Understøttende tilbud til psykisk sårbare

Jobcentrene er udfordret på, at mange unge på 18 år og derover ikke defineres som målgruppe i psykiatrien. 

Manglende behandlingstilbud og tværfaglig koordinering gør det svært for de unge at klare job og uddannelse. Odder Kommune har et bud på en løsning på problemstillingen med dette kursus til psykisk sårbare unge mellem 15-25 år. Brug det som til inspiration til arbejdet med psykisk sårbare unge i din kommune.

- Vi ved, der er bedst effekt, når man er i gang med skole, arbejde, praktik eller andet, kombineret med dette tilbud. Af samme grund ligger undervisningen sidst på dagen.

Marianne Jensen, afdelingsleder i Jobcenter Odder

Kursus for unge: Lær at tackle angst og depression

  • Kurset er gratis og varer syv uger, hvor man mødes 2,5 time én gang om ugen. 
  • Man er 12-14 på holdet.
  • Der er to instruktører, som selv kender til at have angst eller depression.
  • Man kan nøjes med at lytte, hvis du har det bedst med det.

På kurset lærer den unge, at:

  • tackle angst og depression
  • arbejde med at gøre de ting, man gerne vil
  • blive bedre til at hjælpe sig selv
  • klare situationer, der er svære
  • blive bedre til at være sammen med andre
  • træffe svære beslutninger. 

Læs mere på www.lærattackle.dk, hvor du også finder kontaktoplysninger.

Case

Mere tid til den enkelte får flere i job

Halvt så mange sager og dobbelt så meget kontakt til den enkelte unge. Det er den succesfulde opskrift til at føre flere aktivitetsparate unge hurtigere i uddannelse eller job.

Læs case