Gode erfaringer med en helhedsorienteret ungeindsats i Halsnæs

Kommunerne skal med den nye reform på ungeområdet styrke den helhedsorienterede indsats for unge. Vi har hentet inspiration til den helhedsorienterede indsats i Halsnæs. Her har de gennem flere år arbejdet med borgerkonsulenter, som har varetaget alle funktioner for unge med komplekse problemer.

Baggrunden

I Halsnæs ønskede man at arbejde med et mere helhedsorienteret blik på borgeren. Løsningen blev at etablere et team af borgerkonsulenter, som kunne varetage alle funktioner ift. den unge, fx som mentor, beskæftigelsesrådgiver, sagsbehandler ifølge Serviceloven, støtteperson og virksomhedskonsulent. På den måde fik den unge èn indgang til kommunen.

”Fordi borgerkonsulenten både er myndighed og udfører, giver det os mulighed for at skabe overblik, handle hurtigt og at være meget fleksible. På den måde er det lykkes vores borgerkonsulenter at rykke en række unge, som har været kendt i kommunen i mange år” fortæller Natalia Frøhling, leder af Uddannelsesvejledningen i Halsnæs kommune.

Organiseringen

Borgerkonsulentteamet er udvalgt og sammensat med fokus på, at alle har en særlig fagkompetence, fx er der en medarbejder med særlige kompetencer som støtteperson, en anden med stor viden og erfaring fra beskæftigelsesområdet og så videre. ”Alle har en specialviden, som de bringer med ind i teamet. På den måde kan de både være sparringspartner for kollegaerne og samtidig være generalist over for den enkelte unge” fortæller Natalia Frøhling.

Borgerkonsulentteamet har i opstartsfasen prioriteret at bruge de ugentlige teammøder til at forventningsafstemme og til at klæde hinanden på inden for hver deres fagområde. Der har fx været mindre kurser i LAB-lov, og i hvordan man arbejder i de forskellige fagsystemer. Gevinsten har bl.a. været et ”fælles sprog” med genkendelige fagtermer. De enkelte borgerkonsulenter sikrer sig den nyeste viden om fx lovændringer, nye tilbud mv. gennem løbende kontakt til deres specialeområde, som har ansvar for, at de er opdaterede. I takt med at teamet er blevet ”rystet sammen”, bruges møderne nu dels på fortsat på at indhente specialistviden, når behovet opstår, men i stigende grad på sagssparring.

Alle borgerkonsulenter har deres egen sagsstamme, men har samtidig en makker på sagen, der også kender borgeren og har deltaget i kick-offmødet. Fordelen er, oplever Natalia Frøhling, at der kommer andre øjne på sagen, og at der er èn der kan træde til ved sygdom og ferie. Den ene indgang bliver mindre skrøbelig med en makker.

Opstart af forløb

Når et forløb startes op, afholdes et kick-off møde med den unge. Til dette første møde, deltager foruden den unge, den kommende borgerkonsulent og dennes makker, også fagpersoner fra alle de involverede afdelinger i kommunen. Mødet bruges til at overlevere viden til borgerkonsulenten og dennes makker. Når viden er delt forlader alle undtaget den unge, borgerkonsulenten og makkeren mødet. ”På den måde bliver det rent visuelt meget tydeligt for den unge, at det fremover er borgerkonsulenten, der er den unges indgang og kontaktperson” fortæller Natalia Frøhling.

Fælles tilgang

Fordi medarbejderne i Halsnæs kommer med hver deres fagkompetence, har man valgt at have en fælles tilgang i form af LØFT, der er en ressourceorienteret tilgang, med fokus på at gøre mere af det, der allerede virker i de unges liv. Muligheder, ressourcer, ønsker og mål er altså omdrejningspunktet i arbejdet med at få det til at ske, som den unge selv gerne vil have til at ske, samt hvad der skal til, for at forandringen kan ske, forklarer Natalia Frøhling.

God feed-back fra de unge og medarbejderne

De unge har oplevet det meget positivt, at det er den samme medarbejder, som har den tætte kontakt og både motiverer, justerer i indsatserne, følger op, men også sanktionerer, hvis der er behov for det. Det gør det tydeligere hvorfor ting sker i forløbet.

Borgerkonsulenterne er også tilfredse med måden at arbejde på. Oplevelsen er også, at det gør samarbejdet nemmere for virksomheder, Psykiatrien, uddannelsesinstitutioner og andre. ”Det er så tydeligt, hvem samarbejdspartnerne skal ha fat i”, siger Natalia Frøhling.

Kontaktpersonsordningen – de bygger oven på eksisterende erfaringer

Når den nye ungeindsats skal bygges op i Halsnæs, vil man gerne videreføre de gode erfaringer med borgerkonsulenterne. Men det vil ikke være alle unge, som fremover vil have behov for en borgerkonsulent. Derfor har man i Halsnæs lavet en analyse af behovene hos den gruppe unge, de fremover skal arbejde med i ungeteamet.

Analysen viser fire hovedgrupper

1. Gruppe 1 på ca. 10% skal have en kort støtte – evt. over FGU – og så hurtigt videre i uddannelse eller beskæftigelse.
   
   
2. Gruppe 2 på ca. 20% har brug for mere støtte – særligt i form af vejledning og koordinering. Her vil de unge primært have en kontaktperson med myndighedsfaglighed.
   
   
3. Gruppe 3 på ca. 30% har primært brug for støtte til at få hverdagen til at fungere fx hjemme hos den unge selv – så her vil kontaktpersonen blive en medarbejder med  udførerbaggrund (støtteperson).
   
   
4. Gruppe 4 på ca. 40% har brug for en kontaktperson, med en funktion svarende til de nuværende borgerkonsulenter, altså èn kontaktperson som varetager et bredt opgavefelt og som er tæt på den unge. Her skal der både være stor tyngde på den brede myndighedserfaring og på den brede udførererfaring.

Medarbejderne som skal arbejde med de to midterste målgrupper bliver også organiseret i teams, hvor medarbejderne bidrager med hver deres speciale ind i det samlede team. I teamet skal medarbejderne klæde hinanden på, så de kan fungere som ”én indgang” for den unge.

Det kræver at medarbejderne både er generalister og specialisterne og kan arbejde tværfagligt. I den nuværende organiseringen med borgerkonsulentteamet blev det tydeligt, at de har brug for hinanden for at løse opgaven. ”Blandingen af medarbejdere med forskellig specialisering og makkerskaberne har givet en mere åben arbejdskultur med gensidig sparring. Det forventer jeg også kommer til at ske i de nye teams, vi skal etablere” siger Natalia Frøhling.

I den nye organisering, bliver alle medarbejdere, der arbejder med de unge placeret i ungeenheden, som er placeret under borgerservice og beskæftigelse. ”Vi organiserer os på den måde, fordi alt, hvad vi laver, skal pege mod uddannelse og beskæftigelse. Det er på den måde, vi opnår de bedste resultater, slutter Natalia Frøhling.

Fakta om Borgerkonsulenterne i Halsnæs

• Borgerkonsulenterne er den ène indgang, som støtter unge med komplekse problemer.
• Borgerkonsulentteamet er et team sammensat af myndighed og udfører fra socialområdet og myndighed og udfører fra beskæftigelsesområdet. Samtidig trækkes andre fagligheder ind til sparring i sagerne, så Borgerkonsulenterne kan gå ud og udføre opgaven i praksis. Disse andre fagligheder kan være virksomhedskonsulenter, fagspecialister på f.eks. familieområdet m.m.
• En borgerkonsulent på ungeområdet har mellem 10 og 15 sager.
• I Halsnæs er der pt. 4 borgerkonsulenter på ungeområdet og 7 på voksenområdet.

Vil I vide mere om unge-området?

Dyk ned i temaet:

Har du spørgsmål til casen?

Kontakt Bente