Randers FC har fundet vejen frem for udfordrede unge

Hvordan undgår vi som samfund, at udfordrede unge ender på overførselsindkomst, når de fylder 18 år? Hos Randers FC arbejder de på at udvikle kompetencer hos de unge gennem workshops og fritidsjob.

En tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet understøtter unges chancer markant for senere at komme i beskæftigelse og uddannelse. 84 procent af de unge, som har arbejdet meget i deres teenageår (13-18 år), er enten under uddannelse eller i arbejde i dag. Dette gælder kun for 54 procent af de unge, som ikke har haft et fritidsjob. Det viser undersøgelser fra Center for Bolig Social Udvikling og Foreningen Nydansker.

Desuden er det en helt oplagt mulighed for virksomheder med rekrutteringsudfordringer at ansætte udsatte unge i fritidsjobs. Hermed kan de påvirke dem som medarbejdere og få gavn af deres udviklede kompetencer.

Hos Randers FC Jobakademi har de sat fokus på udsatte unge på 13-17 år. Deres erfaringer med voksne kontanthjælpsmodtagere er, at det er svært at ændre deres vaner. Derfor kom tanken om at fokusere på de unge, fortæller Eline Vemmelund Skov, projektleder i Randers FC Jobakademi:

”Tanken om at forebygge, gøre en tidlig indsats og få fat i de unge så tidligt som muligt er virkelig god. De er nemmere at forme, selvom det også er et større ansvar for os at håndtere.”

Ansættelse i Randers FC

De unge i Randers FC Jobakademis projekt, Talents of Tomorrow, gennemgår et forløb på i alt 24 timer. 16 timer går til workshops, hvor de unge får kompetenceafklaring samt hjælp til CV og ansøgning. Otte timer går til et fritidsjob hos Randers FC, som også bruges til at afklare den unges kompetencer. Herefter går mentor Mads Gregers Pedersen til klubbens 250 sponsorer og finder det fritidsjob, der passer til den enkelte unge. De unge får løn for alle 24 timer i projektet.

Når de unge ansættes i Talents of Tomorrow, bliver de en del af holdet. Kontrakten er lige så ægte som fodboldspillerens, og de unge repræsenterer også Randers FC. Derfor lægges der stor vægt på, at de siger goddag, når de kommer og ikke mindst kommer til tiden. Ellers trækkes de i løn.

I Talents of Tomorrow er det dog ikke ”fritidsjob for enhver pris”. Finder de i afklaringsforløbet ud af, at den unge i stedet skal starte hos andre lokale tilbud, er det også en succes. Målet er dog, at 90 % af de udsatte unge får et fritidsjob i en sponsorvirksomhed, mens forløbet varer.

”Mange virksomheder har rekrutteringsvanskeligheder. Men de overvejer ikke at tage de unge i fritidsjob. Det er et problem. Ansæt de unge så tidligt som muligt, så I kan gøre jer attraktive over for dem og forme dem som kommende medarbejdere.”

Mads Gregers Pedersen, konsulent, mentor og underviser, Randers Jobakademi

De unge kan stadig komme på rette spor i tide

Hos Talents of Tomorrow er der store forhåbninger til, at en tidlig indsats hos de udfordrede unge vil få en betydning i deres voksenliv. Og drømmen for projektet står klar, siger Eline:

”For os handler det om at give de unge noget med herfra. At vi med det, vi gør, og den relation, vi får til dem, kan hjælpe dem videre i deres liv, så de får en god fremtid. Og så kunne det være fedt, hvis vi om to år sad og bryggede på en større udgave af Talents of Tomorrow, hvor flere kommuner og sportsklubber var involverede.”

Mads opfordrer andre virksomheder til at få fat i de unge som arbejdskraft:

”Mange virksomheder har rekrutteringsvanskeligheder. Men de overvejer ikke at tage de unge i fritidsjob. Det er et problem. Ansæt de unge så tidligt som muligt, så I kan gøre jer attraktive over for dem og forme dem som kommende medarbejdere.”

