Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

11.06.2026

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli: Er din virksomhed klar?

Fra 1. juli 2026 ændrer kommunens rolle sig, og virksomheder får et større ansvar for sygefraværsforløb. Det stiller nye krav til, hvornår du selv skal handle – og hvornår du skal søge hjælp. Få overblikket over de vigtigste ændringer og de frister, du skal kende.

Læs nyhedsbrev

03.06.2026

Når små greb gør arbejdspladsen mere inkluderende

Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor flere kompetencer kommer i spil? I dette nyhedsbrev møder du otte kommunale og regionale arbejdspladser, der har arbejdet målrettet med at tiltrække og inkludere akademiske medarbejdere med psykiske eller fysiske sårbarheder. Få konkrete erfaringer, værktøjer og inspiration til, hvordan inklusion kan blive en naturlig del af hverdagen.

Læs nyhedsbrev

21.05.2026

Gratis hjælp til at finde nye medarbejdere

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan finde nye veje til arbejdskraft ved at ansætte ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Få inspiration, konkrete virksomhedscases og indsigt i, hvordan social ansvarlighed kan styrke både driften og forretningen – med gratis hjælp og støtte gennem projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2026
2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 13.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Gravide og deres ledere kan nu deltage i et samtaleforløb for at forebygge sygefravær.
21.04.21

Nyt tilbud: Samtaler skal forebygge sygefravær blandt gravide medarbejdere

Aarhus Universitetshospital tilbyder lige nu et samtaleforløb til gravide medarbejdere og deres leder i Aarhus-området. Tilbuddet bygger på gode erfaringer fra Norge, hvor samtaler mellem den gravide medarbejder, hendes leder og en arbejdsmiljø-jordemoder har ført til reducering af sygefravær under graviditet. De fleste gravide er erhvervsaktive og i Danmark er en tredjedel af alle gravide kvinder sygemeldt på et tidspunkt under graviditet. I gennemsnit har gravide 48 fraværsdage. Det er normalt at opleve gener i form af kvalme, øget træthed, smerter i lænd og bækken og plukkeveer. Alle disse gener kan føre til utryghed og kan forstærkes af belastninger i arbejdsmiljøet. Det er oftest disse gener, der er årsag til, at gravide medarbejdere må sygemelde sig. For at forebygge gravides sygefravær har Aarhus Universitetshospital nu igangsat Graviditet og Trivsel, som er et tilbud til gravide medarbejdere og deres leder. Tilbuddet bygger på gode erfaringer fra Norge, hvor samtaler mellem den gravide medarbejder, hendes leder og en arbejdsmiljø-jordemoder har ført til reducering af sygefravær og til bedre trivsel under graviditet. Tilbuddet er målrettet ledere og medarbejdere i private virksomheder, og det gælder fra 1. maj 2021 til 1. maj 2022. Vil I være med, indebærer det: Et tillykke-brev med invitation til samtale. Samtale omkring graviditetsuge 15 og 28 med fokus på drøftelse af graviditetsgener og arbejdsmiljø. Ved yderligere behov for samtaler kan disse frit bookes. Fri adgang til sparring og vejledning med arbejdsmiljø-jordemoder pr. telefon – gælder både medarbejder og leder. Graviditet og trivsel er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen og udgår fra Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitetshospital. Kontakt For deltagelse eller flere oplysninger om projektet på tlf. 2388 2322 eller på mail: auh.graviditetogtrivsel@rm.dk

Erhvervsskolerne  er hårdt ramt, og adrig tidligere har så få unge gennemført en erhvervsuddannelse
16.04.21

Unge som gennemfører en erhvervsuddannelse sætter bundrekord

Aldrig har så få unge gennemført en erhvervsuddannelse. Tallene for 2020 er de laveste, som Danmarks Statistik har målt, og det er katastrofalt, mener erhvervsskolerne. Der er behov for at styrke samarbejdet med virksomhederne langt tidligere, vurderer Cabi. Blandt unge i aldersgruppen 18-25 år har der aldrig været så få med en erhvervsuddannelse på cv’et som nu. Det skriver Altinget med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser ellers, at unge gennemfører ungdomsuddannelser som aldrig før, men på erhvervsuddannelserne går det den stik modsatte vej. I 2020 havde knap 50.000 unge mellem 18 og 25 år en erhvervsuddannelse, og det er et kraftigt fald fra 2013 og 2014, hvor over 70.000 unge havde en erhvervsuddannelse. I samme periode er antallet af unge med en gymnasial uddannelse steget. Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Ole Heinager, beskriver udviklingen som en katastrofe. Han er ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for den. Det gør erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, som bl.a. indførte adgangskravet om karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik fra grundskolen. ”Faldet er så markant de seneste fem år. Det sker lige efter eud-reformen i 2015. Det er en tydelig indikator.” ”Det bekræfter, at reformen blev lavet med fokus på de helt unge – og glemte de unge voksne. Det var ellers dem, vi havde flest af på erhvervsskolerne.” ”Søgningen fra grundskolen har ikke ændret sig. Til gengæld har vi så mistet halvdelen af eleverne over 18 år. De er forsvundet,” siger han til Altinget. Cabi: Indsatsen skal være mere virksomhedsrettet Seniorkonsulent hos Cabi, Jesper Pedersen, har gennem en årrække beskæftiget sig med udsatte unge og virksomhedssamarbejde. Han mener, at indsatsen over for de unge i højere grad skal involvere virksomhederne. ”De unge, som er over 18 og endnu ikke kommet i gang med en uddannelse, har ofte brug for at blive inspireret til at vælge en vej. Der kan et håndgribeligt forløb i en virksomhed være en løsning. Måske skal de have et job i en periode, hvor de bliver modnet til at tage en uddannelse,” siger Jesper Pedersen. Arbejdsgivere: Mere fokus på praktisk læring Ole Heinager efterlyser politisk handling og peger samtidig på, at Danmark i fremtiden står til at mangle tusindvis af faglærte. Også Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv ønsker handling. ”De to trepartsaftaler fra 2020 om erhvervsuddannelser skal naturligvis have lov til at virke. Men der er fortsat behov for tiltag. Det gælder eksempelvis ændringer i folkeskolen, hvor der skal mere fokus på praktisk læring. Der skal også mere viden om erhvervsuddannelserne blandt lærerne og mere samarbejde med virksomheder," siger uddannelses- og integrationschef i DA, Jannik Bay til Altinget. Ligesom Jannik Bay ser Jesper Pedersen oplagte muligheder i at styrke samarbejdet med virksomhederne. Det gælder både i folkeskolen og på Forberedende Grunduddannelse (FGU), som er for unge mellem 15 og 25 år, der endnu ikke er klar til at begynde en ungdomsuddannelse. ”Unge i FGU har ofte haft mange nederlag i skolen, men de lærer godt gennem praksis. Så et tættere samarbejde med lokale virksomheder på FGU’en, hvor de unge får prøvet sig selv af på en anden måde, end de ser i skolen, kan være med til at motivere dem til at gå i gang med en uddannelse,” siger Jesper Pedersen. Det gælder om at tænke fx håndværker eller hotel- og restaurationsvirksomheder ind i undervisningen. ”Når unge på FGU får lov til at udføre så konkrete opgaver som muligt, hvor de får praktisk erfaring med et håndværk, så giver det dem også værdifuld erfaring, når de begynder på erhvervsskolerne. De prøver måske for første gang at være foran deres jævnaldrende,” fortsætter han. Jesper Pedersen har desuden evalueret initiativet Kloge Hænder, hvor folkeskoleelever har prøvet kræfter med håndværksfagene ved at bygge fx en terrasse eller en legeplads i samarbejde med en byggevirksomhed. ”Eleverne får prøvet håndværksfagene, og de får brugt fag som matematik og dansk på helt andre måder end de plejer. Samtidig får de et konkret, færdigt produkt ud af deres arbejde. Det kan være med til at give dem appetit på en erhvervsuddannelse,” siger Jesper Pedersen. Mere inspiration Cabi har udviklet en række anbefalinger til at få udsatte unge i gang - Find dem her

Sygefraværet i kommuner vokser, og det er især blandt de unge medarbejdere.
15.04.21

