Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

11.06.2026

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli: Er din virksomhed klar?

Fra 1. juli 2026 ændrer kommunens rolle sig, og virksomheder får et større ansvar for sygefraværsforløb. Det stiller nye krav til, hvornår du selv skal handle – og hvornår du skal søge hjælp. Få overblikket over de vigtigste ændringer og de frister, du skal kende.

Læs nyhedsbrev

03.06.2026

Når små greb gør arbejdspladsen mere inkluderende

Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor flere kompetencer kommer i spil? I dette nyhedsbrev møder du otte kommunale og regionale arbejdspladser, der har arbejdet målrettet med at tiltrække og inkludere akademiske medarbejdere med psykiske eller fysiske sårbarheder. Få konkrete erfaringer, værktøjer og inspiration til, hvordan inklusion kan blive en naturlig del af hverdagen.

Læs nyhedsbrev

21.05.2026

Gratis hjælp til at finde nye medarbejdere

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan finde nye veje til arbejdskraft ved at ansætte ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Få inspiration, konkrete virksomhedscases og indsigt i, hvordan social ansvarlighed kan styrke både driften og forretningen – med gratis hjælp og støtte gennem projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2026
2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 13.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
25.06.21

Online paneldebat: Socialt ansvarlige ansættelser som konkurrenceparameter i byggeriet?

I byggebranchen er der brug for flere hænder. Samtidigt er der mange, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Det ville være godt, hvis de to ender kunne mødes. Virkeligheden er dog mere kompleks. Dagens panel diskuterer mulige veje frem - fx ved hjælp af partnerskaber og videndeling. I denne debat blev deltagerne klogere på, hvordan der kan og bør tages socialt ansvar i byggebranchen. Denne branche har bunkevis af opgaver, men ikke nok hænder på sigt til at banke søm i, installere el og sortere affald. Giver det mening at gøre ansættelser fra kanten af arbejdsmarkedet til et konkurrenceparameter i byggeriet, så flere vil løse rekrutteringsproblemerne på denne måde? Paneldeltagerne er alle enige i, at det giver mening at give udsatte borgere en chance i byggeriet bl.a. grundet virksomhedernes tredobbelte bundlinje og FNs Verdensmål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst). Peder Johansen, direktør for forretning, kunder og udvikling hos Enemærke & Petersen, understreger vigtigheden af, at byggebranchen ikke lukker øjnene for de potentielle medarbejdere, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet: “Vi skal også bidrage til nogle af samfundets udfordringer. Hvis man kapitaliserer den værdi, man får ved at flytte folk fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, og den medfølgende effekt det har, så handler det om rigtig mange samfundskroner.” Der er dog ikke en fælles konsensus om, hvordan byggebranchen skal åbne dørene for den nye arbejdskraft, hvad enten det er i praktikforløb, fleksjob eller job på få timer. Panelet diskuterer blandt andet følgende muligheder: De sociale ansættelser kan blive et konkret konkurrenceparameter i form af bl.a. sociale klausuler. Dermed tvinges entreprenører til at tage et socialt ansvar, hvis de vil vinde offentlige udbud. Det diskuteres dog, at sådanne klausuler kan skabe flere problemer, end de løser. Sociale ansættelser kan blive et konkurrenceparameter, som ikke gøres til ‘lov’, men blot bliver en del af almindelig konkurrence blandt leverandører, der byder på et udbud. At virksomheden har en social profil kan skabe ekstra interesse. Fortsat videndeling og deling af de gode eksempler kan inspirere parterne til at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet nu eller på sigt. Bl.a. kan ansættelse af lokale kræfter minimere hærværk, oplever Enemærke & Petersen. Etablering af partnerskaber i byggebranchen, så man lærer af hinandens erfaringer og bruger hinandens kompetencer. Det har en bredere appel til markedet end deciderede klausuler, mener dele af panelet. Byggeriet for samfundsansvar har udarbejdet et charter, som kan bruges som en fælles hensigtserklæring, når man vil tænke social ansvarlighed ind i byggeriet. Byggebranchen bør dog arbejde på miljøet og tonen på en byggeplads, så den kan rumme de personer, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. En indsats, som allerede er i gang, understreger Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri. Desuden blev problematikken med, at kun 9 % af medarbejderne i byggebranchen er kvinder, og at der samtidigt er brug for arbejdskraft, debatteret. Paneldeltagere: Peder Johansen, direktør for forretning, kunder og udvikling hos Enemærke & Petersen Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri Henrik Møller, MF og beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet Christina Schulz, Sekretariatsleder hos Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar Mette Rønnau, direktør i Cabi. Facilitator: Ea Nielsen, Souschef i Cabi. Bliv klogere på socialt ansvar i byggebranchen - hør paneldebatten her (varighed: 45 minutter) Læs mere om social beskæftigelse i byggeriet

15 % af danske børn født mellem 1995 og 2016 er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. For pigerne er tallet 14,6 %, og hos drengene er 15,5 % ramt (Center for Registerforskning, Aarhus Universitet)
25.06.21

Online paneldebat: Hvordan kan vi få flere unge med kognitive udfordringer i job?

D. 17. juni satte Cabi rammerne for en debat om, hvordan vi kan skabe en vej for, at unge med kognitive udfordringer får succes på arbejdsmarkedet. I panelet var der bred enighed om én ting. De unge har en stor rygsæk af kompetencer, som sagtens kan bruges ude i virksomhederne. Der var stor interesse for debatten om udfordrede unges plads på arbejdsmarkedet - og med god grund. Flere og flere unge har kognitive og psykiske udfordringer såsom autisme, angst og depression. Faktisk er der, hvad der svarer til minimum én i hver folkeskoleklasse. Virksomhederne skal tage socialt ansvar og kunne se værdien i at ansætte en ung person med lidt ekstra i rygsækken. Men hvordan gøres det bedst? Ved at løfte i flok, mener dagens panel. Både kommuner og virksomheder har et ansvar. I panelet var der bred enighed om, at det giver værdi, hvis man som virksomhed ansætter en ung med kognitive udfordringer. Det kræver flere ressourcer i begyndelsen, da de skal have en god onboarding, hvor de sættes ordentligt ind i opgaverne og fællesskabet på arbejdspladsen. Men herefter står man ofte med en medarbejder, som er mere motiveret end gennemsnittet. Desuden har vi et fælles ansvar for, at de unges kompetencer kommer i spil. For alle har kompetencer - virksomhederne skal bare finde de rigtige opgaver til dem. Debatten omhandlede også, hvordan systemet bedre kan gribe de unge, inden de bliver 18 år og kommer over i jobcentrets system. De unge har brug for faste kontaktpersoner, så de hele tiden er trygge i processen. Her snakkede panelet også om værdien af at have en tidlig virksomhedsrettet indsats for de unge, så beskæftigelse og uddannelse tænkes sammen. Herudover blev det slået fast, at de handicapkompenserende ordninger kan være en hjælp i processen. Men kun 60 % af virksomhederne kender til ordningerne. Der skal derfor fortsat arbejdes på at udbrede viden om dem. De benhårde tal: Så store er udfordringerne 15 % af danske børn født mellem 1995 og 2016 er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. For pigerne er tallet 14,6 %, og hos drengene er 15,5 % ramt (Center for Registerforskning, Aarhus Universitet). Den hyppigste psykiske lidelse blandt piger er angst. Hos drengene er det ADHD (ibid.). ADHD er den lidelse, som rammer flest børn og unge herhjemme. 25.000 børn har fået diagnosen (Sundhedsdatastyrelsen). Psykisk sygdom er den største folkesygdom i Danmark, og også flere og flere børn og unge får psykiske diagnoser. I dag er der 72 % flere børn og unge, som bliver behandlet for en psykisk sygdom, end i 2009 (Danske Patienter). Paneldeltagere: Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer Camilla Fabricius, MF og Socialordfører for Socialdemokratiet Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi Marie Thodberg, afdelingsleder og en del af STU-indsatsen i Aarhus Kommune Ronnie Stormfeldt, Head of Logistics hos Proshop. Facilitator: Ea Nielsen, souschef i Cabi. Hør paneldebatten her (varighed: 45 minutter) Læs om handicapkompenserende ordninger Læs vores tema om unge

​I 2012/2014 blev 37.605 lønmodtagere spurgt, hvor ofte de havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. 14 % svarede ‘ofte’ eller ‘hele tiden’.
25.06.21

Stress kan forebygges - og indsatsen er vigtigere end nogensinde

Ny forskning fra NFA viser, at der er en klar sammenhæng mellem stress og efterfølgende fravær på arbejdsmarkedet. Forebyggelse, dialog og opfølgning er vejen frem, mener Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi. I 2012/2014 blev 37.605 lønmodtagere spurgt, hvor ofte de havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. 14 % svarede ‘ofte’ eller ‘hele tiden’. Forskning udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at gruppen i de efterfølgende fire år har færre arbejdsdage, flere dage i sygesengen og længere ledighed. Helt præcist havde disse personer 37-117 færre arbejdsdage, 7-52 dages mere sygdom og 2-24 flere dage uden job. Ifølge NFA, står det derfor klart og tydeligt, at der er en sammenhæng mellem stress og varigheden af efterfølgende fravær på arbejdsmarkedet. ”Beregningerne er lavet med en ny metode, der giver nye interessante muligheder for at se mønstre og adfærdsændringer i et ellers komplekst sammensurium af lønudbetalinger, sygefraværsregistreringer, dagpenge- og kontanthjælpsudbetalinger,” fortæller Jacob Pedersen, statistiker og forsker på NFA, til Ritzau. Tallene er benhårde. Stress har store konsekvenser for den enkelte, og samtidigt påvirker det virksomhedens kerneforretning. Når vi forebygger stress, kræver det, at vi går mere strategisk til værks og kigger på stressens vækstbetingelser frem for på den enkelte medarbejder, fortæller Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi: “Lederne har et stort ansvar for at være opmærksomme på medarbejderne, og medarbejderne skal spørge ind til hinanden. Trivsel på arbejdspladsen er et fælles ansvar, og dialog og tillid er fortsat de stærkeste værktøjer. De ‘bløde’ snakke har en vigtig betydning for bundlinjen.” Seniorkonsulenten anbefaler HUSET, som er et gratis screeningsværktøj, der kan give overblik over de forebyggende tiltag, der findes til at bekæmpe stress og mistrivsel. ”Det kan være små skridt, der gør, at der skabes et fælles sprog og kultur omkring håndtering af stress og sygefravær på arbejdspladsen. Dialogen omkring stress og mistrivsel er nødvendig, men den kan ikke stå alene. Opfølgning er også helt essentielt. Jeg ser ofte, at netop opfølgning er noget af det, der bliver nedprioriteret ude i virksomhederne. Opfølgningen skal struktureres, så både arbejdsgiver og medarbejder kan følge med i, om de handlinger, der er aftalt, skaber den ønskede bedring,” afslutter Marlene Fabrin. Læs mere om forskningen her Læs mere om HUSET

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn