Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

11.06.2026

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli: Er din virksomhed klar?

Fra 1. juli 2026 ændrer kommunens rolle sig, og virksomheder får et større ansvar for sygefraværsforløb. Det stiller nye krav til, hvornår du selv skal handle – og hvornår du skal søge hjælp. Få overblikket over de vigtigste ændringer og de frister, du skal kende.

Læs nyhedsbrev

03.06.2026

Når små greb gør arbejdspladsen mere inkluderende

Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor flere kompetencer kommer i spil? I dette nyhedsbrev møder du otte kommunale og regionale arbejdspladser, der har arbejdet målrettet med at tiltrække og inkludere akademiske medarbejdere med psykiske eller fysiske sårbarheder. Få konkrete erfaringer, værktøjer og inspiration til, hvordan inklusion kan blive en naturlig del af hverdagen.

Læs nyhedsbrev

21.05.2026

Gratis hjælp til at finde nye medarbejdere

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan finde nye veje til arbejdskraft ved at ansætte ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Få inspiration, konkrete virksomhedscases og indsigt i, hvordan social ansvarlighed kan styrke både driften og forretningen – med gratis hjælp og støtte gennem projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2026
2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 13.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Hvis der er tid og plads til en løbende dialog mellem leder og medarbejder eller blandt kolleger i samme team, er det ofte lettere at spotte, hvis nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer.
18.11.21

En god samtalekultur kan nedbringe sygefravær

Har du talt med dit barn i dag? Sådan lød opfordringen i en kampagne i 80’erne. Kampagnens slogan er fortsat gangbart, ikke kun i forhold til vores børn, men også på arbejdspladsen. Ifølge en ekspert er samtalen det vigtigste redskab, når ledere skal håndtere de udfordringer, der naturligt opstår i en travl hverdag. Hver morgen mandag til fredag skal medarbejderne i den odenseanske it-virksomhed House Of Code tjekke ind rent digitalt. Her fortæller de kort, om de arbejder hjemme eller møder fysisk op på kontoret. Og så svarer de på, hvordan de opfatter deres mentale helbred på dagen. Har du det ’awesome’ i dag, lyder spørgsmålet, der på bedste it-manér er en blanding af dansk og engelsk. Med den dagsaktuelle temperaturmåling af medarbejderens psykiske velvære får nærmeste leder et klart billede af, om medarbejderen har en plus- eller minusdag. Ifølge COO og partner i House Of Code, Henrik Stær Grove, er det digitale tjek-ind et vigtigt redskab, når lederen planlægger, hvilke og hvor komplekse opgaver medarbejderen skal løse. ”Nærmeste leder får hurtigt fingeren på pulsen i forhold til den enkeltes trivsel. Hos os er god trivsel ikke noget, vi kun ser på i en APV eller en årlig måling. Det er et løbende, dagligt arbejde, vi aldrig bliver færdige med,” siger han. Ansatte i House Of Code skal én gang om måneden på gåtur med nærmeste leder, hvor stort og småt vendes. Virksomhedens 18 medarbejdere deltager også i to timers arbejdsgiverbetalt motion hver uge, og så skal alle hver 14. dag svare på fem til ti spørgsmål om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene varierer fra gang til gang, og svarene er anonyme. ”Medarbejderne har mulighed for at skrive kommentarer til deres svar enten anonymt eller med navn. Uanset hvad, svarer en person fra ledelsen på alle kommentarer. Det åbner som regel op for yderligere dialog. Det ser vi altid positivt på, for vi tror på, at samtale er den bedste måde at løse begyndende mistrivsel på. Den største gave, du kan give et andet menneske, er jo din fulde opmærksomhed,” forklarer Henrik Stær Grove. Alle former for dialog er vigtig Hos videnshuset Cabi rådgiver chefkonsulent Birgitte Poulsen både offentlige og private arbejdspladser om et godt psykisk arbejdsmiljø. Hun mener også, at en løbende dialog er et af de stærkeste greb, når det handler om at udvikle og fastholde trivsel. ”Ledelsen skal skabe både tid og plads til dialogen i hverdagen. Det gælder både en-til-en-dialogen mellem leder og medarbejder, samtaler mellem kolleger i teamet og dialogen på tværs af afdelinger,” siger hun. Alle former for dialog er ifølge Birgitte Poulsen vigtig, både den formelle ved opgave- eller teammøder og den mere uformelle ved kaffemaskinen eller i kantinen. Hun forklarer, at når ledere og medarbejdere ser hinanden i øjnene flere gange om ugen, er det ofte lettere at spotte, om nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer. ”Hvis du som leder ikke får bragt en naturlig dialog ind i hverdagen, opdager du sjældent begyndende mistrivsel, før det er for sent. Derfor er det ofte virksomheder uden en egentlig samtalekultur eller plads til dialog, der døjer med høje sygefraværstal,” forklarer Birgitte Poulsen. Højt sygefravær kan give rekrutteringsproblemer House Of Code har i dag en sygefraværsprocent i underkanten af to, hvilket er pænt under landsgennemsnittet i it-branchen. I virksomheden tror de på, at den åbne dialog er med til at nedbringe langtidssygemeldinger. Antallet af danskere på sygedagpenge er ellers steget markant de seneste år. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at et antal danskere svarende til godt 91.000 fuldtidsstillinger lige nu modtager sygedagpenge. Selvom tallet aktuelt er lavere end under coronanedlukningen, er det fortsat bekymrende højt, mener direktør i videnshuset Cabi, Mette Rønnau. ”Det er uacceptabelt både for den sygemeldte, virksomhederne og samfundsøkonomien, især i en tid hvor virksomhederne oplever akut mangel på arbejdskraft,” siger hun. Mette Rønnau kender til flere eksempler, hvor fokus på den daglige drift og bundlinje tvinger virksomheden til at afskedige en sygemeldt medarbejder. Det kan dog være en kortsigtet løsning. Hun opfordrer i stedet til, at virksomheden ser på det potentiale, der er i at fastholde den erfarne medarbejder med indgående kendskab til virksomheden. ”Det er langt mere bæredygtigt for virksomheden at arbejde systematisk med nuværende medarbejderes trivsel og forebyggelse af sygefravær. Så fastholdes kompetencer og virksomheden undgår at stå med rekrutteringsudfordringer i en tid, hvor det er svært at finde nye medarbejdere.” Få mere viden Tilmeld dig det gratis webinar "Tag samtalen før den bliver (for) svær" onsdag 24. november kl. 14.30 - 15.15.

Sygemeldinger koster hvert år både virksomheder og samfundet milliarder af kroner. Derfor sætter Cabi fokus på området ved et sygefraværsevent.
17.11.21

Stort event: Kom med 360 grader rundt om forebyggelse af sygefravær

Videnshuset Cabi afholder i uge 47 et stort sygefraværsevent, hvor du ved deltagelse i ét eller flere webinarer kan blive klogere på, hvordan du forebygger sygefravær i din organisation. Programmet er spækket med nogle af landets førende eksperter inden for forebyggelse og håndtering af sygefravær. Hver eneste dag er danskere i tusindvis sygemeldt fra deres job. Sygemeldingerne varierer i omfang. Nogle varer en enkelt dag eller to, mens andre strækker sig over uger og måneder. Årsagerne kan være mange. Infektionssygdomme, en dårlig ryg eller skulder, sygdom i familien, en personlig krise eller arbejdsrelateret stress er blot nogle få blandt mange eksempler. Sygemeldingerne koster hvert år både virksomheder og samfundet milliarder af kroner. Så i en tid, hvor manglen på arbejdskraft når nye rekordhøjder hver dag, er der al mulig grund til at sætte forebyggelse af sygefravær på dagsordenen. Derfor afholder videnshuset Cabi et stort online sygefraværsevent fra mandag til torsdag i uge 47. Ansvarlig for eventet, chefkonsulent i Cabi, Birgitte Poulsen, opfordrer alle, der beskæftiger sig med ledelse og trivsel i offentlige eller private virksomheder, til at deltage og få inspiration til det daglige arbejde med sygefravær. ”Det aktuelle antal danskere på sygedagpenge er uacceptabelt, både for den sygemeldte, virksomheden og for samfundsøkonomien. Derfor vil vi dele viden, så endnu flere virksomheder bliver klædt bedre på til at forebygge sygefravær,” siger hun. Bring dit dilemma på banen I løbet af fire dage kan alle frit tilmelde sig ét eller flere af de i alt 13 gratis events, hvor praktikere og forskere inden for sygefraværsområdet vil give deres bud på, hvordan du kan forebygge sygefravær i din organisation. På programmet er fx et monopol, hvor fire eksperter sidder klar til at debattere indsendte dilemmaer fra deltagerne på ugens forskellige events. Her kan alle, der ønsker sparring på et dilemma, byde ind. Derudover er der tre Master Classes, hvor deltagerne mod betaling kan opleve centerleder Ann-Christina Matzen Andreasen, ledelsesforsker Karsten Mellon og erhvervssociolog Rikke Østergaard gå i dybden med temaerne ”kulturforandringer”, ”tillid i ledelse” og ”mental sundhed på arbejdspladsen”. Info og tilmelding Yderligere information om sygefraværseventet og tilmelding til de forskellige webinarer og Master Classes på dette link: Cabis Sygefraværsevent 2021

03.11.21

Socialt frikort: ”Man kan ikke forvente, at samfundets mest udsatte borgere selv skaffer sig et job”

Siden 2019 har de allermest udsatte i vores samfund fået chancen for at få en fod ind på arbejdsmarkedet ved hjælp af et socialt frikort. Et pilotprojekt har imidlertid afdækket flere børnesygdomme ved frikortet, der ifølge en ekspert bør justeres i det fremtidige set-up. Borgere fra samfundets mest udsatte grupper, der drømmer om en plads på arbejdsmarkedet, fik en håndsrækning, da Folketinget med virkning fra 1. januar af 2019 vedtog ”Lov om Socialt Frikort”. Med frikortet i hånden må borgere med særlige sociale problemstillinger, fx hjemløse, personer med psykiske lidelser eller misbrugere, tjene op til 20.000 kr. om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Siden ordningen blev sat i værk er i alt 4.518 udsatte borgere visiteret til frikortet, men kun 1.707 har anvendt det. Og det er ikke godt nok, mener seniorkonsulent Anette Hansen fra videnshuset Cabi. Hun har gennem to år været leder for et pilotprojekt finansieret af Trygfonden, der har arbejdet med det sociale frikort i kommunerne Esbjerg, Holstebro, Næstved og Vejle. Pilotprojektet blev i starten af efteråret evalueret af Cabi. Evalueringsrapporten peger på, at den helt store udfordring for borgere med et socialt frikort er, at de har svært ved at finde relevante småjobs at søge. ”Man kan ikke forvente, at samfundets mest udsatte borgere selv skaffer sig et job. Det har de simpelthen ikke ressourcerne til. Vi har jo at gøre med en gruppe, der ofte har stået uden for arbejdsmarkedet i en årrække. Flere har massive psykiske eller fysiske udfordringer, mange lever isoleret, de har intet netværk og en del slås også med andre sociale problemer,” siger Anette Hansen. Kommunerne skal på banen Hun forklarer, at borgere, der af egen kraft lader sig visitere til et frikort, først og fremmest drømmer om en meningsfyldt hverdag. De håber på at blive en del af et fællesskab, hvor de får mulighed for at bidrage med det, de kan. Hvis denne gruppe ikke skal tilføjes flere nederlag i en i forvejen svær tilværelse, er det ifølge Anette Hansen nødvendigt, at landets kommuner forpligtes til at yde en større indsats end tidligere. ”Som lovgivningen er skruet sammen i dag, er kommunerne ikke forpligtet til at gøre andet end at visitere borgeren. Når det sociale frikort er udstedt, foretager nogle kommuner sig ofte ikke ret meget mere. De kommunale jobcentre bliver i dag ikke målt på deres indsats på området. Det kan være en af forklaringerne på, at motivationen til at hjælpe borgere med et socialt frikort videre i job ikke er så stor,” forklarer hun. Mange positive gevinster ved frikortet En årsag til, at det sociale frikort ikke nyder den store opmærksomhed i de kommunale jobcentre, er, at ordningen er funderet i Socialministeriet. Derfor tæller det ikke med i jobcentrenes resultater, hvis de hjælper en borger med et socialt frikort i job: ”Frikortet har godt nok en beskæftigelsesrettet karakter, men der er faktisk tale om en social indsats. Det ændrer dog ikke på behovet for, at kommunerne går forrest. De bør både informere virksomhederne om frikortet og facilitere indsatser, hvor udsatte borgere og virksomheder kan finde hinanden.” De positive gevinster står ellers i kø for dem, der med et socialt frikort i hånden lander småjobs indenfor fx rengøring, køkkenarbejde, græsslåning eller lager- og pakkearbejde. ”Evalueringen af pilotprojektet og andre lignende projekter viser, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er fortsat videre i et fleksjob,” forklarer Anette Hansen. Ordningen bør justeres Ordningen med det sociale frikort var i første omgang gældende i 2019 og 2020, men forsøgsperioden blev siden udvidet til også at gælde 2021 og 2022. Foruden midler til den forlængede forsøgsperiode afsatte Folketinget ved forlængelsen penge til, at ordningen kan fortsætte i 2023 og 2024, dog uden at den præcise form endnu er fastlagt. ”I en tid, hvor arbejdsgiverne virkelig har brug for arbejdskraft, er det sociale frikort en af de ordninger, der bør prioriteres højere. Det er blandt andet i gruppen af personer med et socialt frikort, at der findes ledige hænder, der hurtigt kan træde til i småjobs indenfor fx bygge-, restaurations- og servicebranchen,” siger Anette Hansen og fortsætter: ”Men hvis det sociale frikort for alvor skal blive en succes, er der brug for, at kommunerne i en justeret lov på området forpligtes til at løfte informationsniveauet og yde en indsats for at matche udsatte borgere med virksomheder.” Få mere at vide: Kontakt Anette Hansen, seniorkonsulent, Cabi, tlf.: 4038 5474, ah@cabiweb.dk. Download evalueringen af "Socialt frikort til flere"

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn