Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

06.11.2025

Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

Regeringens Ungeløfte skal få flere unge i job eller uddannelse, og virksomhederne spiller en nøglerolle. Men hvordan tager man bedst imod en ung, der har brug for lidt ekstra støtte? I nyhedsbrevet deler Cabis seniorkonsulent Trine Thomsen sine bedste råd til, hvordan SMV’er kan åbne dørene uden at gå på kompromis med driften.

Læs nyhedsbrev

30.10.2025

Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

Med det nye lovforslag L193 skal bankerne fremover vurdere virksomheder ud fra ESG-nøgletal. Det åbner for bedre lånevilkår og større tillid, især hvis du har styr på det sociale ansvar. I nyhedsbrevet får du konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med ESG-rapportering og udnytter potentialet i S’et.

Læs nyhedsbrev

CSR People Prize logo 2025

10.10.2025

Seks virksomheder i spil til CSR-priser

I en hverdag præget af drift og overlevelse, er det inspirerende at se de virksomheder, der formår at integrere social ansvarlighed i forretningen. CSR People Prize 2025 hylder netop de SMV’er, som viser vejen. Juryen har nu udvalgt årets nominerede, og deres historier er både stærke og værd at dele.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Det kan være svært for borgere med fysiske eller psykiske skavanker at komme ud af sengen og møde motiveret op i en praktik eller et løntilskudsjob. En sundhedsindsats på Lolland har dog ændret på dette billede.
08.10.21

Sundhedstjek flytter ud af jobcentret: Fysiske og psykiske udfordringer løses i virksomheden

Det er ikke alle ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, der møder klar op på jobbet den første arbejdsdag. Flere har nemlig forskellige psykiske og fysiske udfordringer med i bagagen, som spænder ben for en god opstart. En indsats på Lolland-Falster, hvor sundhedsfagligt personale tager med borgeren ud i virksomheden, har vist gode resultater. Det er bestemt ikke unormalt, at sundhedsfagligt personale inddrages, når en borger fra kanten skal ud i en jobrettet indsats som fx praktik eller løntilskud. Samarbejdet mellem borger og sundhedsfagligt personale foregår dog traditionelt, før borgeren sendes ud i et virksomhedsforløb, og ofte på selve jobcentret. Spørgsmålet er imidlertid, om det giver endnu større værdi, hvis sundhedsindsatsen trækkes med ud i virksomheden, så løsningen på borgerens helbredsmæssige udfordringer findes dér? Det har Cabi testet sammen med Lolland Kommune som en del af indsatsen ’Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster’. Her lader kommunen forskellige sundhedsfaglige medarbejdere tage med borgeren ud i praktikvirksomheden. Og tiltaget har vist sig at være en god støtte for mange af de borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ifølge seniorkonsulent hos Cabi Bente Nissen er der nemlig flere i denne gruppe, der enten døjer med psykiske eller fysiske skavanker. ”Når borgeren går i gang med forløbet ude i virksomheden, følger en sundhedsfaglig person med, når der er behov for det. Vedkommende kommer så med helt konkrete og lavpraktiske råd til, hvordan borgeren imødekommer de forskellige udfordringer af enten fysisk eller psykisk karakter, han eller hun møder i hverdagen under praktikforløbet,” siger Bente Nissen. Tre forskellige sundhedsfagligheder Lolland Kommune har ladet tre forskellige sundhedsfaglige medarbejdere indgå i indsatsen: en ergoterapeut, en sygeplejerske og en bevægelsesterapeut. Deres opgave er at yde støtte og hjælp til borgerne, både inden de går i gang i virksomheden, og ikke mindst mens de er i gang med arbejdet. Indsatsen har ifølge Bente Nissen gjort en stor forskel for flere af de borgere, der har haft besøg af en sundhedsfaglig person ude i virksomheden. Borgerne giver først og fremmest udtryk for, at de føler sig set af nogen, der ‘ved, hvad de snakker om’. ”Der er meget hurtigt fundet konkrete løsninger ude i virksomheden. De sten i skoen den enkelte har med sig, og som ofte fylder en del, fjernes eller mindskes. På den måde undgår borgeren, at de vokser sig til større problemer, der potentielt kan afbryde forløbet,” siger Bente Nissen og fortsætter: ”Flere borgere fortæller også, at de nu føler sig bedre rustet til arbejdsdagen, fordi de anvender den sundhedsfaglige persons råd til arbejdsstillinger eller struktur i hverdagen. For enkelte borgere har det også stor betydning, at arbejdsgiveren deltager i samtalen med den sundhedsfaglige medarbejder. Det giver nemlig fælles ejerskab over løsningen.” Flere fuldfører et praktikforløb Indsatsen ’Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster’ har kørt siden 2018 og afsluttes ved udgangen af 2021. Det overordnede mål er at få flere borgere fra kanten i beskæftigelse på ordinære timer. Og det mål har den nytænkende sundhedsindsats bidraget positivt til. ”De virksomheder, borgere og jobcenteransatte, vi har talt med, vurderer alle, at de har profiteret af denne indsats. Virksomhederne har fået en hjælp, de i mange tilfælde også kan bruge i forhold til andre medarbejdergrupper. Borgerne har fået hjælp til nogle helt konkrete problemstillinger, og job- og virksomhedskonsulenterne har fået et ekstra værktøj at arbejde med,” siger Bente Nissen. Hun håber, at andre kommuner vil søge inspiration i de erfaringer, der er kommet ud af projektet på Lolland-Falster. ”Der er store perspektiver i at anvende denne metode, når jobcentrene arbejder virksomhedsrettet. Det giver kort og godt god mening at flytte sundhedsindsatsen med ud i virksomheden,” afslutter Bente Nissen. Tre eksempler på udfordringer og sundhedsfaglige løsninger: Nye vaner til borger med diskusprolaps Udfordring: En borger har dårlig ryg som følge af flere diskusprolapser. Løsning: Borgeren blev klogere på, hvordan han kan passe på sin ryg – både derhjemme og på arbejdspladsen. Han fik også nye såler i skoene samt en skråpude. Resultat: Borgeren fik færre smerter i ryggen og tog færre smertestillende piller som resultat af de nye vaner. Borger med ADHD fik struktur og pauser Udfordring: Borger med ADHD har svært ved at koncentrere sig og bliver hurtig overtræt. Løsning: Arbejdsgiver skal give medarbejderen mange små pauser i løbet af dagen. Desuden skal lederen lave en arbejdsliste for at give borgeren mere overskuelighed i løbet af arbejdsdagen. Resultat: Både borger og arbejdsgiver følte sig trygge ved at have fået faglig hjælp. Arbejdsgiveren kunne give gode input, da vedkommende har set, hvad der fungerer i hverdagen. Problemer med dårlig ryg Udfordring: Borger har dårlig ryg og oplever smerter, når vedkommende sidder ved kassebåndet og betjener kunder. Løsning: Ergoterapeut finder en skammel, som borgeren kan have under benene. Resultat: Nu kan borgeren sidde i længere tid ved kassen, og smerterne er blevet mindre. Skamlen var et vigtigt bidrag til, at borgeren ikke skulle gå ned i tid. Få mere at vide hos: Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi, bn@cabiweb.dk, Tlf.: + 45 22 59 33 64

