Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Cases
  3. Cases om socialt ansvar og grønne opgaver
  4. Salling Autogenbrug

GRØN OMSTILLING OG FLERE I ARBEJDE

Salling Autogenbrug

Lykkes med at balancere den bæredygtige, den sociale og den økonomiske bundlinje – blandt andet ved at tænke i opgaver fremfor stillinger.

CASE

Virksomhed: Salling Autogenbrug
Branche: Autoophug
Størrelse: Ca. 18 medarbejdere
Geografi: Skive
Følg Salling Autogenbrug på LinkedIn

Social ansvarlighed og grønt autogenbrug giver kunder i butikken

Hos Salling Autogenbrug arbejder man ud fra tre forskellige bundlinjer: Den bæredygtige, den sociale og den økonomiske. Den strategi skaber plads til medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet og er med til at give nye kunder.

Bæredygtighed står øverst på dagsordenen hos Skive-virksomheden, der så vidt vides er de eneste i branchen, der helt systematisk udvinder alle restmaterialer fra de biler, de får ind. De forskellige restmaterialer fra skrotbilerne bliver først sorteret og siden solgt videre til genanvendelse hos forskellige samarbejdspartnere.

"En sele kan fx genanvendes i tekstil- og designindustrien, hvor den kan omdannes til tasker eller et sæde til stol. Selen kan også bruges til at hænge planter op med på en planteskole. Og skummet fra et autosæde kan granuleres og bruges som fyld i nye sækkestole. Der er simpelthen et hav af måder, hvor restmaterialerne kan genanvendes,” forklarer medindehaver Lise Haubo Korsgaard.

Skabte en plads til Kim

Efter en årrække uden tilknytning til arbejdsmarkedet blev den 29-årige førtidspensionist, Kim Østergaard, ansat som miljøbehandler hos Salling Autogenbrug i 20 timer om ugen.

Tidligere var han ansat på et autoværksted, men en dårlig skulder og et stærkt nedsat syn viste sig at være en dårlig kombination på en arbejdsplads, hvor kunder og biler konstant gik ud og ind gennem værkstedsporten.

”Hos Salling Autogenbrug er der ingen kunder, der står og venter på, at bilen bliver færdig. For den er jo allerede færdig med at køre, når den havner hos os. Så jeg får mulighed for at udføre arbejdet i mit eget tempo. Har jeg en dag, hvor jeg på grund af skuldersmerter ikke kan holde tempoet eller slet ikke kommer på arbejde, møder jeg stor forståelse fra min arbejdsgiver.”

Kim Østergaard, miljøbehandler

Bundlinjer skal være i balance

At være grøn frontløber indenfor autogenbrugsbranchen er et omfattende arbejde, der har indflydelse på flere bundlinjer.

”For os handler det om at skabe balance mellem den økonomiske, bæredygtige og sociale bundlinje. I dag tjener vi lidt mindre på en skrotbil end andre autogenbrugere, fordi det er en omfattende proces at tage alle dele ud af bilen. Jeg er dog sikker på, at vores forretningsmodel på sigt bliver den mest bæredygtige,” siger Lise Haubo Korsgaard.

Hun fortæller, at virksomhedens forskellige bæredygtige og sociale initiativer allerede er begyndt at smitte positivt af på den økonomiske bundlinje:

”Vi får flere og flere kunder, der vælger at få skrottet deres bil netop hos os, fordi de har læst om vores grønne profil eller hørt om, hvordan vi arbejder med social bæredygtighed.”

Ser på opgaver fremfor stillinger

Godt en fjerdedel af medarbejderne hos Salling Autogenbrug er ansat på særlige vilkår. Det er sjældent, at der er behov for en 37-timers ansættelse, når der er brug for en ny medarbejder. Her tager virksomheden gerne fat i jobcentret og søger efter den nye medarbejder blandt dem, der måske ikke er i stand til at arbejde på fuld tid.

En række arbejdsfunktioner hos Salling Autogenbrug kræver faglært personale, men der er også opgaver, som efter en kort oplæring sagtens kan varetages af personer uden faglærte kompetencer.

”Hvis en ansat i fleksjob eller førtidspensionist kan overtage nogle af de praktiske opgaver, som den faglærte mekaniker ellers bruger tid på i løbet af en arbejdsdag, får mekanikeren frigivet værdifuld tid. Derfor tænker vi som regel i opgaver frem for reelle stillinger. Og så er kunsten egentlig bare at få fordelt opgaverne blandt de medarbejdere, der er til rådighed.”

Lise Haubo Korsgaard, medindehaver Salling Autogenbrug

Gode råd til andre

  • Skab balance mellem flere bundlinjer
  • Tænk i opgaver fremfor fuldtidsstillinger
  • Bæredygtighed inden for flere områder smitter positivt af på hinanden.

Sådan kommer du i gang med at tage socialt ansvar med grønne opgaver

Find de grønne opgaver

Ved at bruge opgaveværktøjet får du et overblik over, hvilke grønne opgaver din virksomhed har, og hvilke kompetencer det kræver for at løse dem.

Gå til opgaveværktøjet

Guide: Brug jobcentret optimalt

Et godt samarbejde med dit lokale jobcenter styrker din forretning både ift. tilknytning og rekruttering. Læs Cabis guide til, hvordan du kan bruge jobcentrets service optimalt.

Gå til guiden

Bliv klogere på S'et i ESG

Når du rekrutterer ledige med udfordringer, bidrager du samtidig til at styrke din virksomheds data på S'et i ESG. Og det kan være meget værdifuldt for virksomheden.

Læs vores ESG-tema

PUBLIKATION

Casesamling: Grøn omstilling og flere i arbejde

Find inspiration til, hvordan din virksomhed kobler opgaver afledt af den grønne omstilling sammen med inklusion af mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Læs casesamlingen

VIDEN OG BAGGRUND

Cirkulær økonomi og social ansvarlighed

Få inspiration fra virksomheder til at arbejde med cirkulære forretningsmodeller, der skaber job til ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Cirkulær økonomi

TEMA

Flere i job med kompenserende ordninger

Handicapkompenserende ordninger er effektive værktøjer til at bringe flere mennesker med synlige eller usynlige handicap i job. Få tips, cases og konkrete værktøjer her. Om kompenserende ordninger

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven

Carsten Lunden
Seniorkonsulent
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Henrik Boye Ebbesen
Kommunikationsmedarbejder
Nyhedsbreve | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Tryksager | Sociale medier | Web