Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

20.05.2025

Her fandt virksomheder vigtig arbejdskraft til grøn omstilling

Hører du til de virksomhedsledere, der har ubesatte stillinger og medarbejdere, der løber lidt for stærkt? Så kan I måske med fordel begynde at rekruttere på en lidt anden måde.

Læs nyhedsbrev

12.05.2025

Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvilke gevinster virksomheder opnår ved at være med i projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden. Måske kunne det være interessant for din virksomhed? Eller måske nogen i dit netværk?

Læs nyhedsbrev

06.05.2025

Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

Skal din virksomhed hyldes for jeres sociale indsats, eller kender du en virksomhed, som burde blive det? Indstillingen til CSR People Prize er nu i gang.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

Hydrema modtager prisen som Årets Veteranvirksomhed 2020 (Foto: Forsvarsministeriet)

09.03.21

Hydrema hædret som Årets Veteranvirksomhed

Årets Veteranvirksomhed 2020 er forsvarsindustrivirksomheden Hydrema Group, som får prisen for en langvarigt og omfattende indsats for at få hjælpe særligt sårbare veteraner i job. Hydrema fik overrakt prisen af Forsvarsminister Trine Bramsen (S), og forsvarsministeriet skriver, at prisen tildeles Hydrema Group, som har ydet en ekstraordinær indsats for de danske veteraner. Det er anden gang, at prisen uddeles. ”Hydrema har gennem årene opbygget og leveret en meget stærk indsats for at hjælpe særligt de sårbare veteraner tilbage på arbejde. Samtidigt har Hydrema som industrivirksomhed vist vejen, taget ansvar og gået forrest, når det handler om at omsætte veteranernes særlige kompetencer til gavn for dansk forsvarsindustri og erhvervsliv. Derfor fortjener Hydrema den største respekt og anerkendelse for deres stærke engagement for Danmarks veteraner,” siger forsvarsminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse Hydrema Group er en familieejet dansk koncern, som udvikler, producerer og markedsfører entreprenørmaskiner – blandt andet til den danske forsvarsindustri. Firmaet blev grundlagt i 1959 og har hovedkontor i Støvring i Nordjylland. Hydrema har ydet en omfattende og langvarig indsats for at hjælpe særligt sårbare veteraner tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker bl.a. gennem fleksible jobordninger og ved at hjælpe veteraner til afklaring i andre virksomheder. Direktør: Behov blev til bevidst målsætning ”I nullerne fik vi nogle store opgaver som relaterede sig til forsvarets køretøjer. Derfor var det oplagt at rekruttere nogle af de veteraner, som dengang var hjemvendt fra indsatsområder, og havde noget af den erfaring vi kunne bruge. Vi fik opbygget et team, som kunne relatere sig til køretøjerne og derfor var meget motiveret for at løse opgaven. På den måde blev det fra begyndelsen en god løsning alle parter," siger direktør for Hydrema Group, Jan Werner Jensen. "Det var således mere et behov end blot et ønske om at hjælpe veteraner i arbejde som startede det vi så sidenhen har gjort til en bevidst målsætning og ønske om at hjælpe hjemvendte veteraner ud på arbejdsmarkedet. At vi nu i dag får prisen som ”Årets veteranvirksomhed 2020” er et stort skulderklap og anerkendelse, som vi ikke lige havde set komme, men vi er meget glade og beæret over det. Det giver en stolthed i hele organisationen om at være med til at gøre en forskel,” fortsætter han. Cabi besøgte i 2019 Hydrema Group, hvor Service Manager Per Frederiksen fortalte, hvad veteraner er særligt gode til. Se video fra Hydrema Group her. Mere information Læs mere på Forsvarsministeriets hjemmeside Se også Cabis tema om Veteraner og vejen til det civile arbejdsmarked på cabiweb.dk/veteran

Coronakrisen risikerer at få langvarige følger for den mentale sundhed

26.02.21

Overlæge: Coronakrisen er en alvorlig trussel mod vores mentale sundhed

I Storbritannien forudsiger Centre of Mental Health, at op mod ti millioner briter får brug for psykologisk eller psykiatrisk hjælp som følge af coronakrisen. Selvom Danmark og Storbritannien ikke er fuldt sammenlignelige kan coronakrisen resultere i en efterfølgende mental sundhedskrise, skriver overlæge Mikkel Rasmussen i debatindlæg. Mikkel Rasmussen er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle i Region Syddanmark, og i netmediet Ræson beskriver han de alvorlige konsekvenser, som coronakrisen risikerer at få for vores mentale sundhed, hvis ikke der handles. ”Hele samfundet har oplevet en pludselig sårbarhed: en frygt for smitte, en indskrænkelse af frihed og en angst for sygdom og død. Nogle har mistet deres nære på grund af COVID-19. En del har mistet deres job eller er gået konkurs. Vi har mistet vigtige sociale fællesskaber. Sorg, frygt, depressive symptomer, tvangstanker og ensomhed har sneget sig ind på os i varierende grad. Vi har skullet blive hjemme, arbejde hjemme, og børnene skulle undervises hjemme over videolink. Det har været godt for nogle og en kæmpe udfordring for andre,” skriver han i debatindlægget Han beskriver desuden, hvordan vi efterhånden som tiden går, bliver endnu mere socialt udsultede, ensomme og angste. Og uvisheden om, hvor længe pandemien vil fortsætte samt udmattelsen og trætheden begynder at vise sine spor. Derfor er der brug for at handle rettidigt for at undgå en mental sundhedskrise. Det gælder både over for mennesker, som i forvejen kæmper med psykiske lidelser og over for den raske del af befolkningen. ”Vi har ikke tal på det, men man kan frygte, at antallet af selvmord vil stige. Erfaringen er nemlig, at selvmordsraten kan stige i kriseperioder: Folk mister indtægt, mister jobs, mister fodfæste og mister pårørende til COVID-19,” skriver Mikkel Rasmussen. Cabi: Mere struktur på trivslen På Cabis årskonference den 24. marts sætter vi fokus på mental sundhed i arbejdslivet, hvor seniorkonsulent hos Cabi, Dorte Rosendahl Kirkegaard er blandt oplægsholderne. I projektet Tag hånd om trivslen har hun været i kontakt med mange små- og mellemstore virksomheder. Herfra er erfaringen, at der er brug for mere opmærksomhed og struktur omkring trivslen i danske virksomheder. Det gælder især i krisetider som nu. Det er vigtigt, at man som ledelse tager ansvaret for at sikre en løbende dialog mellem medarbejder og leder omkring arbejdet, og hvordan det påvirkes, når rammerne ændrer sig, forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard. ”Det handler ikke kun om den praktiske tilrettelæggelse, men også om hvordan det opleves for den enkelte. Hvis medarbejderne arbejder hjemme, mister vi den uformelle dialog, vi har ved kaffemaskinen eller henover bordet. Den dialog er vigtig både for medarbejderen og virksomheden for her styrkes relationer, skabes rum for faglig sparring og nytænkning omkring arbejdsopgaverne,” siger hun. Mere information Læs mere om Tag hånd om trivslen på Cabis hjemmeside

Antallet af personer ansat med socialt frikort er en del lavere end forventet.

25.02.21

Knap 1.000 borgere i job med socialt frikort

I alt 990 borgere har været ansat med socialt frikort, som giver særligt socialt udsatte mulighed for at tjene penge uden at blive trukket i sociale ydelser. Det er knap en fjerdedel af det forventede, og der er behov for at kommunerne skruer op for den opsøgende indsats over for virksomheder og frijobbere, vurderer Cabi. Forsøgsordningen om socialt frikort, hvor særligt socialt udsatte skattefrit kan tjene 20.000 kr. om året uden at blive trukket i sociale ydelser, har eksisteret siden 2019, og i december 2020 blev ordningen forlænget til 2022 med yderligere planer om på sigt at gøre ordningen permanent. Da frikortet blev sat i søen, var forventningen fra politisk side, at 4.000 borgere ville benytte sig af frikortet i de to første år. Men ultimo februar i år er der blot udstedt 2.879 frikort, og kun 990 har været i brug. Det viser tal fra Socialstyrelsen. Coronakrisen har selvfølgelig sat sit aftryk, men det er ikke hele forklaringen på, at færre frikort end forventet har været i brug, vurderer seniorkonsulent i Cabi, Anette Hansen. Den vurderer hun bl.a. på baggrund af en undersøgelse om frikortets potentiale, som hun udarbejdede inden forsøget med frikortet blev sat i gang. Cabi: Behov for at kommunerne tager fat ”En væsentlig del af forklaringen er, at borgerne, som er i målgruppen for frikortet, hverken har ressourcerne eller netværket til selv at finde et job. Derfor er der brug for en opsøgende og håndholdt indsats fra kommunerne, hvis flere skal i job med socialt frikort,” siger Anette Hansen. Hun er desuden leder af projektet Socialt frikort til flere, som er finansieret af Trygfonden, hvor Cabi i samarbejde med Esbjerg, Holstebro, Vejle og Næstved Kommune afprøver modeller til at få flere i job med socialt frikort. Og det er ikke let. ”Vi oplever fx, at der er borgere, som har mistillid til, at de ikke bliver trukket i sociale ydelser, eller det på anden måde får konsekvenser, hvis du bruger et socialt frikort. Så bl.a. derfor er der fra kommunernes side brug for en meget håndholdt og vedholdende indsats over for borgerne. Det samme gælder over for virksomhederne, som skal hjælpes til at se potentialet i det sociale frikort,” siger Anette Hansen. Hun forklarer videre, at det sociale frikort er en god ordning, men at der også er udfordringer med at få frikortet til at fungere i praksis, som bør ryddes af vejen, hvis det skal gøres permanent. ”Vi har set, at de virksomheder, som har ansatte med socialt frikort, godt kan få det til at fungere. Og vi har set eksempler på borgere, hvor frikortet har været et fantastisk rygstød til at få forbedret deres livssituation. Men i dag er kommunerne ikke forpligtet til at gøre en indsats for at udbrede frikortet eller hjælpe frijobberne med at finde job. Det vil være et rigtigt godt sted at tage fat,” slutter Anette Hansen. Claus er ansat hos elinstallatør Trekantens El Teknik ApS i Vejle er en af de virksomheder, som har prøvet at ansætte en medarbejder med socialt frikort. Det var en succes. Mere inspiration Hent Cabis undersøgelse om socialt frikort

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller