Afklaringsmuligheder for sygemeldte

Når en person er sygemeldt i mere end 8 uger, skal personen sammen med kommunen tilrettelægge et individuelt opfølgningsforløb med fokus på hurtigst mulig at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

1. Udgangspunktet for afklaringen

Omdrejningspunktet for denne individuelle opfølgning er, at personens muligheder for at vende tilbage til arbejdet skal afklares:

• Hvad er prognosen for personens helbredstilstand på kort og længere sigt?
• Kan behandling genskabe arbejdsdygtigheden fuldt ud?
• Er der mulighed for omplacering på arbejdspladsen eller måske blot en justering af arbejdsfunktionerne inden for den eksisterende ansættelse?
• Hvordan er personens muligheder for i givet fald at skifte arbejdsområde og få beskæftigelse på ny?

Kommunen afklarer disse spørgsmål i dialog med den sygemeldte og de involverede samarbejdspartnere: egen læge, arbejdsgiver, a-kasse og faglig organisation.

2. Den brede vurdering efter tre måneders sygemelding

Efter mere end tre måneders sygemelding skal kommunen ikke alene vurdere, om den sygemeldte er uarbejdsdygtig i forhold til sin hidtidige arbejdsplads.

Kommunen skal også vurdere mulighederne for, at den sygemeldte kan få beskæftigelse på en anden arbejdsplads inden for sit uddannelses- og beskæftigelsesområde (den såkaldte ”brede vurdering”). Først derefter kan det afgøres, om den sygemeldte fortsat skønnes uarbejdsdygtig.

3. Afklaring af arbejdsevne og fremtidig beskæftigelse

I nogle tilfælde kan den sygemeldte og kommunen være i tvivl om, hvad personen egentlig kan klare. Personen kan samtidig have brug for særlig støtte til at genvinde fokus på mulighederne i fremtiden. I den forbindelse kan kommunen iværksætte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx en virksomhedspraktik.

Udgangspunktet for afklaringen er, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering og inddrage alle muligheder for at få personen tilbage i beskæftigelse. 

Så længe personen fortsat er uarbejdsdygtig, og det ikke står klart, om personen uden yderligere støtte kan stille sig til rådighed for arbejde, eller om personen skal visiteres til fleksjob eller have påbegyndt en førtidspensionssag, fortsætter personen på sygedagpenge under afklaringen, i hvert fald indtil revurderingstidspunktet efter 22 uger. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, kan afklaringen fortsætte i et jobafklaringsforløb.

Læs mere om forlængelse af sygedagpengene: Sygedagpenge efter 22 uger.

Hvis det skal afklares, om personen skal overgå til fleksjob eller have påbegyndt sag om førtidspension, skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes, og sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling, inden kommunen kan træffe afgørelsen.

4. Overgang fra sygedagpenge til andre ydelser

• Fleksjob
  Hvis personen visiteres til fleksjob, erstattes sygedagpengene med ledighedsydelse, indtil personen ansættes i fleksjob.
• Førtidspension
  Hvis kommunen påbegynder en sag om førtidspension, fortsætter personen på sygedagpenge, indtil førtidspension eventuelt tilkendes.

5. Varighed og jobafklaringsforløb

Når personen har modtaget sygedagpenge eller løn under sygdom i 22 uger inden for de seneste ni måneder, skal kommunen herefter vurdere, om den sygemeldte er berettiget til fortsatte sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne. Er dette tilfældet, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge.

Sygedagpengemodtagere, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og en tværfaglig indsats rettet mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet og et liv, hvor personen kan forsøge sig selv og sin familie.

Relateret indhold >>

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |