæftigelse” og ”afklaring af arbejdsevnen” ikke i sig selv er tilstrækkelig sigende.

Rehabiliteringsteams bør derfor udfolde sådanne mål, så det kan afkodes af både borger og sagsbehandler, hvad der skal til for at komme nærmere beskæftigelse.

Præciseringens betydning for sagsbehandlerens arbejde

For sagsbehandlere, der løbende visiterer sager til rehabiliteringsteamet, er det fortsat vigtigt at beskrive sagerne nøje. I og med at sagsbehandlerne ikke må vurdere sagernes udfald før borgeren har været i rehabiliteringsteamet, er der store krav til beskrivelserne. Det er afgørende, at en sag er velbeskrevet, for at der kan indstilles til den rette indsats, hvad enten der er tale om ressourceforløb eller førtidspension

Det er derfor vigtigt, at beskrivelserne indeholder klare billeder af, hvordan de tidligere aktiviteter er forløbet - hvad fungerede godt, og hvad fugerede skidt? Det er ydermere vigtigt at bruge den forberedende del i rehabiliteringsplanen aktivt. For eksempel udnytte borgerens fortælling om sin skoletid til at afkode om borgeren kan være i undervisningssituationer, eller afkode borgerens fortælling om sit netværk til at vurdere, om der er reel opbakning i de nære relationer til at gennemgå en udvikling.

Det betyder, at beskrivelserne skal have omdrejningspunkt omkring borgerens realistiske udviklingsmuligheder, lige som indsatserne skal bidrage til et nøgternt billede heraf. Med et øget fokus på beskrivelserne er samarbejdet mellem for eksempel sagsbehandler og virksomhedskonsulent også betydningsfuldt.

Virksomhedskonsulenterne har også en nøglerolle i præciseringerne

For virksomhedskonsulenterne er det vigtig at samle de nyttige erfaringer, der bliver gjort i selv de mindste praktikker. Er der progression, hvorfor/hvorfor ikke? Er skånehensynene overholdt? Og er borgeren i det hele taget et sted i tilværelsen hvor udvikling er mulig? Disse kan være vurderinger som er afgørende når praktikkerne skal evalueres med henblik på realistiske udviklingsmuligheder. Da virksomhedskonsulenterne ofte er i en anden og til tider tættere relation til borgeren, forpligter det også virksomhedskonsulenten til at bidrage til det samlede billede af borgeren.