Nytænkende indsatser i Sønderborg og Ringkjøbing-Skjern har hjulpet flere virksomheder med at nedbringe sygefraværet.
07.10.21

Nytænkende indsatser sparer kommuner for sygedagpengeudgifter

Sønderborg og Ringkjøbing-Skjern kommuner har i kraft af nytænkende indsatser haft succes med at forebygge sygefravær og fastholde medarbejdere i såvel offentlige som private virksomheder. De to indsatser Rejseholdet og Langtidsrask sparer de to kommuner for sygedagpengeudgifter, det motiverer medarbejdere og hjælper lokale virksomheder. I Sønderborg Kommune har de Rejseholdet, og i Ringkøbing-Skjern Kommune har de Langtidsrask – to opsøgende, forebyggende kommunale indsatser, der har til formål at forebygge det drypvise og hyppige fravær. Målet med begge indsatser er, at medarbejdere i psykisk eller fysisk mistrivsel ikke ender med en langvarig sygemelding. I begge kommuner varetages indsatsen af et team, der består af en projektleder med erfaring i coaching samt stor tværfaglig viden og indsigt i relevante fagforvaltninger (fx Beskæftigelse, Børn og unge, Sundhed, Social o.l.). Herudover er der projektmedarbejdere med sagsbehandlererfaring (socialrådgiverkompetencer) samt fysioterapeuter, der kan træde til, hvis borgeren har fysiske problematikker. Hvem henvender sig til Rejseholdet og Langtidsrask? Typisk er det en medarbejder, der selv henvender sig til enten Rejseholdet eller Langtidsrask. Det kan dog også være en arbejdsgiver, der tager kontakt på vegne af en medarbejder. Fra de to projekters side har der endvidere været et stigende fokus på at få etableret et godt samarbejde med praktiserende læger. Vurderingen er, at en stærkere dialog med lægerne giver mulighed for at sikre en hurtigere, forebyggende indsats. Når en medarbejder henvender sig til enten Rejseholdet eller Langtidsrask, kan han eller hun gøre det anonymt, men de fleste starter i et forløb efter aftale med deres arbejdsgiver. I alle tilfælde er samtalerne dog anonyme – og emner deles kun med pågældendes arbejdsgiver, hvis medarbejderen giver tilladelse til det. Seniorkonsulent i videnshuset Cabi Carl Eric Blach Overgaard har evalueret de to indsatser. Han siger: ”I praksis har det vist sig, at arbejdsgiveren næsten altid involveres, da det ofte er nødvendigt at få taget hul på en svær samtale med arbejdspladsen i bestræbelserne på at finde en løsning på medarbejderens udfordringer.” Ubalance i work-life-balance Der kan være mange forskellige årsager til, at en medarbejder henvender sig. Ofte er det udfordringer med work-life-balance, der fylder, men der er også eksempler på medarbejdere, der har behov for at drøfte mulighederne for et karriereskift, fx via virksomhedsrevalidering. ”Der er også nogen, der har brug for sparring på, hvordan de får taget hul på en svær samtale med arbejdsgiveren, evt. med en projektleder som bisidder,” siger Carl Eric Blach Overgaard. Men virker det egentlig? Når medarbejdere henvender sig, har de to team forskellige værktøjer at trække på. Nogen har behov for en coachende samtale med henblik på selv at kunne løse den aktuelle udfordring. Andre har brug for råd og vejledning, fx om §56, efterlønsmuligheder eller delpension. Der er også flere, der kort og godt skal have afdækket muligheden for at få tildelt hjælpemidler, så de efterfølgende fortsat kan varetage deres job. Medarbejdere, der har henvendt sig, ledere og HR-personale i virksomheder, tillidssystemet og partnere har udtrykt stor tilfredshed med og tiltro til indsatserne i begge kommuner. Begge indsatser har generelt set opnået god respons fra brugerne via en telefonisk spørgeskemaundersøgelse, hvor de: giver udtryk for, at de tænker anderledes om deres situation påpeger, at det er en fordel at kunne have en samtale med Rejseholdet eller Langtidsrask fremfor kun med egen arbejdsgiver siger, at de har fået større viden om egen trivsel svarer, at de har fået redskaber til at håndtere deres symptomer mener, at der er behov for en indsats som Rejseholdet eller Langtidsrask på permanent basis oplever indsatsen som en god og kompetent sparringspartner. Det siger virksomhederne om de to indsatser: ”Vi har traditionelt set haft en del fravær, men siden januar har vi været det distrikt, der har det laveste fravær – det er vi stolte af. Vi startede fx med 10-12 % og er nu nede på 3-4 % fravær i vores gruppe. Jeg tænker helt klart, at Rejseholdet har haft en finger med i spillet i forhold til det.” Karina Petersen, daglig leder, Hjemme- & sygeplejen Alssund. ”Vi er glade for samarbejdet med Rejseholdet – og deres indsats passer godt ind i det fokus, vi allerede har på fastholdelse og trivsel i OJ Electronics. Vi opfordrer medarbejderne til, at hvis de har brug for at snakke med én (red.: anonymt), så er det en mulighed at tage kontakt til Rejseholdet. Vi tror på, at det kan være med til at fange nogle ting tidligere, så vi kan undgå nogle længerevarende sygeforløb.” Lone Gloy, Production Manager, OJ Electronics ”Der er god business case i at bruge Langtidsrask. Vi har kunnet konstatere et faldende sygefravær. Med 500 medarbejdere så rykker det, når dine folk kommer på arbejde hver dag.” Kim Hvid Thomsen, HR Business Partner, Vestas Wind System ”Det har været et sammensurium af problemer, der har fyldt for medarbejdere – ikke kun det arbejdsrelaterede. Jeg ved, at familierelaterede problemer har fyldt for en del af dem, der har kontaktet Langtidsrask. Desuden er der mange, der har gjort brug af fysioterapeuten i projektet.” Fællestillidsrepræsentant i Arla, Lone Elkjær Menneskelige og økonomiske gevinster ved indsatserne:Besparelser for kommunen En måneds sygedagpengeudgift for kommunen svarer til en udgift på ca. 9.000 kr./md. (fraregnet refusion), hvorfor der er store besparelser at hente, hvis sygefravær forebygges tidligt. Kvalificerede skøn over, hvad indsatserne kan forventes at have af økonomiske konsekvenser, peger således også i en meget positiv retning. Selv i de tilfælde, hvor sygefravær ikke kan undgås, er der indikationer på, at medarbejderen vender hurtigere tilbage i arbejde efter et samtaleforløb. Besparelser og gevinster for virksomheden Arbejdsgiver sparer udgifter ifm. arbejdsgiverperiode (30 dage). Arbejdsgiver undgår desuden tid og ressourcer til vikardækning samt at ”belaste” øvrige medarbejdere. Via fastholdelse undgås udgifter til ny ansættelse og oplæring. Gevinster for borgerne Samtaler betyder meget ift. at undgå sygemelding. Erfaringer viser, at samtalerne er positive for medarbejdernes motivation. Nogle får vendt vigtige tanker om egen karriere og/eller får taget hul på svære samtaler med ledere (fx udfordringer, der fylder i det daglige). Få mere at vide hos: Carl Eric Blach Overgaard, seniorkonsulent hos Cabi, mail: ceb@cabiweb.dk el. tlf. 2080 3759

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn