- Forside
- Metoder og værktøjer
- Profilkort til småjob og lønnede timer
Profilkort til småjob og lønnede timer
Nogle ledige kan have svært ved at sætte ord på, hvad de kan tilbyde en arbejdsgiver. Profilkortene kan hjælpe med at sætte gang i tankerne og gøre det mere konkret, hvilke kompetencer den ledige kan byde ind med.
Undervurderer kompetencer
Når samtalen handler om job og lønnede timer, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle ledige ikke nødvendigvis har en klar forestilling om, hvilke opgaver der faktisk kan aflønnes i et arbejdsforhold. Nogle undervurderer deres egne kompetencer og erfaringer – og ser måske ikke, hvordan de kan omsættes til værdi for en arbejdsgiver.
Profilkortene som samtalestarter
For personer på kanten af arbejdsmarkedet kan det være særligt udfordrende at sætte ord på egne erfaringer og kompetencer. Her fungerer profilkortet som en samtalestarter og et visuelt redskab, der gør det lettere at tale om færdigheder, jobfunktioner og muligheder inden for forskellige brancher.
Profilkort er et praktisk værktøj, der kan hjælpe med at synliggøre kompetencer og skabe dialog om konkrete jobfunktioner. Kortene konkretiserer, hvilke opgaver den ledige kan udføre – opgaver, som ofte bliver overset i traditionelle CV'er.
Hent profilkortene
Profilkortene er inddelt efter brancher og giver et hurtigt overblik over relevante opgaver inden for hver branche.
Hvert profilkort indeholder en liste over konkrete arbejdsopgaver, hvor man kan sætte kryds ved de opgaver, den enkelte kan varetage.
Det gør det nemt for både beskæftigelsesmedarbejdere, virksomheder og kandidater selv at få øje på muligheder og matche kompetencer med behov.

Læs også
SPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