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte stiger

En ny analyse viser, at sygefraværet blandt ansatte i kommunerne steg med 3,7 procent fra 2017 til 2019. Fraværet har især været stigende blandt sosu’er og pædagoger, og det samme har langtidssygemeldinger blandt yngre ansatte. I adskillige år har der været politiske fokus på at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor, men alligevel er det gået den forkerte vej. Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkenhed har offentliggjort en ny analyse, som viser, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte er steget med 3,7 procent på to år. Det skriver Altinget Det gennemsnitlige antal årlige sygedage er steget fra 11,6 i 2017 til 12,0 i 2019. Fraværet er steget mest blandt social- og sundhedspersonalet og det pædagogiske personale, som tegner sig for en stigning på henholdsvis 5,7 procent og 6,3 procent i perioden. Det er en udvikling, som vækker bekymring hos Kommunernes Landsforening. Sosu’ernes sygefravær er steget kraftigt "I kommunerne gør vi en ihærdig indsats for at få nedbragt sygefraværet, så det er ærgerligt og bekymrende, at analysen peger på, at det går den forkerte vej blandt nogle faggrupper," skriver Michael Ziegler (K), der er formand for løn- og personaleudvalget i KL, i en mail til Altinget. Mens sygefraværet for det pædagogiske personale er stort set uændret fra 2014 til 2019, er sosu'ernes sygefravær skudt i vejret med næsten 10 procent. Lærernes sygefravær er derimod faldet knap otte procent siden 2014. Langvarigt fravær er skyld i stigningen Analysen viser også, at mens det kortvarige sygefravær er stort set uændret, så er det langvarige sygefravær steget markant. Det er især blandt yngre medarbejdere under 30 år, og det får alarmklokkerne til at ringe hos formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann. "Det her er et wake-up call til de store herrer i kommunerne, som må tage sig sammen for at skabe et arbejdsmiljø og et arbejdsklima, man kan holde til at være i," siger han til Altinget. Psykisk arbejdsmiljø under pres Den stejle udvikling i sygefraværet blandt sosu'er demonstrerer, at kommunerne i stigende grad sender folk ud i noget, de ikke kan holde til, mener Hollmann. "Det er gået fra at være fysisk nedslidning til at være psykiske arbejdsskader, som er meget, meget svære at komme over. Det er et kæmpe problem. Vi mangler folk på området, og der er jo ikke nogen, der vil gå ind i et fag, hvor statistikken så tydeligt demonstrerer, hvor slidsomt arbejdet er," siger han. Analysen viser, at der er store forskelle på sygefraværet kommunerne imellem, og det hæfter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sig også ved: ”Det er ingen hemmelighed, at der fortsat er potentiale for at nedbringe sygefraværet, og at der er stor forskel fra kommune til kommune. Det er noget, som også tidligere regeringer har forsøgt at løse, senest før valget, hvor der blandt andet blev afsat yderligere 100 millioner kroner til en sygefraværspulje, der skulle bidrage til at få løst problemet. Det kommer oveni i den indsats, som både arbejdsgivere og lønmodtagere har sat i værk i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for at få bugt med sygefraværet," skriver han til Altinget. Cabi: Få de unge rigtigt med ombord Hos Cabi vurderer chefkonsulent Birgitte Poulsen, der er ekspert i sygefravær, at forebyggelsen af de unges fravær begynder allerede ved ansættelsen. ”Når jeg er i kontakt med virksomhederne, så oplever jeg, at de i stigende grad er optagede af at dygtiggøre sig i, hvordan de finder den rigtige kandidat til jobbet, hvordan de tager godt imod og får integreret den nye medarbejder på arbejdspladsen,” siger Birgitte Poulsen. Hun forklarer, at unge medarbejdere – når man sammenligner med ældre – typisk har kortere, men hyppigere fraværsperioder. Og lederne skal være opmærksomme, hvis de unges lange fravær stiger, vurderer Birgitte Poulsen. ”Vi vil gerne gøre det godt, når vi begynder i et nyt job. Men for de unge kan det være et stort spring at skifte studiet ud med arbejde. De føler måske ikke, at de slår til, de føler sig utilstrækkelige, og der skal lederne være gode til at følge op, og hjælpe de unge med at føle sig godt til rette på arbejdspladsen,” siger hun. Mere inspiration Ved du, hvad jeres sygefravær koster? - Prøv Cabis sygefraværsberegner Få bugt med langtidsfraværet - Se Cabis tema her

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn