Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

26 procent af landets ledige indvandrere stod ikke til rådighed for arbejdsmarkedet sidste år, viser ny undersøgelse
30.05.17

Hver fjerde ledige indvandrer står ikke parat til at tage et job

Jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere skal aktivt søge jobs og stå til rådighed. Alligevel gør 26 procent af landets ledige indvandrere ikke det, som det ser ud i dag, viser ny undersøgelse. Selvom mange ledige indvandrere er aktive i deres jobsøgning og ønsker at komme i job, gælder det langt fra alle. Sidste år stod en ud af fire ledige indvandrere ikke klar til at tage et job. Det viser en ny undersøgelse fra Agenda, der bygger på tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2016. Sådan ser situationen ud, selvom der bliver stillet krav til de jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere om, at de aktivt skal søge jobs og være parate til at kunne tage et job. Og problemet gælder ikke kun for denne gruppe ledige, men ses også blandt etnisk danske dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsens resultater viser dog, at problemet er større blandt ledige indvandrere. Blandt denne gruppe ledige stod 26 procent ikke til rådighed for arbejdsmarkedet sidste år, mens samme tal var 12 pct. for de ledige etniske danskere. Men forskellen på, hvilke ledige der står til rådighed, er det ikke noget, der smitter betydeligt af på jobcentrenes og A-kassernes sanktioner. Cirka lige mange jobparate kontanthjælpsmodtagere, både etniske danskere og indvandrere, oplever sanktioner, når de ikke står nok til rådighed. Det kan blandt andet skyldes, at ledige indvandrere ikke sendes lige så ofte i aktivering. Læs mere om undersøgelsen her

23.05.17

Tyve år med socialt ansvar: Vær med til at finde Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder

Virksomheder, som tager et socialt ansvar ud over det sædvanlige, fortjener at blive anerkendt. Derfor bliver CSR People Prize i år uddelt for 20. gang til virksomheder, der udmærker sig ved at tage et socialt ansvar for egne medarbejdere, og ved at skabe job til udsatte på kanten af arbejdsmarkedet. VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar står bag CSR People Prize, som i år uddeles d. 7. november til konferencen ”Grib Verdensmålene!”, som VFSA holder i samarbejde med Dansk Indusri (DI) og Global Compact. Det er i år 20. gang i træk, at VFSA hædrer socialt ansvarlige virksomheder med en pris, der undervejs har skiftet navn fra Netværksprisen til nu CSR People Prize. Sven A. Blomberg, formand for VFSA og viceordførende direktør i Jyske Bank ser tilbage på tyve år, hvor virksomhedernes sociale ansvar i høj grad har bevæget sig. Se mere: Søg eller indstil en virksomhed ”Mange danske virksomheder har i årevis bidraget til samfundet og taget et socialt ansvar ved fx at åbne virksomhedens døre for personer med forskellige udfordringer, men da begrebet virksomhedernes sociale ansvar kom til Danmark i midten af 1990’erne, var der mange, der lige skulle tage begrebet ind. For hvad er egentlig socialt ansvar? Er det noget nyt? Og hvorfor skal man tage det?,” spørger Sven A. Blomberg. ”Nu er vi nået dertil, hvor det er blevet en selvfølge for rigtig mange virksomheder, og de tænker samfundsansvar ind som en naturlig del af forretningen,” fortsætter han. CSR er i dag en del af virksomhedernes strategi Han henviser bl.a. til Logistikkompagniet, der sidste år vandt CSR People Prize for mindre virksomheder, og som målrettet rekrutterer medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Det gør de for at sikre sig den arbejdskraft, de har brug for nu og i fremtiden. Og ISS Facility Services, der sidste år vandt CSR People Prize for større virksomheder, har dokumenteret at mangfoldige virksomheder tjener mere end ikke-mangfoldige virksomheder. Det er ganske simpelt en god forretning. ”Begge virksomheder er eksempler på, at socialt ansvar kan tænkes ind i strategien og forretningen, og netop det strategiske arbejde med social ansvarlighed er noget af det, der har ændret sig over de seneste 20 år. Her er FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling en yderligere løftestang for virksomheder til at arbejde strategisk med samfundsansvar og bæredygtighed, da det er fælles mål, som både stater, virksomheder og civilsamfund skal arbejde sammen om at nå,” siger Sven A. Blomberg. De gode eksempler skal leve videre i flere virksomheder De gode, konkrete erfaringer på virksomheder, der arbejder med deres sociale ansvar, er ifølge Sven A. Blomberg med til at skubbe til udviklingen, og derfor vil VFSA forsat uddele CSR People Prize ”Det er vigtigt at hylde de virksomheder, som formår at sammentænke forretningen med strategisk rekruttering af udsatte på kanten af arbejdsmarkedet. Den slags gode erfaringer skal vi have ud at leve i flere virksomheder, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at lede efter de gode eksempler og uddele CSR People Prize,” siger Sven A. Blomberg. Åbnet for indstillinger til prisen VFSA har åbnet for indstillinger til årets udgave af CSR People Prize, og alle virksomheder – store som små, samt offentlige og private – kan søge om prisen. Det er også muligt at indstille andre virksomheder til prisen, hvis man kender en virksomhed, der fortjener at blive hædret for en stor social indsats. Fristen for indstillinger er 8. august. CSR People Prize uddeles i to kategorier: Mindre virksomheder med færre end 100 ansatte Store virksomheder med flere end 100 ansatte Lytter til virksomheder med resultater Med CSR People Prize vil VFSA fremhæve de gode initiativer, erfaringer og resultater, virksomheder skaber ved at tage et socialt ansvar. Fx ved at forebygge stress og sygdom på arbejdspladserne, fastholde medarbejdere, der risikerer at glide ud af arbejdsmarkedet, eller ved at ansætte eksempelvis flygtninge, tidligere kriminelle, psykisk sårbare eller andre på kanten af arbejdsmarkedet Vinderne af årets CSR People Prize afsløres d. 7. november i Industriens Hus i København, hvor VFSA, DI og Global Compact er gået sammen om en stor CSR-konference. Omdrejningspunktet for konferencen bliver FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og det nærmere program for konferencen offentliggøres til august. Søg prisen eller giv et skulderklap! Det er nemt at søge om prisen eller indstille andre virksomheder til prisen. Det foregår via VFSA’s hjemmeside, hvor der blot skal udfyldes en kort formular. Mere information Læs mere om VFSA og CSR People Prize >> KONTAKT: Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk FAKTA OM VFSA og CSR PEOPLE PRIZE: VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar står bag prisen, der er en del af VFSA’s samlede strategi for at sætte socialt ansvar på dagsordenen og rådgive beskæftigelsesministeren om emnet. VFSA består af en række danske erhvervsfolk fra de største danske virksomheder. Medlemmerne er alle personligt udpeget af beskæftigelsesministeren. VFSA har siden 1996 arbejdet for at indsluse og fastholde socialt udsatte på arbejdsmarkedet. - Blandt andet ved at uddele den prestigefyldte hæderspris CSR People Prize. Med uddelingen af CSR People Prize hylder vi de virksomheder, der gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner. De indstillede virksomheders historier kan inspirere andre virksomheder til at tage små og store skridt inden for virksomhedernes sociale ansvar. Sven A. Blomberg, formand for BRF kredit og viceordførende direktør i Jyske Bank, er formand for VFSA, mens de øvrige medlemmer tæller ledere fra bl.a. Falck, Danfoss, IBM og ISS. Læs mere om alle medlemmer her: http://vfsa.dk/medlemmer

Langt hen ad vejen er virksomhederne tilfredse med deres samarbejde med jobcentre. Det viser en ny undersøgelse fra STAR
22.05.17

Virksomheder er tilfredse med jobcentre, men for få bruger dem til rekruttering

Virksomhederne er generelt tilfredse med deres samarbejde med landets jobcentre, men kun hver tiende af dem har brugt jobcentrene til rekruttering. Det viser en ny undersøgelse fra STAR. Tilfredsheden er stor blandt virksomhederne, der samarbejder med jobcentrene. 55 procent af virksomhederne mener, at jobcentrenes indsats i deres samarbejde samlet set har været god, viser ny undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Når virksomhederne samarbejder med jobcentrene, bruger de dem til forskellige funktioner, men kun 11 procent af virksomhederne har brugt jobcentrene til rekruttering siden efteråret 2013. Blandt de virksomheder, der har brugt jobcentrene til rekruttering, var tilfredsheden stor. Ca. syv ud af ti af virksomhederne mente i nogen eller høj grad, at jobcentrene gav dem den rekrutteringsbistand, de havde brug for. Virksomheder, der omvendt ikke regnede med at bruge jobcentrene til rekruttering, forklarede det med, at de enten ikke regnede med at rekruttere nye medarbejdere, eller at de ville rekruttere ad andre veje. Manglende kendskab til mulighederne Ifølge Cabis jobcenteransvarlige seniorkonsulent, Ella Petersen, kan undersøgelsen pege på, at virksomhederne mangler kendskab til mulighederne i samarbejdet: ”Undersøgelsen viser det, vi allerede ved, nemlig at virksomheder, der samarbejder med jobcentre, generelt er tilfredse. Men den kunne også pege på, at der stadig er for få virksomheder, der ved, at de kan samarbejde med jobcentrene om rekrutteringen.” Det bliver sværere og sværere at rekruttere ordinær arbejdskraft for virksomhederne, og Ella Petersen peger derfor på muligheden for fremover at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kræver en anderledes tænkning fra virksomhederne, men jo vanskeligere det bliver at rekruttere ordinært, jo mere åbne bliver virksomhederne for at rekruttere fra kanten. Du kan finde hjælpe til at rekruttere fra kanten her Læs mere om undersøgelsen her

19.05.17

Sygefraværet er stadigt højt i det offentlige

Trods et lille fald i sygefraværet i det kommunale sygefravær, er fraværet stadig en udfordring på mange offentlige arbejdspladser. Der er brug for en langt mere strategisk tilgang til sygefraværet, mener ekspert. Sygefraværet blandt ansatte i landets kommuner faldt sidste år med 0,2 sygedage sammenlignet med året før, og det gennemsnitlige sygefravær for kommunalt ansatte ligger nu på 12 sygedage om året pr. medarbejder. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Men trods det lille fald hos kommunerne ligger sygefraværet hos stat, regioner og kommuner stadig højere end i private virksomheder, hvor det gennemsnitlige sygefravær ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik lå på 6,8 sygedage om året pr. medarbejder. Gennem adskillige år har både private og offentlige arbejdspladser ellers arbejdet hårdt for at få sygefraværet ned. Men nu er der brug for at stoppe op og vurdere kvaliteten og effekten af den nuværende indsats, mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i sygefravær. Strategisk indsats mod sygefraværet ”Vi kender masser af enkelteksempler på offentlige arbejdspladser, som er lykkedes med at få sygefraværet ned, men vi må også erkende, at set i det store perspektiv, er fraværet stadig for højt, og vi er nødt til at gå langt mere strategisk til værks,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. En strategisk tilgang til sygefraværet betyder, ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard, at fokus flyttes fra den enkelte medarbejder, som er syg. At der er en klar holdning fra øverste ledelse, og at ledergruppen har den fornødne viden, redskaber og ramme. Og så skal indsatsen tænkes langsigtet. ”At gå strategisk til værks handler bl.a. om at få analyseret sygefraværet på den enkelte arbejdsplads i dybden og undersøgt, om der er noget ved arbejdsmiljøet, som udløser sygdom. I topledelserne rundt omkring er man nødt til gøre sig konkrete overvejelser: Har vi på vores arbejdsplads nok viden om årsagerne bag sygefraværet, og dermed hvor der kan forebygges. Er der fælles forståelse af, hvornår man er syg? Kan man være syg en halv dag? Og kender alle procedurerne for, hvornår og hvordan sygemeldinger skal foregå?,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. ”Kan man skabe klare rammer og en fælles forståelse af, hvilken kultur man har på den enkelte arbejdsplads, er man også godt i gang med at få sygefraværet ned og forbedre trivslen,” fortsætter hun. Stress og øget arbejdspres giver udfordringer for Akademikerne Denne holdning deler Lars Qvistgaard, Formand for Akademikerne: ”En strategisk tilgang og et fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for at reducere sygefraværet på arbejdspladserne”. ”For akademikere er stress, et øget arbejdspres og mindre god ledelse, det der i særlig høj grad er medvirkende til dårligt arbejdsmiljø og sygefravær”, siger han, og tilføjer: ”For de akademiske medarbejdere står vi desuden med en anden udfordring, nemlig sygenærvær, hvilket betyder at man arbejder, selvom man er syg. Både i forhold til sygefravær og sygenærvær er vejen frem en strategisk tilgang med fokus på forebyggelse frem for brandslukning, når skaden er sket. Og der er rigtig meget, der peger på, at arbejdspladserne kan blive bedre til dette”. Akademikerne gennemførte i 2015 en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø med svar fra 28.000 akademikere. Undersøgelsen viste, at næsten 8 ud af 10 akademikere arbejder på en arbejdsplads, hvor der kun i nogen eller lav grad gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Hele 22 pct. af akademikerne svarer desuden, at stress i meget høj eller høj grad ses som den enkelte ansattes eget problem på den arbejdsplads de arbejder på. Ledelsens holdning til fravær er vigtig Merete Labriola, seniorforsker og lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, har i et Ph.D-projekt undersøgt sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og langtidssygefravær, og hun er enig med Dorte Rosendahl Kirkegaard i, at sygefravær er en sag for det øverste ledelseslag. ”Vi er nødt til at diskutere, hvornår man egentlig er syg, og ledelsens holdning til sygefravær på arbejdspladsen er meget vigtigt. Der er ingen tvivl om, at hvis medarbejderne oplever dårlig ledelse, så stiger sygefraværet,” siger Merete Labriola. Mandag den 22. maj er hun en af oplægsholderne ved konferencen ”Sammen kan vi gøre en forskel”, som sætter fokus på sygefravær i det offentlige. Det er en konference, der er arrangeret af Cabi i samarbejde med Akademikerne, CBS og HK Kommunal, hvor bl.a. forskere og organisationsfolk vil belyse årsager til og løsninger på sygefraværet i det offentlige. Konferencen er udsolgt med over 320 deltagere. Kontaktpersoner: Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabi: 2080 5007 / dor@cabiweb.dk Chefkonsulent Jens Alkjær, Akademikerne: 2249 5856 / jal@akademikerne.dk Yderligere kontaktperson: Kommunikationsmedarbejder, Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Fakta om sygefraværskonferencen 22. maj 2017 Videns- og netværkshuset Cabi er sammen med Akademikerne, CBS og HK Kommunal værter for konferencen ”Sammen kan vi gøre en forskel” med fokus på sygefravær i det offentlige. Konferencen finder sted på CBS, Porcelænshaven 20 på Frederiksberg. Oplægsholdere på konferencen tæller bl.a.: Seniorforsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Merete Labriola Psykolog og ph.d ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Tanja Kirkegaard Pernille Steen Pedersen, ph.d, postdoc ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS. Se hele programmet på Cabis hjemmeside

18.05.17

Kom i mål med integration med en ny redskabspakke

En redskabspakke, som skal hjælpe til at styrke kommuners beskæftigelsesrettede integrationsindsats, er nu tilgængelig i online version. Redskabspakken er udviklet i projekt ’I mål med Integration’, hvor 17 kommuner arbejder på at udvikle og implementere en mere effektiv integrationsindsats, som skal få flere flygtninge og indvandrere i job i den enkelte kommune. De redskaber, kommunerne anvender undervejs til at skærpe deres indsats, ligger til fri afbenyttelse på projektets hjemmeside. Lige nu indeholder pakken følgende materialer og redskaber: Videnssyntese; en opsamling af eksisterende viden om virksomme indsatser inden for beskæftigelsesrettet integration. Forandringsteori; en model til at sikre fælles forståelse af målet. Metodebeskrivelse; hjælper jer med at beskrive den borgerrettede indsats, så alle i teamet kender indsatsens kerneelementer. Handleplan; en konkret udmøntning af, hvordan indsatsen skal udføres i praksis. Under redskabspakken kan du læse mere om de enkelte redskaber og finde vejledninger til at komme i gang med at arbejde med dem. Der vil løbende blive lagt flere redskaber op, efterhånden som de udvikles i projektet. På vej mod effektiv beskæftigelsesrettet integration Intentionen er, at alle kommuner med interesse i at arbejde med deres beskæftigelsesrettede integrationsindsats, kan begynde her. Og at redskabspakken kan være med til at sætte refleksioner og handlinger i gang, der i sidste ende får flere flygtninge i arbejde og selvforsørgelse landet over. Læs mere om integration på Cabis temaside: Nydanskere og Integration

18.05.17

Fire ud af ti privatansatte er aldrig syge

Det private arbejdsmarked har flest ansatte uden sygedage. Næsten hver anden ansatte i den private sektor undgik helt at have en sygedag i 2015, viser ny beregning. Der er stor forskel på, hvor mange sygedage ansatte har, alt efter om de er ansat privat, af staten, i regioner eller kommuner. 42 procent af de privatansatte havde ikke noget sygefravær i 2015. For de ansatte i regionerne var samme tal kun 24 procent. Det viser Agendas nye beregning, der er lavet med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Lars Andersen, arbejdsmiljøchef ved Lederne, er det lave sygefravær del af en større tendens: ”Vi har et lavt sygefravær i Danmark, hvilket skyldes et fald i sygedage over de seneste mange år. Vi er blevet bedre til at tale om sygdom på arbejdspladserne, hvilket virker forebyggende,” siger Lars Andersen til Agenda. Han glæder sig over, at udviklingen på området er gået den rigtige vej de seneste år, og at sygdom er blevet et fokus ude i virksomhederne. Men at holde sygefraværet nede kræver både noget af medarbejderen og lederen i virksomhederne. Det giver lavere sygefravær, hvis den ansatte føler sig som en vigtig del af et arbejdsfællesskab og opfatter sig selv som mere end bare lønmodtager. Men også lederens tilgang har betydning for medarbejderens sygefravær. Læs mere om beregningen her Cabi har lavet en værktøjskasse med fem trin til et lavere sygefravær. Den finder du her: http://www.cabiweb.dk/sygefravaersvaerktoejskasse/

17.05.17

Mangel på arbejdskraft går ud over produktiviteten

Danske virksomheders produktivitet faldt med 0,5 pct. sidste år, og mange virksomheder kan ikke længere få den nødvendige arbejdskraft. Det giver behov for at tænke på nyt, mener DI’s vicedirektør. På trods af stigende beskæftigelse er produktiviteten faldet i private virksomheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Den udvikling, der er i gang, er farlig for dansk erhvervsliv og danske virksomheder og kan få konsekvenser for konkurrencen i fremtiden. Det mener Kent Damsgaard, der er vicedirektør i Dansk Industri. Sidste år faldt produktiviteten i danske virksomheder ifølge Danmarks Statistik med 0,5 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og produktiviteten har ikke kunnet følge med, at der samtidig er kommet flere i arbejde. Ifølge Kent Damsgaard stiller udviklingen krav om nytænkning: ”Beskæftigelsen er steget kraftigt de senere år, og mange virksomheder melder, at de ikke kan få de medarbejdere, de har brug for. Det skærper kravene til at være produktiv og hele tiden tænke på nye måder at indrette sig på,” siger Kent Damsgaard til DI’s hjemmeside.Rekruttering fra kanten kan løse mangel på arbejdskraft En løsning for virksomheder, der ikke kan få de medarbejdere, de har brug for, kan være gennem strategisk rekruttering af ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Cabi har tidligere på året samlet en række gode råd samt et værktøj til, hvordan virksomheder kan komme i gang med at rekruttere fra kanten. Det handler bl.a om, at virksomhederne i god tid får overvejet, i hvilket omfang, de har brug for medarbejdere, og i samarbejde med jobcentret får planlagt, hvordan ledige på kanten af arbejdsmarkedet i god tid kan blive opkvalificeret til at løse opgaver i virksomhederne. Læs artiklen her Læs mere om "Rekruttering fra kanten" her

11.05.17

Nyt forberedende tilbud skal hjælpe unge i job eller uddannelse

Seks forberedende tilbud skal fremover samles i én ny Forberedende Grunduddannelse, lyder forslaget i regeringens nye udspil. Med uddannelsen håber man på at forhindre, at de unge ender i en blindgyde i systemet. I dag er der 50.000 unge, der ikke er under uddannelse eller i job. Unge, der ofte har haft en svær vej gennem uddannelsessystemet og ofte har skiftet mellem forskellige tilbud. Den gruppe unge er målgruppen i regeringens udspil om en ny forberedende grunduddannelse. Formålet med den nye uddannelse er at styrke de unge under 25 år både fagligt, socialt og personligt, så de kan tage en ungdomsuddannelse eller få tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal bestå af de tre alternative spor almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse og skal indeholde praksisnær undervisning. Samlet må uddannelsen max vare to år, og der skal være klare mål for de unges progression og trivsel undervejs. Udspillet er et led i regeringens mere overordnede mål om, at andelen af unge under 25 år, der ikke er under uddannelse eller på arbejdsmarkedet, skal halveres inden 2030.Erhvervslivet skal tænkes mere ind En stor del af de unge har dårlige erfaringer med de traditionelle undervisningsformer, og derfor skal tilbuddet fokusere på praksis. Jesper Pedersen, Cabis seniorkonsulent på ungeområdet, efterlyser en mere fremtrædende plads til virksomhederne i den nye Forberedende Grunduddannelse: ”Vi vil gerne slå et slag for, at erhvervslivet tænkes mere ind i en forberedende grunduddannelse. Det er unge, som har brug for at opleve, at de kan noget, og at der er brug for dem i vores samfund. Vi har set mange gode eksempler på, hvordan konkrete forløb på en rigtig arbejdsplads kan bane vej til uddannelse for unge, som ellers har svært ved at komme videre fra grundskolen,” siger Jesper Pedersen. Forhandlingerne om den nye forberedende uddannelse starter i Undervisningsministeriet den 15. maj. Læs mere om udspillet her

11.05.17

Flere psykisk syge kommer i arbejde

På fem år er andelen af psykiatriske patienter, der er i arbejde eller under uddannelse steget med 12 procent. Det viser en ny analyse fra KL’s nyhedsbrev Momentum. Flere mennesker med psykiske sygdomme er kommet i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller under uddannelse fra 2010 til 2015. Det viser resultaterne af en ny Momentum analyse, der er skabt på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Over den fem-årige periode steg andelen af psykiatriske patienter, der kom i arbejde eller uddannelse med 11,5 procent, mens tallet kun var 2,9 procent for resten af befolkningen. Den positive udvikling kan ifølge Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge ved Psykiatrisk Center København, tilskrives to ting: ”Udviklingen er positiv, fordi beskæftigelse og uddannelse spiller en vigtig rolle for mennesker med psykiske lidelser. Det har en privatøkonomisk fordel, da et arbejde giver større råderum for den enkelte. Men det har også en social og en personlig fordel, da det giver bredere netværk og øget selvværd,” siger hun til KL.Stor fremgang blandt autister og skizofrene Særligt patienter med autismespektrumforstyrrelser, skizofreni og ADHD er kommet mere ud på arbejdsmarkedet. Andelen af personer med autismespektrumforstyrrelser, der var i job, fleksjob eller uddannelse, steg med 77 procent frem til 2015. Det samme tal var 44 procent for skizofrene patienter og næsten 42 procent for personer med ADHD. Lene Falgaard Eplov vurderer dog, at der er et større potentiale for at få flere ud på arbejdsmarkedet, og at det også er et ønske for en stor del af denne gruppe borgere. At der ikke er flere med sindslidelser i arbejde, kan skyldes, at der stadig er berøringsangst for at ansætte denne gruppe medarbejdere i virksomhederne. Læs om analysen her

10.05.17

Små virksomheder erkender ikke stressproblemer

Kun hver tiende virksomhed oplever, at de har et stressproblem, selvom flere små og mellemstore virksomheder har langtidssyge medarbejdere. Virksomhederne skal erkende udfordringen og arbejde med forebyggelse, mener ekspert. Mere end hver anden lille eller mellemstore virksomhed med op til 250 ansatte har inden for de sidste to år haft en eller flere medarbejdere, der har været sygemeldte mere end tre uger i træk. Det viser en ny undersøgelse, som Radius og Userneeds har foretaget blandt 406 ledere og beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder. Den hyppigste årsag til det langvarige sygefravær i undersøgelsen er stress. Alligevel svarede kun hver tiende, at stress i høj eller meget høj grad er et problem i deres virksomhed. Resultaterne peger på, at stress fortsat er et svært at italesætte og håndtere for mange virksomheder.Manglende fokus og forebyggelse Mange af virksomhederne har ikke nok fokus på, hvad der skaber stress, eller på hvordan man strategisk kan forebygge det. Det mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, der som seniorkonsulent hos Cabi beskæftiger sig med forebyggelse og håndtering af sygefravær på grund af stress. Hun oplever selv i sit eget arbejde, at der er tendenser til, at man ikke anerkender problemerne med stress ude i virksomhederne: ”Jeg holder mange oplæg for ledergrupper, og når jeg spørger til, hvor deres organisation har særlige udfordringer i forhold til stress, er svaret ofte: ’Vi har ikke rigtig problemer med stress her. Når der er et stresstilfælde, så er det ofte, fordi det er noget personligt’,” siger hun til Ugebrevet A4. Men den indstilling gør, at virksomheder risikerer at misse en oplagt chance for at forebygge stress. Dorte Rosendahl Kirkegaard mener, at flere virksomheder i deres håndtering af stress glemmer at spørge, hvad der gik galt, og om de kunne gøre noget anderledes.Virksomheder skal erkende udfordringen Ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard er det helt afgørende, at virksomhederne erkender stress som en udfordring, og at de også arbejder systematisk med at forebygge det. Virksomhederne skal ikke først sætte ind med initiativer som psykologhjælp, når medarbejderen er stresset eller er godt på vej til at blive det. ”Det skal op på strategisk niveau på øverste ledelsesplan i enhver virksomhed uanset størrelse. Man skal sætte sig ned og spørge sig selv: Hvad er særligt udfordrende for os?”, siger Dorte Rosendahl Kierkegaard til Ugebrevet A4. Læs om undersøgelsen her

05.05.17

Brobygningsforløb fastholder udsatte unge på erhvervsuddannelser

Effekterne af brobygningsforløbene er ikke kun, at de får unge ud af kontanthjælpssystemet og i gang med en erhvervsuddannelse. Forløbene formår også at fastholde de unge på uddannelserne, viser ny effektevaluering. Når udsatte unge i kontanthjælpssystemet deltager i brobygningsforløb på erhvervsskoler, fordobler det deres chancer for at gennemføre grundforløbet. 20 procent af de unge, der har været deltaget i brobygningen, har gennemført grundforløbet efter 2, 5 år. Det lykkedes derimod kun 10 procent af dem, der ikke har deltaget i brobygningsforløbet, konkluderer ny effektevaluering. Evalueringens resultater glæder beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen: ”De positive effekter med brobygning viser, at det kan lade sig gøre at ruste og motivere de unge, så de ikke bare kommer godt i gang med en erhvervsuddannelse, men også bliver på den,” siger han i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet. Brobygningsforløbet varer typisk tre måneder og har til formål at hjælpe udsatte unge i kontanthjælpssystemet med at starte på en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Noget af det, der skal hjælpe de unge, er i snusepraktikker og uddannelsesmentorer. Selvom forløbet typisk kun løber over tre måneder, konkluderer evalueringen, at forløbet også har effekter på længere sigt. Næsten hver fjerde er i gang med erhvervsskolernes hovedforløb 2,5 år efter brobygningsforløbet, mens det samme kun gælder 15 procent af de unge, der ikke deltog. Læs Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse her Cabis ungeekspert, Jesper Pedersen, svarer gerne på spørgsmål på 86128855 eller jep@cabiweb.dk

03.05.17

Ekspert: Mange reformer presser sagsbehandlere

Sagsbehandlere i jobcentre er klar til at håndtere de ændringer, reformer af beskæftigelsesindsatsen fører med sig, men der er behov for kompetenceudvikling for at håndtere reformerne, mener ekspert. Gennem de seneste år er der gennemført mange forandringer af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder fx reform af fleksjob og førtidspension i 2012, kontanthjælpsreform i 2013, sygedagpengereform i 2013, beskæftigelsesreform for forsikrede ledige i 2014 og refusionsreformen i 2015. Det er reformer, som bl.a. påvirker hverdagen i landets jobcentre, og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har netop offentliggjort en rapport, der analyserer den statslige styring af kommuner og jobcentre. Rapporten viser, at ledere og medarbejdere i landets jobcentre oplever, at der er en rimelig sammenhæng mellem styringstiltagene i de seneste reformer af beskæftigelsesindsatsen. Men flere ledere og medarbejdere påpeger også i rapporten, at de mange og hurtige ændringer på beskæftigelsesområdet er en udfordring. Fx når it-systemer, vejledninger og bekendtgørelser ikke har været klar, når ændringerne træder i kraft. Opbakning til loven er essentiel ”Rapporten bekræfter mig i, at ledere og sagsbehandlere i jobcentrene oplever, at de gennemførte lovændringer faktisk giver mening, og det er essentielt, for ellers ville reformerne have meget svære vilkår,” siger Ella Petersen, seniorkonsulent og jobcenteransvarlig hos videns – og netværkshuset Cabi. Hun mener dog, at behov blandt medarbejderne i jobcentrene ikke bliver prioriteret højt nok, når lovændringer føres ud i livet. ”Medarbejderne er indstillede på at håndtere de forandringer, der kommer, men det er vigtigt, at forandringerne sker i et tempo, hvor det er muligt at følge med. IT-systemer og vejledninger er én ting, men det er også meget vigtigt, at der er den nødvendige faglige kompetenceudvikling, og der er meget stor forskel på, hvordan jobcentrene håndterer det,” siger Ella Petersen. ”Kompetenceudvikling behøver i denne sammenhæng ikke nødvendigvis at være kurser eller uddannelse. Det er også feedback og sparring fra ledere og kollegaer, eller at man på afdelings- og individuelt niveau simpelthen får tid til at forholde sig til, hvad lovændringerne betyder for egen praksis,” fortsætter hun. Cabi har gennem årene behandlet de forskellige reformer, og har udgivet inspirationsmateriale om fx fleksjob, refusionsreformen og tværfagligt samarbejde i jobcentret.

27.04.17

Autismeuddannelse er nomineret til Fællesskabsprisen

Opkvalificeringsforløbet ”Klar til start” hjælper unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelser i arbejde i halvdelen af landets kommuner. Nu er projektet nomineret til en pris for sin indsats med at styrke fællesskabet og give værdi for medarbejdere og arbejdspladser. Tidligere har det været næsten umuligt for unge og voksne med ASF (autisme spektrum forstyrrelser) at komme ud på arbejdsmarkedet. Men et projekt mellem fakta-kæden og autismespecialisterne fra Unges Uddannelsescenter har nu gjort en fastansættelse langt mere sandsynlig. Her bliver kursisterne nemlig lovet fastansættelse hos virksomhederne, når forløbet ”Klart til start” slutter. ”Klart til start” arbejder med at udvikle mennesker med ASF’s færdigheder og klæde dem på til at kunne varetage et arbejde. Den indsats er projektet nu blevet nomineret til Fællesskabsprisen for. Årsagerne til nomineringen er, at projektet giver de unge selvtillid og noget at stå op til. Samtidig hjælper det butikkerne med at holde butikkerne indbydende, fordi disse medarbejdere har særlig sans for detaljerne. Men det gavner ikke kun de enkelte og butikkerne, men også kommunerne, der oplever, at forløbet tjener sig ind inden for fem år i form af besparelser på forsørgelsesudgifter. Og meget tyder på, at projektet er vellykket. Cabi har i 2015 gennemført en evaluering af ”Klar til start”, som viser, at projektet er lykkedes med at skabe et særligt uddannelsesforløb for personer med ASF med jobgaranti. I alt er 69 unge med ASF i gang med opkvalificeringsforløbet, og 35 er i fast job. Siden projektets opstart er yderligere fem virksomheder stødt til. Læs mere her

27.04.17

Regeringer har lovet forenklet beskæftigelseslovgivning i 25 år

Skiftende regeringer har siden Nyrup lovet at rydde op i reglerne på beskæftigelsesområdet, viser ny opgørelse. Men lovgivningen er kun blevet mere kompliceret over årene, og det går ud over landets jobcentre. ”Mindre bureaukrati” og ”forenkling af dagpengesystemet” har været blandt målene i forskellige regeringsgrundlag siden 1993. Faktisk har samtlige regeringsgrundlag siden Nyrup – på nær det seneste – indeholdt konkrete mål om forenklede regler på beskæftigelsesområdet. Det viser en ny opgørelse fra Ugebrevet A4. Men til trods for målsætningerne er det gået den modsatte vej. De seneste ti år er der blevet vedtaget 77 lovændringer, 30 bekendtgørelser og 22 vejledninger på området, viser tal fra KL. Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s Arbejdsmarked- og erhvervsudvalg, mener, det er på tide at starte forfra og stoppe de lappeløsninger, man hidtil har gjort brug af: ”Man er blevet ved med at lappe på noget, der i forvejen var rigtig, rigtig stort og ikke fungerede særlig godt. Og så bliver det jo bare forlig på forlig og nye regler til at kompensere for andre regler. Så lad os nu starte helt forfra med et helt anderledes forslag,” siger Thomas Kastrup-Larsen til Ugebrevet A4.Registrering og dokumentation stjæler tid De mange lovændringer og bekendtgørelser på området går særligt ud over landets jobcentre. Her oplever man, at der dagligt bruges tid på registrering og dokumentation, der ellers kunne være brugt på de ledige. I dag skal sagsbehandlere navigere i 30.000 siders beskæftigelseslovgivning og manøvrere mellem 80 forskellige undermålgrupper. Ifølge beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, har der også manglet tillid til de offentligt ansatte. Han oplever, at der er et stort ønske om ændringer, der blandt andet kan være med til at give jobcentrene øget fleksibilitet: ”Det er nødvendigt at lave nogle lettere forståelige regler og afbureaukratisere, vores lovgivning, for der er et stort behov for det. Det oplever jeg fra KL, men også fra mange andre interessenter, som gerne vil have, at ikke mindst jobcentrene får mere fleksibilitet,” siger Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4. Læs mere om opgørelsen her

26.04.17

Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet falder efter ti år

Chancerne for at komme i arbejde er bedst, de første ti år flygtninge opholder sig i Danmark. Derefter vender det, og flere mister fodfæste på arbejdsmarkedet, viser ny rapport. Ofte ser man, at jo længere tid flygtninge har opholdt sig i landet, jo højere er deres beskæftigelse. Men det billede er en ny rapport om integration i de nordiske lande fra Nordisk Ministerråd med til at ændre på. Rapporten viser, at 43 procent af flygtningene i gennemsnit er tilknyttet arbejdsmarkedet efter otte år. Efter 15 år er tallet derimod faldet til 39 procent. Marie Louise Schultz-Nielsen, der er forfatter til den danske del af rapporten og seniorforsker ved Rockwool Fonden, er overrasket over rapportens resultat: ”Det er ret overraskende, for det, man normalt ser, er, at jo længere tid en flygtning eller indvandrer har været i landet, jo højere er deres beskæftigelse,” siger hun til DR Nyheder. Ifølge hende kan udviklingen skyldes, at flygtningene ofte bliver hårdere ramt end resten af arbejdsstyrken, når der sker forandringer på arbejdsmarkedet. De uddannelsesmæssige og sproglige kvalifikationer, de kan have med sig, rækker måske til deres første job. Men mister de det job, og sker der forandringer på arbejdsmarkedet, kan mange have svært ved at omstille sig. Det er derfor vigtigt, at man ikke kun har fokus på flygtninge og deres evne til at omstille sig på arbejdsmarkedet, de første år de opholder sig i landet. Rapportens resultat peger på, at det er nødvendigt med et mere langsigtet fokus for at fastholde flygtninge på arbejdsmarkedet. For at sikre at flygtninge fastholdes på arbejdsmarkedet, er det bl.a. vigtigt at være opmærksom på kulturforskelle på arbejdspladsen. Det er noget af det, der bl.a. bliver arbejdet med i projektet ”Task force til industrien,” som Cabi driver for Industriens Fond i Favrskov og Silkeborg Kommune. Læs mere om projektet, og om hvordan flygtninge kan blive en del af arbejdspladsen Læs artiklen hos DR

24.04.17

Stor interesse for handicapkompenserende ordninger til personer med psykisk handicap

Psykiske handicap kompenseres i langt mindre grad end fysiske handicap på arbejdsmarkedet, og det vil projekt ’Kompensation til flere’ ændre på ved at øge bevidstheden hos sagsbehandlere om mulighederne for brug af kompenserende ordninger. Projektet har allerede vist gode resultater. Tre kommuner begyndte i 2016 på et kompetenceudviklings- og aktionslæringsforløb, som skulle højne brugen af de handicapkompenserende ordninger til personer med psykiske funktionsnedsættelser. I løbet af det første år er der etableret personlig assistance i 35 sager i modsætning til de 14 sager, der var etableret sammenlagt for de tre kommuner i hele året forud for projektstarten. ”Det er positivt at se, at vi gennem udvikling og skærpet fokus på anvendelse af de handicapkompenserende ordninger, kan skabe målbare resultater,” konstaterer projektleder Anette Hansen, der også er underviser på kompetenceudviklingsforløbene. ”Og vi kan se, at ordningen nu i højere grad bliver brugt til at inkludere borgere i job, da halvdelen af de ordninger, der er blevet etableret i projektets levetid, er i forbindelse med inklusion mod kun 2 i det foregående år.”Rammer en udfordring i tiden Halvvejs igennem det to-årige projekt er anden fase med kompetenceudviklingsforløb netop indledt. 13 nye kommuner sagt ja til at deltage og dermed forpligtet sig til at dedikere timer, ressourcer og ledelsesopbakning for at skærpe anvendelsen af de kompenserende ordninger til borgere med psykiske funktionsnedsættelser. Pladserne til anden runde undervisning blev hurtigt fyldt op, hvilket var en øjenåbner for Anette Hansen. ”Det har vist sig, at der er en langt større interesse for emnet ude blandt kommunerne, end vi umiddelbart havde forventet. Projektet rammer et behov, hvor der er særligt fokus på at udvikle redskabsviften for personer med psykiske handicap og på at fastholde eller inkludere dem på arbejdsmarkedet,” fortæller hun og fortsætter: ”Gennem vores undervisningsforløb, skaber vi den fornødne ekstra opmærksomhed og viden omkring brugen af kompenserende ordninger, som bidrager til at løse netop den udfordring!” De 13 kommuner, der har givet endelig tilsagn om at deltage i projekt ’Kompensation til flere’ i 2017, er: Middelfart Silkeborg København Holbæk Jammerbugt Esbjerg Vejle Faxe Aarhus Odense – kører to parallelle forløb Halsnæs Faaborg-Midtfyn Holstebro. Mere viden om 'Kompensation til flere' Læs mere om projekt Kompensation til flere på cabiweb.dk

20.04.17

Sidste chance for at komme med på succefuld integrationsuddannelse

En evaluering af efteruddannelsen bedreintegration.nu viser, at deltagerne har været meget tilfredse med uddannelsen, og de vurdere selv, at de har fået et stort udbytte. Over 600 har allerede gennemført uddannelsen, som lukker i år. Bedreintegration.nu er en efteruddannelse målrettet kommunale medarbejdere og andre aktører, der gennem deres job har kontakt til flygtninge. Målet med uddannelsen er at give deltagerne konkret viden og værktøjer, som de kan gå ud og bruge direkte i deres job. Bag uddannelsen står et konsortium bestående af Cabi, Integrationsnet, Center for Udsatte Flygtninge, LG Insight og Foreningen Nydansker, som udbyder uddannelsen på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.Stort tilfredshed med uddannelse En midtvejsevaluering af uddannelsen viser, at over 600 allerede har gennemført uddannelsen, og deltagerne vurderer selv, at de har fået et stort udbytte af uddannelsen. Natasia Kaltoft er familiekonsulent i Odder Kommune, og hun giver uddannelsen sin anbefaling: ”Som familiekonsulent har det været godt at få input til, hvordan vi kan arbejde med fx at sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til familiens integration. Det har været meget givende med erfarne undervisere og det at møde andre fra samme fagområde. Vi har bl.a. gennem gruppeopgaverne skabt netværk til familiekonsulenter i andre kommuner,” siger hun. Uddannelsen slutter i år, og der er planlagt kurser i bl.a. Fredericia, Vordingborg og Aalborg. Og efter sommerferien i Aarhus og København. Se mere på bedreintegration.nu

20.04.17

10.000 kontanthjælpsmodtagere kan potentielt komme i job

Flere tusinde kontanthjælpsmodtagere kan hvert år komme ud på arbejdsmarkedet, hvis alle kommuner bliver lige så gode som de bedste til at få ledige i job. Det viser en ny beregning fra Agenda. Der er stor forskel på, hvor gode landets kommuner er til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. De kommunale forskelle betyder, at et stort potentiale for at få flere i beskæftigelse ikke bliver udnyttet. 10.000 flere kontanthjælpsmodtagere kunne være kommet i job fra 2015 til 2016, hvis alle kommuner havde været lige så gode som de bedste. Det viser en ny beregning fra Agenda, Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev. En af de kommuner, der har haft succes med at få ledige i job, er Vallensbæk. Havde Roskilde Kommune haft samme succes med beskæftigelsesindsatsen som Vallensbæk, kunne de have fået 50 procent flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Agendas beregninger er lavet ud fra såkaldte klynger, der blandt andet tager højde for kommunernes befolkningssammensætning. Her er det vurderet, at de to kommuner er sammenlignelige. Forskellene i kommunernes beskæftigelsesindsats er sandsynligvis årsag til potentialet og problemet. En af de markante forskelle er, hvordan kommunerne vurderer kontanthjælpsmodtageres evne til at arbejde. En anden forskel på området er, hvor ofte kommunerne trækker kontanthjælpsmodtagerne i deres ydelser, hvis de ikke lever op til forpligtelser som for eksempel at være aktivt jobsøgende. Læs hele artiklen på Agenda

Flygtningekvinder kommer ikke ind på arbejdsmarkedet i samme omfang som mænd, men det kan godt lade sig gøre
18.04.17

Flygtningekvinder kommer sjældent ud på arbejdsmarkedet

Langt flere mænd end kvinder med flygtningebaggrund kommer i arbejde. Der er behov for øget fokus på flygtningekvinderne, mener Dansk Erhverv. Kvinder med flygtningebaggrund halter efter mændene i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det viser tal fra Jobindsats.dk, som Dansk Erhverv har gennemgået. Og det er især, når det drejer sig om virksomhedsrettet aktivering i private virksomheder, at kvinderne sakker bagud i forhold til mændene. I februar i år var lidt over 10 procent af flygtningekvinderne i den type aktivering, mens det gjaldt 30 procent af mændene. Peter Halkjær, Dansk Erhvervs arbejdsmarkedspolitiske chefkonsulent, efterlyser en styrket indsats for at få kvinderne i arbejde. "Vi kunne godt tænke os, at der kommer særligt fokus på at få kvinder med flygtningebaggrund i arbejde. De er god, stabil arbejdskraft og virksomhederne har gode erfaringer med dem," siger Peter Halkjær til Ritzau. Cabi er sammen med Integrationsnet, Foreningen Nydansker og LG Insight ved at afslutte Projekt 500, som er blevet gennemført i seks kommuner, og her kan man bekræfte Dansk Erhvervs gode erfaringer. Projekt 500 har haft til formål at få ægtefælleforsørgede ikke-vestlige indvandrere ud på arbejdsmarkedet, og det har i langt de fleste tilfælde været kvinder. Her er det lykkedes at få 75 procent af deltagerne ind på arbejdsmarkedet, og det er især den virksomhedsrettede aktivering, som har bragt kvinderne ind på arbejdsmarkedet. Læs mere om Projekt 500 på Cabiweb.dk/projekt500

18.04.17

Praktik i industrien øger jobchancer for flygtninge

Chancerne for at komme i job er seks gange større for flygtninge, der har været i praktik hos en industrivirksomhed sammenlignet med hos en social institution. Det viser en ny Momentum-analyse. Der er store forskelle på, om flygtninge har været praktikanter i en industrivirksomhed eller på et plejehjem, når de efterfølgende skal i arbejde. Mens mere end hver tredje flygtning, der har været i praktik i industrien, er i job efter seks måneder, er tallet kun seks procent for dem, der har været hos en social institution. Det fremgår af en ny analyse fra KL’s nyhedsbrev Momentum. Forskellen kan ifølge Iben Bolvig, seniorforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), hænge sammen med typen af arbejdsopgaver på de forskellige praktiksteder: "I industrien er arbejdet ofte mere automatiseret, hvilket kan gøre det lettere at varetage som nyankommen til Danmark. Arbejdet i en social institution kræver tit nogle danskkundskaber og et kendskab til dansk kultur, som flygtninge fra Mellemøsten dårligt når at tilegne sig inden for praktikperioden," siger hun til Momentum. Favrskov og Silkeborg er to kommuner, som har gode erfaringer med at få flygtninge i job. Cabi er leder er projektet ’Task Force til industrien’, hvor de to kommuner og virksomheder i i området samarbejder om at få flygtninge ind i industrivirksomhederne. Projektet er støttet af Industriens Fond. Læs hele analysen hos KL

30.03.17

Virksomheder får ny digital indgang til jobcentret

Det nye Jobnet for Arbejdsgivere gør det nemmere for virksomheder at finde kandidater blandt ledige i jobcentre landet over. Arbejdsgivere får med det nye Jobnet for Arbejdsgivere lettere ved at finde den helt rigtige kandidat blandt jobcentrets ledige. Med de nye forbedrede søgemuligheder vil virksomhederne kunne søge på helt specifikke kvalifikationer eller certifikater blandt de ca. 150.000 CV’er på Jobnet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har forbedret virksomhedernes indgang til Jobnet for at understøtte et hurtigere og præcist match mellem ledige og virksomheder. Derfor lanceres Jobnet for Arbejdsgivere i dag, 27. marts 2017. På siden www.jobag.jobnet.dk vil arbejdsgivere få adgang til at oprette jobannoncer, søge i CV-databasen på Jobnet, oprette CV-agenter og gemme interessante profiler. Arbejdsgivere kan desuden søge efter specifikker kvalifikationer, såsom ”MIG svejsning”, eller efter særlige certifikater eller særlige kurser hos de ledige. Det bliver hermed lettere at finde frem til de ledige i hele landet med præcis de kvalifikationer, som virksomheden har brug for. Finder arbejdsgiveren ikke en kandidat, der matcher, kan virksomheden oprette en CV-agent. Den giver automatisk arbejdsgiveren besked, når der dukker nye kandidater op, som matcher virksomhedens søgning. Gå direkte til Jobnet for Arbejdsgivere Læs mere Få mere information om Jobnet for Arbejdsgivere hos STAR

Sygefraværet stiger trods store indsatser for at få det ned
28.03.17

Sygefraværet er en stigende udfordring for virksomheder og kommuner

Hvert år har en gennemsnitlig lønmodtager i Danmark 8,5 sygedage, og ifølge Danmarks Statistik er der tale om en stigning på 0,4 dage pr. fuldtidsansat i perioden 2013 til 2015, som er de senest offentliggjorte tal. Dertil kommer fravær ved fx børns sygdom. Gennem adskillige år har både private og offentlige arbejdspladser ellers haft skarpt fokus på at få bragt sygefraværet ned, men trods ihærdige indsatser i private virksomheder, kommuner, regioner og staten stiger fraværet. Det koster virksomheder, sygemeldte og samfundet dyrt, og der er brug for at gøre noget ved det, mener Birgitte Poulsen, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i sygefravær. Sygefravær faldt under krisen ”I forbindelse med finanskrisen så vi ellers, at sygefraværet faldt, men nu stiger det igen, og det er en udvikling, vi er nødt til at få standset. Der er masser af enkelteksempler på virksomheder og kommuner, som formår at få sygefraværet ned, men vi må også konstatere, at i det store hele, batter det ikke. Derfor skal vi have bredt den gode praksis ud, så mange flere kan lære af det,” siger Birgitte Poulsen. Cabi og ingeniørforeningen IDA er derfor værter for en konference om sygefravær på det private arbejdsmarked i Billund i morgen den 29. marts. Og 22. maj sætter Cabi i samarbejde med HK Kommunal, Akademikernes Centralorganisation og CBS fokus på sygefraværet i det offentlige med endnu en konference i København. Over 300 er tilmeldt konferencen i Billund, hvor programmet bl.a. tæller universitetsforskere som Michael Rosholm og Merete Labriola samt erhvervsledere som Stine Bosse, sundhedsdirektør hos PensionDanmark, Kent Jensen og koncerdirektør i TDC, Jens Aaløse. Også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har meldt sin ankomst. Brug for at arbejde strategisk med sygefraværet ”Vi har brug for at få belyst sygefraværet fra alle sider, så det glæder mig meget, at vi kan samle forskere fra universiteter, organisationsfolk og erhvervsledere, for vi har alle en interesse i at få sygefraværet ned,” siger Birgitte Poulsen. Hun har gennem flere år hjulpet både private og offentlige arbejdspladser med deres sygefravær, og hun oplever, at selvom der ofte bliver sat mange initiativer i gang for at få sygefraværet ned og trivslen op, udebliver succesen. ”Ofte er der en tendens til, at sygefravær bliver behandlet på individniveau og kommer til at handle om den enkelte medarbejder, som er blevet syg. Men der er stort behov for, at man går strategisk til sygefraværsarbejdet. Det handler om at se på organisationen frem for individet, få analyseret organisationens sygefravær og tænke langsigtet,” siger Birgitte Poulsen. ”Topledelsen skal have en klar og tydelig holdning til fravær, og mellemlederne skal være klædt på til at løfte opgaven. Det er rigtig vigtigt, at man får skabt en åben og ærlig dialog om fravær og fremmøde på arbejdspladsen, og her spiller tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt HR-afdelingen en nøglerolle,” fortsætter hun. Ledelse mod stress Tanja Kirkegaard, stressforsker og psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, er en af oplægsholderne ved konferencen i Billund, og ifølge hende er en tydelig og handlekraftig leder meget vigtig i arbejdet med at forebygge og bringe sygefraværet ned. ”Ofte er lederen den sidste, en medarbejder går til, men det bør jo være den første, for det er lederen, som har mandat til at ændre på forhold på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at lederen er til stede og tilgængelig for medarbejderne i hverdagen, så medarbejderne har tillid til, at man kan gå til ledelsen, hvis der er noget, der ikke kører,” siger Tanja Kirkegaard. Og når medarbejderne henvender sig med problemer skal lederen handle hurtigt. ”Man kan komme til at spænde ben for sig selv, hvis man som leder bliver berøringsangst over for de følelser, der ofte er på spil, især når det gælder stress. Når en medarbejder henvender sig med en stressproblematik, er der som regel noget helt konkret der skal ændres på, og der må man som leder ikke tøve eller bagatellisere. Man skal som leder gå ind i dialogen og finde ind til kernen og handle på det,” siger Tanja Kirkegaard. Kontaktpersoner Seniorkonsulent Birgitte Poulsen, Cabi: 8620 8361 / bpo@cabiweb.dk Psykolog og ph.d. Tanja Kirkegaard, Arbejdsmedicinsk Klinik: 2513 6110 / tanja.kirkegaard@vest.rm.dk Yderligere kontaktperson Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Fakta om sygefravær Sygefraværet er steget fra 8,1 dage pr. fuldtidsmedarbejder i 2013 til 8,5 dage i 2015. Sygefraværet er lavest i private virksomheder, hvor gennemsnittet i 2015 var 6,8 fraværsdage. Kommuner har det højeste fravær med 13 dage. Fra 2013 til 2015 er fraværet steget mest i kommunerne (0,7 dage), mens det er steget mindst i regionerne (0,3 dage) Kilde: Danmarks Statistik Fakta om Cabi og IDAs sygefraværskonference 29. marts 2017 Videns- og netværkshuset Cabi er sammen med ingeniørforeningen IDA værter for en sygefraværskon-ference 29. marts på Hotel Legoland i Billund. Konferencen er udsolgt med over 300 deltagere. Paneldeltagerne på konferencen tæller bl.a.: - Bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp, LEGO Brand Group - Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) - Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Rosholm - Seniorforsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Merete Labriola - Stine Bosse, erhvervsleder og medlem af flere virksomhedsbestyrelser - Jens Aaløse, Koncerndirektør i TDC - Thomas Bundgaard, HR direktør hos Siemens Wind Power Se hele programmet for konferencen Derudover afholder Cabi i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, CBS og HK Kommunal en konference om sygefravær i det offentlige den 22. maj i København.

Langsigtede investering i udsatte borgere er godt for økonomien.
23.03.17

Debat: Det er god forretning at investere i udsatte borgere

Af Jørgen Skovhus Haunstrup, beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune og Peter R. B. Frederiksen, strategisk udviklingschef hos Cabi Gennem investeringer i beskæftigelsesindsatsen kan borgere på kanten af arbejdsmarkedet blive selvforsørgende, men kommuner skal have modet til at tænke langsigtet. Enhver kommune i landet har ledige, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, og som har behov for en målrettet og helhedsorienteret indsats for at træde ind på arbejdsmarkedet. Al erfaring viser, at det tager tid og ressourcer for disse borgere at rykke sig, fordi de har komplekse problemstillinger af fysisk, psykisk eller social karakter. Men erfaringer fra Silkeborg, Hjørring, Høje-Taastrup, Aarhus og flere andre steder viser heldigvis, at langsigtede investeringer i beskæftigelsesindsatsen betaler sig. Cabi har dykket ned i fem kommuner, som på forskellig vis investerer i beskæftigelsesindsatsen. Fælles for dem er, at de tjener deres investering hjem. Det har vi samlet et tema om på cabiweb.dk/investeringsstrategi Silkeborg Kommune har fx investeret massivt i at få kontanthjælpsmodtagere væk fra offentlig forsørgelse, og det er lykkedes. Flere end forventet er blevet selvforsørgede, og kommunekassen er på det første år blevet sparet for 735.000 kr. Det er 660.000 kr. mere end forventet. Politikerne i Silkeborg har netop godkendt, at projektet gøres permanent sammen med to andre tilbud til målgruppen. Der investeres knap fem millioner kr. om året med en forventet årlig besparelse på udgifter til forsørgelse på 15 millioner kr. om året. Der er ansat flere medarbejdere i Silkeborg, og en væsentlig ændring har også været hele tilgangen til borgeren. Investeringerne i beskæftigelsesindsatsen har betydet, at Silkeborg har arbejdet indgående med: Kompetenceudvikling – Fornyet faglighed omkring empowerment og kulturændring fra myndighedsudøvelse til myndiggørelse Fælles målsætninger og opfølgning Tværgående koordinering med offentlige aktører, civilsamfundet og borgernes private netværk. Det er desuden dokumenteret i flere forskningsprojekter, at medarbejderens og borgerens tro på, at man kan komme i arbejde, har afgørende betydning for, at det rent faktisk sker. Men den tro kan kun skabes, hvis medarbejderne og borgerne har ordentlige rammer til at arbejde i den retning. Her er erfaringen fra Silkeborg, at disse rammer inkluderer lavere sagstal, kompetenceudvikling, mere kvalificerede samtaler og tillid til, at borgeren ønsker at blive en del af og bidrage til fællesskabet. For borgerne er der en åbenlys gevinst, når kommunerne investerer i beskæftigelsesindsatsen: Ledighed og usikkerhed om fremtiden skiftes ud med job og flere muligheder i tilværelsen. For kommunerne er fordelene mindst lige så klare: Færre på offentlig forsørgelse og flere indtægter i form af skattekroner. Det kræver mod at foretage en sådan investering på tværs af kommunale forvaltninger – men når det lykkes, er det også en udgiftsbesparelse, som kommer hele kommunen til gode. Dette debatindlæg har første gang været bragt i Danske Kommuner 23. marts 2017 Se mere om kommuners investeringer i beskæftigelsesindsatsen på cabiweb.dk/investeringsstrategi

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg