- Forside
- Temaer
- Inklusion på arbejdspladsen
- Hvad er inklusionskapacitet
Hvad er inklusionskapacitet?
Inklusionskapacitet er en virksomheds evne til at skabe bæredygtige rammer for alle medarbejdere – også for dem med særlige behov. Det handler ikke kun om vilje, men også om konkrete ressourcer, kompetencer og praksisser, der gør inklusion mulig i hverdagen.
Hvad er inklusionskapacitet
Inklusionskapacitet er en betegnelse for virksomhedens evne til at skabe en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere, med eller uden særlige behov, kan bidrage og trives.
Det handler altså ikke om intentioner eller et øjebliksbillede af, hvad virksomheden gør, men derimod om dens formåen.
Inklusionskapacitet kan deles op i virksomhedens:
Praktiske ressourcer: Fx muligheden for fleksibilitet i indretning af arbejdspladsen, i opgavefordelingen og i arbejdstiden.
Sociale ressourcer: Fx støtte fra kolleger og ledelse, adgang til mentorordninger eller netværk, og en kultur hvor man hjælper hinanden og taler åbent om behov og udfordringer.
Kulturelle ressourcer:
Fx en inkluderende arbejdskultur med plads til forskellighed, fælles værdier om respekt og samarbejde, og ledelsesmæssig opbakning til mangfoldighed og inklusion.

CUBB - Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser, Aalborg Universitet, som introducerede begrebet i 2023, definerer inklusionskapacitet som:
... den praktiske og sociale kapacitet hos en virksomhed til at inkludere personer med begrænsninger i arbejdsevnen i ansættelser, der er bæredygtige i den enkeltes livssammenhæng og bæredygtig for virksomhedens forretningsmæssige og sociale virkelighed.
Har vi plads til alle – eller siger vi det bare?
Mange virksomheder ønsker at være rummelige og attraktive for alle – men det kræver mere end gode intentioner. Når hverdagen er travl, og ressourcerne er pressede, kan det være svært at skabe de nødvendige rammer for inklusion. Måske bliver tonen skarpere, og forskelligheder opleves som belastninger frem for potentialer.
Inklusion kræver kapacitet. Det handler om at have de rette praktiske, sociale og kulturelle ressourcer til at understøtte en arbejdsplads, hvor forskellige behov og kompetencer kan trives side om side. Uden den kapacitet risikerer inklusion at forblive et ideal – i stedet for en reel mulighed.
Inklusionskapacitet er en muskel, som kræver træning.
Det består af generel viden, kompetencer og erfaringer på arbejdspladsen, der kan opbygges over tid i en organisation samt evnen til at iværksætte specifikke og løbende praksisser, der kontinuerligt må udføres og justeres omkring enkelte medarbejdere.
Læs mere om inklusionskapacitet:
Læs CUBBs analyse: Udviklingen af inklusionskapacitet på arbejdsmarkedet: Et trygt arbejdsliv - nu og i fremtiden
Læs Vives rapport: Lønmodtagernes erfaringer med og holdninger til inklusion – Inklusionskapacitet på danske arbejdspladser
Læs mere om inklusion på arbejdspladsen
SPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

