Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

20.05.2025

Her fandt virksomheder vigtig arbejdskraft til grøn omstilling

Hører du til de virksomhedsledere, der har ubesatte stillinger og medarbejdere, der løber lidt for stærkt? Så kan I måske med fordel begynde at rekruttere på en lidt anden måde.

Læs nyhedsbrev

12.05.2025

Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvilke gevinster virksomheder opnår ved at være med i projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden. Måske kunne det være interessant for din virksomhed? Eller måske nogen i dit netværk?

Læs nyhedsbrev

06.05.2025

Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

Skal din virksomhed hyldes for jeres sociale indsats, eller kender du en virksomhed, som burde blive det? Indstillingen til CSR People Prize er nu i gang.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

På Lolland-Falster er koden til at få udsatte ledige i job blevet knækket.

15.03.21

Ledige fra kanten kommer i job på Lolland-Falster

Tæt samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund Kommune og det lokale erhvervsliv giver pote, og udsatte ledige kommer nu i job gennem projektet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster. Hver fjerde, som har deltaget i projektet, er nu tilknyttet arbejdsmarkedet, og det er højere end landsgennemsnittet for målgruppen. En hverdag med ensomhed, depression og manglende overskud er byttet ud med arbejde og langt større mod på tilværelsen. Det er virkeligheden for 59-årige Linda Antonette Foss fra Nakskov. Hun har været ledig i syv år, men i dag er hun fastansat på et plejecenter. For hende gik vejen til job gennem projektet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, hvor Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med bl.a. det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster, videnshuset Cabi og analysevirksomheden LG Insight med målet om at give 550 udsatte ledige tilknytning til arbejdsmarkedet. ”Før sad jeg bare og kukkelurede i min lejlighed og blev mere og mere deprimeret. Efter jeg har fået arbejde, er jeg blomstret op,” siger Linda Antonette Foss til DR P4 Sjælland, som har sat fokus på Rekruttering på Kanten fra Lolland-Falster. Hun fortæller desuden, at også hendes omgangskreds har bemærket, at hun er blevet mere udadvendt og initiativrig, efter at hun har fået arbejde. Lolland-Falster klarer sig bedre end resten af landet Linda Antonette Foss er langt fra den eneste, som er kommet i job gennem projektet. I alt er 27 procent af de borgere, der har været tilknyttet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster nu ansat i fleksjob, på deltid eller fuldtidsansat. Hele 14 procent er blevet selvforsørgende. Det er markant højere end landsgennemsnittet på seks procent. ”Vi har at gøre med mennesker, der typisk har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år, og som også har andre udfordringer i deres liv. De kan ikke tage et job fra dag ét, så vi er meget tilfredse med, at det lykkes for så mange at blive selvforsørgende. Det er godt både for borgerne og for virksomhederne, som får den nødvendige arbejdskraft,” siger Trine Thomsen, projektleder og seniorkonsulent hos Cabi. Lykkes trods corona-udfordringer Hun forklarer, at tallet formentlig ville være endnu højere, hvis ikke coronakrisen havde stukket en kæp i hjulet. Kommunerne må fx ikke etablere nye virksomhedspraktikker, og det er en helt essentiel trædesten i retning af job for mennesker, som har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Men trods mangel på virksomhedspraktikker lykkes det alligevel at skabe job gennem projektet, og noget tyder på, at det lysner endnu mere. Tal LG Insight viser, at i første halvår af 2020 var der kun to procent af nyansættelserne hos virksomheder på Lolland-Falster, som var blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er nu vokset til seks procent, og nyansættelserne sker fx i brancher som landbrug, catering, rengøring og hjemmehjælp. ”Jeg er glad for, at de her mennesker, som har problemer nok i forvejen, ser ud til at komme i job trods krisen. Det skyldes formentlig, at der er et godt match mellem de kompetencer, som disse mennesker har, og de muligheder for job, som opstår i området,” siger Trine Thomsen. Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster stopper ved udgangen af 2021, men projektets metoder og principper kommer til at leve videre. Det kommer bl.a. til at ske gennem Cabis hjemmeside, hvor resultater, metoder og erfaringer vil blive lagt op så andre kommuner kan lære af dem. Mere inspiration Læs mere om Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster på Cabis hjemmeside Se også Business Lolland-Falster hjemmeside Om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal afbøde den mangel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi med målet om at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

12.03.21

Gode råd til trivsel under corona

Vi har rundet et år med coronapandemien, som har forandret arbejdslivet på mange planer. På den ene siden har året været fyldt med innovation, og lynhurtigt har vi omstillet os til at arbejde langt mere digitalt og på distancen. Men på den anden side har det også været en tid med angst, mindre social omgang og uvished. Få gode råd og værktøjer til at arbejde med trivslen. Virksomheder og hele brancher er påvirket meget forskelligt af den verdensomspændende coronapandemi. Det gælder også de vilkår, som medarbejderne skal arbejde under. Og det sætter sine spor. Uanset, hvordan corona har påvirket jeres virksomhed, bør der fra ledelsens side være ekstra fokus på trivslen. Derfor har vi lavet en temaside med gode råd og værktøjer til, hvordan I kan gribe arbejdet med trivslen an. ”I det år, der er gået, har vi sparret med rigtig mange virksomheder, der har mærket coronapandemien på meget forskellig vis. Vi kan se, hvor vigtigt det fortsat er, at ledelsen deler den vigtigste information med medarbejderne. Det er meget vigtigt at skabe tillid, så der, i dialogen med medarbejderen eller teamet, kan tales om, hvorvidt der er noget i arbejdssituationen, der udfordrer. Og hvis der er noget, der skal løses, så tal om, hvordan I sammen kan løse det,” siger Marlene Fabrin, seniorkonsulent hos Cabi. ”Det kan både være udfordringer relateret til opgaverne eller udfordringer af privat karakter, som presser medarbejderne. Derfor kan det give mening, at der i denne tid skrues op for dialogen om fokus på trivsel og at sætte den mere i system,” fortsætter hun. Ledelsen skal være synlig og handle Hun fortæller videre, at det er vigtigt, at medarbejderne kan se, at ledelsen er i stand til at handle på de behov, der er. Og at medarbejderne også kender til de rammer, der findes i virksomheden. Det skaber tryghed, at man ved, hvilke muligheder og holdninger der er for at kunne handle. Nogle medarbejdere kan fx have brug for særlige vilkår i en periode, hvis de eksempelvis arbejder hjemme, samtidig med at børn eller partner også er hjemme. På Cabis side om trivsel og corona finder du forskellige værktøjer til den gode dialog. Det er fx: Samtaleskemaet, som er godt i én-til-én-samtaler, hvor lederen skal danne sig overblik over arbejdsopgaver og trivsel Kontrolcirklen, der kan illustrere, hvad der er vilkår i den nuværende situation, og hvordan der kan arbejdes med dem Stop-mere-nyt-modellen, som kan bruges til at fremme det strategiske arbejde med trivsel og skabe dialog om, hvad der er godt, og hvad der kan udfordre. Bliver alt godt igen efter corona? Hverdagen med fremmøde på arbejdspladsen vender tilbage igen på et tidspunkt, og hjemsendte og hjemmearbejdende medarbejdere vender tilbage på arbejdspladsen. Men det betyder ikke, at alt så er fryd og gammen. Det kan tage tid at finde tilbage til et godt arbejdsfællesskab efter et turbulent år med corona. Derfor har vi også lavet en side, som hjælper jer til at komme godt tilbage på arbejde igen Læg allerede nu en plan for et godt fællesskab med langsigtet fokus. Det kan vi hjælpe jer med gennem vores projekt Tag hånd om trivslen. Vi har også samlet en række forslag til, hvordan I kan holde fokus på trivsel under corona. Det er fx: Flere fællesmøder og mere dialog Online fællesfrokost og kaffepause Online pausegymnastik Aktivitetsudvalg Trivselsmakker. Mere inspiration Se Cabis side om trivsel under corona Se også Cabis side om at komme godt tilbage på arbejde Vil du have et gratis online virskomhedsbesøg? - Så se mere om projektet Tag hånd om trivslen

