Case: Professionel mentor - fra kriminalitet til uddannelse

Læs her, hvordan en professionel mentor støttede en ung, tidligere straffet mand til at gå i gang med uddannelse og fastholdte ham undervejs.

Baggrund

Mentee var en mand først i tyverne, som havde været i fængsel for salg af stoffer og var droppet ud af en uddannelse flere gange. Han havde desuden en række andre problemer, som fx rod i økonomien og misbrugsskader, som bl.a. kan give indlæringsproblemer.

Jobcentret henviste mentee til mentorordningen, som var ét af tilbuddene i en organisation. Det gav også mentee mulighed for at deltage i fx sociale aktiviteter og dermed fik han mulighed for at skabe et nyt netværk, som kan have stor betydning for en tidlig indsat.

Mentorforløb

I mentorforløbet arbejdede mentor og mentee bl.a. med at:

  • planlægge uddannelse
  • få styr på verserende politisager
  • få styr på bank- og skatteforhold
  • etablere et uddannelsesforløb med den rette støtte.

Økonomi

Mentorforløbet har indtil videre varet seks måneder, hvor mentor har brugt gennemsnitligt fem timer om ugen. Jobcenteret har betalt mentorstøtten i 3,5 måned, og organisationen vil forsætte med at yde mentee mentorstøtte, så længe han har behov for det.

Jobcenteret betalte for mentor i den periode, hvor mentee var på kontanthjælp. Efter uddannelsesstart betales mentor af organisationen.

Resultat

Mentee fik en uddannelseskontrakt med en håndværker og startede på uddannelsen med den nødvendige støtte bl.a. fra mester.

Herunder kan du læse mere om mentor, forløb og progression:

Om mentor

Mentor var ansat i en organisation og fungerede bl.a. som mentor.

Mål med mentorordningen

Mentee skulle afklare fremtidig uddannelse eller job. Endvidere skulle mentee have hjælp til at få styr på sin økonomi og få et nyt netværk.

Forløbet

Mentee kom sammen med sin sagsbehandler fra jobcentret til samtale hos mentor i organisationen. Mentee var meget indadvendt og havde ikke mange tanker om, hvad han ville med sit liv, men han ville gerne modtage hjælp fra en mentor. De aftalte næste møde uden sagsbehandler.

Mentor og mentee fandt ud af, hvad mentee havde af ønsker for fremtiden, hvad han selv kunne klare, og hvad han skulle have hjælp til. Efter nogle møder åbnede mentee mere op og deltog også i sociale aktiviteter i organisationen fx fællesspisning og fodbold.

Disse aktiviteter var også med til at danne relation mellem mentor og mentee, og gav mentee tillid til mentor. Mentee havde flere andre problemer end ledighed, som fx verserende politisager og uorden i økonomien, hvilket mentor hjalp ham med at få styr på.

Mentee ville gerne være håndværker, og mentor tog kontakt til en jobkonsulent, som fandt praktikplads hos en håndværksmester. Egentlig var det et EGU-forløb, men det, mente mesteren, var en dårlig idé, da han ikke så større udfordringer hos mentee end hos de andre unge, han var vant til at tage ind.

Mester foreslog derfor ordinær uddannelse, da han gerne ville være med til at støtte mentee. Mentee startede uddannelse på en voksenlærlingeløn.

Til forskel fra tidligere var man nu fra starten af opmærksom på, at mentee kunne have nogle udfordringer i forhold til indlæring. Den viden gjorde, at man kunne støtte mentee, så der er større chance for at fastholde ham i uddannelsen.

Progression

Mentee fik gennem samtaler med mentor arbejdet sig frem til at tage en beslutning om, hvilken uddannelse han ville i gang med. Mentee blev mere og mere åben og fik dannet nye relationer ved at deltage i organisationens arrangementer. Han klarede det fint i praktikken hos en håndværksmester og var motiveret for at starte på uddannelsen.

Læring

Et godt samarbejde mellem mentor og jobcenter, mentor og jobkonsulent og endelig mentor og håndværkermesteren gav sammenhæng og kontinuitet i forløbet.