Sali fik job i dagligvarebutik

Sali er 16 år og går i tiende klasse. Hun er stærk, når det gælder det sociale og har derfor mange venner. Dog halter det faglige, og da hun også bor i et udsat boligområde, blev Sali udvalgt til at deltage i Talents of Tomorrow. Et forløb, hun havde høje forventninger til. Hun ville gerne udvikles og lære nyt om dét at have et arbejde.

Og hendes forventninger blev indfriet – og mere til, fortæller hun:

”Jeg havde brug for det skub, som Talents of Tomorrow har givet mig, så jeg kunne få mit job i Fakta. Forløbet lærte mig, hvordan man skal være på en arbejdsplads, og hvordan man giver god service til kunderne. Jeg anbefaler Talents of Tomorrow til alle andre, jeg kender, som aldrig har haft et fritidsjob.”

Hos Randers FC fik Sali bl.a. jobsamtaletræning og blev oplært i forskellige opgaver i huset. Projektleder Eline mener, at Sali har udviklet sig markant og er blevet mere moden. Hun er mere selvbevidst og forstår, hvad hun kan byde ind med af kompetencer.

I dag arbejder Sali hos Fakta 12 timer om ugen, hvor hun betjener kassen samt står for opfyldning af varer. For hende er det en sejr at have et stort ansvar og tjene sine egne penge. I tiende klasse tager hun desuden valgfag inden for psykologi, som hun vil bruge, når hun senere vil uddanne sig til frisør.

Andreas er en del af holdet

Den dengang 17-årige Andreas startede i Talents of Tomorrow i maj 2019. Andreas har problemer med at gå i specialskole, da hans autistiske træk udfordrer ham. Den Andreas, der dengang mødte op til første workshop, er dog en helt anden end den, Andreas er nu. Første dag kom han med hætten trukket ned over hovedet. Nu har han haft modet til at vise alle 18 på holdet rundt på stadion og sige fra, hvis noget ikke var okay for ham. Det kan især hans mor, Helle, skrive under på:

”Jeg har oplevet en kolossal ændring hos Andreas under Talents of Tomorrow-forløbet. Før lukkede han sig ind på sit værelse, når han kom hjem, og han kom kun ud for at spise. Nu har han noget at fortælle, når han kommer hjem, og han er social med os om aftenen. Det har fuldstændig ændret hans personlighed. Han er glad.”

Randers FC har nydt godt af hans kompetencer, især når det gælder opgaver, der kræver struktur og en god rutine. Derfor ser de ham som en del af holdet, og efter forløbet var slut, kom han fortsat jævnligt i Randers FC. Andreas kan også selv mærke, at han er en anden person i dag. Og han ser også sin tid hos Randers FC som stor medspiller:

”Jeg har lært at være mere social og kunne vise mere af, hvad jeg kan. I stedet for at andre gør tingene for mig, skal jeg vise, at jeg godt kan selv.”

”Det er virkelig godt tænkt at bruge fritidsjob til afklaring af, hvad de unge kan og vil."

Jesper Pedersen, seniorkonsulent, Cabi

Hvad sker der, når Sali og Andreas bliver 18 år?

Talents of Tomorrow er et forløb for 13-17 årige. Derfor ryger de unge – på papiret – ud, når de bliver 18 år. Her står de ansvarlige bag Talents of Tomorrow med en kæmpe indsigt i Andreas og Sali som personer, kolleger og arbejdskraft. Noget, som kan give stor værdi fx for jobcentret, hvis de skal på banen og hjælpe den unge videre. Dette er især relevant i Andreas’ situation, fortæller Mads:

”Vi har muligheden for at beskrive Andreas, og hvad han kan. Det kan jobcentret bruge, så de ikke skal sætte et større arbejde i gang med jobafklaring. Den overdragelse er en ongoing proces. Lige nu giver vi dog kun vores informationer videre til UU-vejlederne.”

Sammen med Randers FC Jobakademi og sin familie har Andreas besluttet, at han gerne vil på STU efter sin tid i jobakademiet. Sali drømmer om at blive frisør og vil derfor gerne på teknisk skole efter tiende klasse. Og sit job i Fakta vil hun gerne beholde, helt til hun fylder 18 år.

Seniorkonsulent: Vigtigt med et tæt samarbejde med kommunen

Jesper Pedersen, seniorkonsulent i Cabi, kan godt lide, at Talents of Tomorrow følger Cabis anbefalinger om at sætte ind med en tidlig virksomhedsindsats for unge, der er kørt fast i skolesystemet. Han lægger dog også vægt på vigtigheden af en god overgang til det næste kommunale forløb:

”Det er virkelig godt tænkt at bruge fritidsjob til afklaring af, hvad de unge kan og vil. I denne sammenhæng er det vigtigt at have et godt samarbejde mellem den virksomhed, der hjælper med afklaring, og kommunen. På den måde kan der laves en plan for, hvad der skal ske, hvis den unge som Andreas fortsat har brug for hjælp eller støtte.”

Hvad er det, en sportsklub kan i arbejdet med udfordrede unge?

  • Gøre de unge til en del af holdet
  • Række ud til sponsornetværk
  • Bidrage til lokalsamfundet og dets økonomi
  • Samarbejde med andre organisationer såsom folke- og ungdomsskoler.

Om Talents of Tomorrow hos Randers FC Jobakademi

  • Projekt, der arbejder på at give udfordrede unge hjælp til at finde et fritidsjob gennem Randers FC’s netværk af 250 sponsorer
  • Målgruppen er 13-17-årige folkeskoleelever bosiddende i Randers Kommune, der er erklæret ikke uddannelsesparate. De unge har udfordringer i forskellig grad og kommer ikke alle fra boligsociale områder
  • Forløbet består bl.a. af 16 timers workshops med brug af MILIFE-undervisningsmateriale samt 8 timers arbejde hos Randers FC. Deltagerne får løn for alle 24 timer
  • Projektet har 50-55 deltagere årligt i forløb á 17 deltagere
  • Igennem workshops og erhvervserfaring får de unge kompetenceafklaring, et netværk og øget selvtillid. Kompetenceafklaringen kan bruges til at finde et passende fritidsjob eller senere til valg af uddannelse og/eller arbejde i voksenlivet. Desuden får de unge hjælp til ansøgning og CV
  • Projektet blev sat i søen d. 1. oktober 2018 og er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,6 millioner kroner.

Kilde: Randersfc.dk samt interview med projektets ansvarlige

Cabis seks anbefalinger til involvering af erhvervslivet

1. Brug virksomheder, der vil gøre en forskel for en ung

Virksomhederne kan støtte de unge i deres uddannelsesvalg og give dem den ballast, de har brug for for at fungere i en struktureret hverdag. 

Virksomhedsforløb kan både anvendes til unge, der har brug for et lille skub mod job og uddannelse og til unge, som har brug for mere støtte i hverdagen. Virksomhederne kan noget andet end skole, kommunale medarbejdere og forældre. De kan levere et stykke ”virkelighed”, hvor den unges indsats betyder noget for nogen, nemlig for virksomheden og de ansatte.

Mange unge blomstrer op, når de mødes med tillid til deres kompetencer og egenskaber.

Læs mere om Projekt Unge Partnerskaber

2. Flyt indsatsen ud på virksomhederne

Cabi har set flere effektfulde initiativer, hvor dele af indsatsen med fordel flyttes ud på en virksomhed, så den personlige, sociale og faglige indsats understøttes.

I ”Klar til Start” følger en autismevejler med ud på virksomheden som sparringspartner og kontaktperson for virksomheden og den unge.

I Grenaa og Aarhus har produktionsskolerne flyttet værksteder ud på byggepladser og i supermarkeder. Her finder afklaringen og forberedelsen til en erhvervsfaglig uddannelse sted, og vejledningen foregår direkte på virksomheden. Der er eksempler på unge, der får en lærerpladsaftale på de pågældende virksomheder.

3. Tænk erhvervslivet ind i folkeskolen

Elever og lærere kan med fordel jævnligt opsøge erhvervsliv og erhvervsskoler for at få en bredere og mere konkret viden om de mange erhvervsfaglige karriere- og uddannelsesmuligheder. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler kan tænkes ind i undervisning og temaforløb i hele skoleforløbet, og gerne med en intensiveret indsats i udskolingen.

Der er et stort behov for, at en tredjepart fx kommune eller UU-vejledning bistår med at koordinere og facilitere etableringen af lokale samarbejder mellem folkeskoler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Unge, der har mistet motivationen for skolelivet og fx har et højt fravær, kan med fordel tilbydes særligt tilrettelagte erhvervspraktikker med en mere praktisk vej og her igennem opnå at få en afgangseksamen.

4. Tænk erhvervstræning og brancher tidligt ind i FGU - Forberedende Grunduddannelse

Erhvervslivet kan med fordel tænkes tidligt ind i FGU-forløbet – ikke kun gennem praktikker, men også gennem besøg og integration i undervisning og vejledning, hvor eleverne får konkret viden om det lokale arbejdsmarked, fx ved at møde erhvervslivet.

Virksomhedernes møde med de unge kan øge lysten til at ’binde an’ med en elev i et mere forpligtende aftaleforhold.

Forslag til at komme i gang:

  • Skab et overblik over det lokale arbejdsmarked og behovet for arbejdskraft. Det kan ske i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, jobcentret og erhvervsråd.
  • Målret undervisning og vejledning mod de lokale virksomheders behov for arbejdskraft.
  • Involver det lokale erhvervsliv i samarbejdet, lad eleverne besøge virksomhederne og løse opgaver for dem.
  • Klæd FGU-skolens medarbejdere på til at kunne involvere de lokale virksomheder i undervisning og vejledning.
  • Flyt værksteder ud på virksomheder og træn de unges personlige, sociale og faglige kompetencer der.

Læs mere om virksomhedernes rolle i FGU-forløb her

5. Sæt fokus på fritidsjob

Forskning viser, at unge, der har haft fritidsjob, klarer sig bedre senere i livet. Desværre er andelen af unge i fritidsjob faldende. Det er en fælles opgave at få vendt udviklingen.

De unge skal have tid og motiveres til at søge et fritidsjob De professionelle og forældre skal aktivt arbejde for, at de unge bliver opmærksomme på, hvad fritidsjob kan, og hvordan man får et fritidsjob. Og virksomhederne skal være mere opmærksomme på muligheden for at tilbyde unge fritidsjob.

Endelig er der brug for en særlig opmærksomhed på fritidsjobs gavnlige effekt på udsatte unge, og på hvordan de unge hjælpes til at komme i gang i sammenhæng med andre ungeindsatser.

6. Tænk i job med uddannelsesperspektiv

Unge motiveres af at få løn for deres indsats. Før finanskrisen blev mange unge ansat som ufaglærte, men mistede i stort omfang jobbet ifm. finanskrisen og stod derefter uden job og uddannelse.

Det samme kan ske igen, hvis ikke de unge motiveres til uddannelse via deres job. Derfor er det væsentligt at arbejde med et uddannelsesperspektiv, når der arbejdes med et jobmål.

Erfaringerne viser, at nogle unge har brug for at parkere uddannelsesperspektivet en stund, for at de kan genvinde motivationen, men det er vigtigt at bringe uddannelsesperspektivet på banen igen.

Læs mere om virksomhedsvejen i ungetemaet her

Har du spørgsmål til arbejdet med unge under 30 år?