Bureaukratiske regler spænder ben for det sociale frikort

11.03.21

Debat: Mindst tre ting skal ændres, for at socialt frikort kan blive en succes

Forsøgsordningen med socialt frikort er blevet forlænget med foreløbigt to år. Desværre er frikortet født med en række børnesygdomme, som bør ryddes af vejen. Af senionrkonsulent Anette Hansen, Cabi - Dette debatindlæg er bragt i Danske Kommuner 11. marts 2021 Kort før jul kunne et bredt flertal i Folketinget give hinanden håndslag på at forlænge ordningen med det sociale frikort for endnu to år. Aftalen indeholder desuden en plan om, at rammerne omkring frikortet skal justeres de følgende to år. Det er en god nyhed, for det sociale frikort giver særligt socialt udsatte mulighed for skattefrit at tjene 20.000 kr. om året og uden at blive trukket i sociale ydelser. Mindst ligeså vigtigt er det, at det giver mennesker, som i årevis har været parkeret på kanten af samfundet, muligheden for at bidrage. Mærke glæden ved at være en del af et arbejdsfællesskab og føle, at de kan noget. Man skal ikke møde ret mange frijobbere for at opleve, hvor stor en forskel, det kan gøre for nogle af de mest udsatte i vores samfund. Men selvom det sociale frikort er et godt initiativ, indeholder ordningen desværre også en række udfordringer, der bør tages hånd om hurtigst muligt. Her er tre af dem: 1: Kommunerne skal forpligtes til at yde en indsats. Kommunerne har intet ansvar for at hjælpe frijobberne med at finde arbejde. De skal selv skaffe sig job, og her taler vi altså om mennesker, der i de fleste tilfælde har stået uden for arbejdsmarkedet i årevis. Det er de færreste, som har et brugbart netværk til at finde job, og fra kommunal side er der mange steder ikke nogen nævneværdig hjælp at hente for frijobbere i forhold til at få kontakt til virksomheder. Medmindre der for eksempel er en særlig fondsfinansieret indsats lokalt som på Vesterbro i København. Derfor bør kommunerne forpligtes til at yde en indsats. 2: Frikortet er i konkurrence i med andre ordninger. I beskæftigelsessystemet bliver kommunerne målt og vejet på, hvor mange borgere der kommer i beskæftigelse. Lever kommunerne ikke op til beskæftigelsesministeriets krav til resultater, kan de i yderste konsekvens blive sat under administration. Men fordi det sociale frikort hører under en social indsats, tæller borgere, som arbejder i frijob, ikke med i opgørelserne over borgere, der kommer i beskæftigelse. Derfor har jobcentrene ikke noget økonomisk incitament for at hjælpe borgere til at bruge deres sociale frikort. En indlysende løsning er at lade borgere, som arbejder på socialt frikort, tælle med i opgørelserne af resultater – for det er reelt arbejde til reel løn, og det vil anspore jobcentrene til at gøre en indsats. 3: Virksomheder har svært ved at håndtere lønudbetalingen. I et gennemreguleret og systematiseret samfund, hvor skat, moms, løn til medarbejdere og meget andet kører gennem bogføringssystemer, giver det kvaler i virksomhederne, når noget stikker ud fra normen. For hvordan udbetaler man løn til en medarbejder, hvor der ikke skal betales skat? Det er en udfordring, som gør, at nogle virksomheder giver op på forhånd. Frikortet er et godt initiativ, som kan betyde en stor forskel for nogle af samfundets mest udsatte. Desværre bliver det brugt alt for lidt, og ofte er det bureaukratiske mangler, der står i vejen.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller