- Forside
- Om Cabi
- Cabis projekter
- Styrket trivsel blandt unge anlægsgartnere og deres virksomheder
- Sådan tager virksomheden godt imod en ung lærling
Sådan tager virksomheden godt imod en ung lærling
En god modtagelse og introduktion til virksomheden kan bidrage til øget trivsel og fastholdelse hos nye unge lærlinge. Det har flere af virksomhederne i projektet "Styrket trivsel blandt unge anlægsgartnere og deres virksomheder" erfaret. Her kan I hente inspiration til, hvordan I kan tage godt imod en ung lærling.
Plan for den gode modtagelse af unge lærlinge
Det har en stor positiv effekt på den gode start, når virksomheden har en klar plan og systematik for modtagelsen af nye lærlinge. Det viser både erfaringerne fra projektet og fra Cabis øvrige arbejde med modtagelse af unge og uerfarne medarbejdere.
Flere virksomheder i projektet har derfor arbejdet med at gøre modtagelsen af lærlinge mere struktureret. Det gælder både strukturen i introduktionsforløbet og i de indledende samtaler.
Video: Den gode start for unge lærlinge hos anlægsgartner Have & Skov
I videoen nedenfor fortæller en af de 12 deltagende virksomheder, Have & Skov om, hvordan de arbejder med modtagelsen af unge lærlinge.
Erfaring fra projektet viser, at det opleves som en lettelse både for lærlinge og for de ansvarlige medarbejdere, at “tingene ikke bliver glemt”, og at der er fælles forventninger til, hvem der gør hvad.
VÆRKTØJ
Gratis skabelon til introplan for unge lærlinge
En god struktur på introduktionsplanen for unge lærlinge kan være helt afgørende for, at I sammen kommer godt fra start. Brug Cabis skabelon, og kom godt fra start. Læs mere og hent skabelonenLæs også
PROJEKT
Styrket trivsel blandt unge anlægsgartnere og deres virksomheder
Projektet har til formål at styrke trivslen og bremse frafald blandt unge anlægsgartnere og lærlinge i branchen. (Projektperiode 2024-2027) Om anlægsgartnerprojektetSPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |