Hvad er et ressourceforløb

En helhedsorienteret og længerevarende indsats er koordineret på tværs af sektorer. Den kan indeholde både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Indsatsen skal have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse. Den kan bestå i alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på de pågældende forvaltningsområder og i den lovgivning, der gælder.

I forløbet kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, og ansættelse med løntilskud. Der kan også indgå en indsats efter serviceloven og sundhedsloven m.v.

Andre eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan være tilbud om:

• brobygning til uddannelse med nødvendig støtte
• misbrugsbehandling
• m.v., aktivitetstilbud på væresteder
• støtte-kontaktperson
• hjælp til boligproblemer
• socialpædagogisk bistand
• udredning m.m., så personens problemer løses.

Personen kan også hjælpes til at håndtere sine problemer med henblik på at kunne fungere på en arbejdsplads.

Alle relevante indsatser kan indgå i et ressourceforløb, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til egen læge, fritidsaktiviteter, inddragelse af netværk, osv., når blot de fremgår af rehabiliteringsplanen.

Målet er altid, at borgeren får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Indsatsen skal altid tilpasses personens forudsætninger og tage hensyn til skånebehov og helbredsproblemer. Hvis personen ikke mener, at et konkret beskæftigelsesrettet tilbud er tilstrækkelig tilpasset, har personen ret til en samtale med en sundhedskoordinator og den koordinerende sagsbehandler. Inden personen påbegynder tilbuddet, skal det i forlængelse af samtalen undersøges, om tilbuddet kan tilpasses yderligere.  

Indsatsgaranti

Hvis personen ikke har været ansat med ordinære løntimer eller er påbegyndt en indsats senest efter 6 måneder, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet for at afklare, om det skulle være muligt at igangsætte indsatsen.

Ret til en personlig jobformidler

Personer i ressourceforløb har ret til en personlig jobformidler, hvis de selv ønsker det. Jobformidleren skal have kendskab til det lokale arbejdsmarked og hjælpe personen med at finde det rigtige match med en arbejdsgiver til en ansættelse på ordinære løntimer eller en virksomhedspraktik.

Adgangen til forløbet

Forud for visitation til et ressourceforløb skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen være udarbejdet. Sagen skal også være forelagt rehabiliteringsteamet. Personen og dennes sagsbehandler udarbejder planens forberedende del. De deltager også i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles.

Kommunen skal udpege en gennemgående koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb. Denne varetager den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistår personen undervejs i forløbet.

Min plan - rehabiliteringsplanen 

Inden forløbet går i gang, udarbejder sagsbehandler og person rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af teamets anbefalinger om tilbud og indsats. Rehabiliteringsplanen indgår i personens såkaldte Min plan på Jobnet.

Cv-oplysninger

Personen skal så vidt det er muligt registrere cv-oplysninger på Jobnet i samarbejde med sagsbehandleren. Oplysningerne gøres som udgangspunkt ikke tilgængelige for arbejdsgivere, medmindre det aftales. Arbejdet med cv-oplysningerne fungerer primært som et dialog- og afklaringsværktøj for personen.

Varighed

Et ressourceforløb skal være på mindst ét og højst tre år. Det er muligt at bevilge flere ressourceforløb efter hinanden. For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen ønsker det. Er personen over 50 år, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

Den nedre grænse på et år skal sikre, at der kun visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats.

Målgruppe

1. Personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de vil ende på førtidspension uden en særlig indsats.
2. Personer, der har komplekse problemer (fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold), som ikke vurderes at kunne få job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. 

Herudover skal en eller flere af følgende betingelser være opfyldt:

• Personen har modtaget offentlig forsørgelsesydelse i en længere periode, og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.
• Personen har deltaget i en uddannelses- eller beskæftigelsesrettet indsats, uden det har haft effekt.
• Kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før end job eller uddannelse kan opnås.

En forudsætning for, at en person kan blive visiteret til et ressourceforløb er desuden, at mulighederne i den ordinære indsats vurderes som værende udtømte. Det betyder, at kommunen skal dokumentere, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelse eller job. Det kan også betyde, at kommunen dokumenterer, at den ordinære indsats ikke er tilstrækkelig for, at personen kan opnå job eller uddannelse. Det er således ikke en betingelse, at personen har været meget længe på offentlig forsørgelse. Det er heller ikke en betingelse, at personen har deltaget i et eller flere beskæftigelsestilbud.

Målgruppen for ressourceforløb er først og fremmest personer under 40 år. Personer over 40 år er også omfattet, men de skal som udgangspunkt kun have et forløb.

Førtidspensionister under 40 år kan få tilbud om et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det. Dette er tilfældet, hvis kommunen mener, at der er en realistisk mulighed for, at pensionisten på sigt kan opnå en øget tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ressourceforløb og adgangen til førtidspension

1. Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension (dog vil personer, hvor det er dokumenteret eller åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, forsat kunne tilkendes førtidspension uanset alder). I stedet skal disse personer have et ressourceforløb, hvis der er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen.
2. Personer, der er fyldt 40 år, som ikke tidligere har gennemført et ressourceforløb, skal som hovedregel gennemføre et ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension.

Her gælder også undtagelser. Bl.a. i de tilfælde, hvor kommunen kan dokumentere, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Dette kan ske efter en samlet faglig vurdering, hvor det kan vise sig, at personen er syg eller har betydelige funktionsnedsættelser.

Der kan også være tilfælde, hvor det er veldokumenteret, at hidtidige sociale, beskæftigelses- og sundhedsrettede indsatser ikke kunne udvikle arbejdsevnen.

Det afgørende er, om der er et udvekslingsperspektiv for den enkelte borgers arbejdsevne. Det betyder, at der skal være en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen.

Ressourceforløbsydelse

Når en person visiteres til ressourceforløb, stopper den hidtidige ydelse. Vedkommende skal i stedet have ressourceforløbsydelse.

En person, der modtog kontanthjælp inden ressourceforløbet, fortsætter med at modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau i forløbet.

Personer, der kommer fra sygedagpenge, modtager en ydelse på niveau med sygedagpengene. Denne ydes, indtil sygedagpengeretten ophører efter revurderingstidspunktet eller forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven. Herefter vil personen modtage ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.

Ydelsen er uafhængig af egen formue eller ægtefællens indkomst og formue.

Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, skal ikke have ressourceforløbsydelse. Førtidspensionister fortsætter med at modtage førtidspension under forløbet.

Til top^